Om at blogge

Jeg har i flere år villet have en blog. Inden blogfeberen for alvor raserede i Danmark for en del år siden, ville jeg være fashion blogger, men det blev aldrig til noget. Nogle år senere ville jeg være madblogger, som heller ikke blev til noget, og nu er jeg altså sprunget ud som såkaldt mommy blogger. Men da både mode (både til min datter og jeg) fylder en del her hjemme, vil det naturligvis også få sin del af kagen her på bloggen. Det samme vil mad, som altid er et stort samtaleemne mellem Kasper og mig.

Hvorfor jeg først udlever min blogger-drøm nu har flere årsager, men den primære er, at jeg faktisk har det lidt ambivalent med den kultur, der for længst er brudt igennem. En kultur der sætter fokus på selviscenesættelse og som fordrer ekstremt ekspressionistiske individer. Der er naturligvis grader af iscenesættelse og ærlighed, men en blog ER et medie, hvor man kan udplukke præcis de facetter (og hverken mere eller mindre) af ens liv, man helst vil have skal definere, hvem man er.

Netop det aspekt havde jeg en idé om var med til at skævvride virkelighedsbilleder og idealbilleder, for hvordan folk og verden egentlig er. Men virkeligheden er en konstruktion, og derfor er jeg kommet frem til, at dette ikke er en skævvredet virkelighed, men en ny virkelighed, der hverken er bedre eller dårligere end den gamle uden sociale medier, internettet, reality shows etc. Den er bare anderledes.

Derudover er jeg også lidt skræmt over, at blotte mig selv på en blog, hvor alle og enhver kan læse med, se billeder af mig og min familie osv.

Men når det så er sat på plads, trækker min fascinationen af blogmediet (og alle de andre sociale medier) så meget i mig nu, at jeg må gøre det – kaste mig ud som medskaber af blogland med alt, hvad det indebærer.

Så her er jeg.

Ok, lidt tungt indlæg. Jeg kompencerer lige med et billede af den lille frøken og mig på café.

 

2 Comments

  • Signe / Copenhagen Kiddo 14. august 2015 at 20:52

    Hvor er hun sød og lille på det her billeder 😉 Tak for i dag

    Reply
    • Plummum 14. august 2015 at 21:22

      Yay, du kommer rundt 🙂 Selv tak, søde du!

      Reply

Leave a Comment