Farmors strik

Lille Frøken M er beriget med en farmor, der – ikke blot er en sød og kærlig farmor – men som tilmed kreerer det ene smukke, strikkede stykke tøj efter det andet. Før den lille frøken kom til verden havde hun allerede en hel kollektion med små fine, strikkede sager i lækre materialer som uld og cashmere, som jeg faktisk græder lidt over indvendigt, at hun ikke længere passer (godt at farmor allerede har reproduceret et par enkelte styles – blot i større størrelser).

Seneste tilføjelse til lille M’s strikkede garderobe er et sæt af hue og tørklæde, som lå i vores postkasse i sidste uge. Jeg synes, det pryder den lille M’s hoved og hals så fint (se billedet). De andre billeder viser blot et LILLE udsnit af, hvad farmor ellers har produceret. Jeg er vild med det hele. Det er bare fantastisk med hjemmestrik – det er som tøjet bliver endnu mere værdigfuldt, når man ved, at det er lavet med en god portion kærlighed.

Lige nu er farmor ved at strikke grå leggins i uld – lidt a la dem fra FUB, som jeg var så uheldig at misse til frøken M, da Pipsqueak startede ophørsudsalg.

6 Comments

  • Rikke 6. januar 2013 at 18:55

    Sikken nogle lækre sager.
    Mine børn er også beriget med en mormor der er superstrikker (og så klarer jeg selv de små hæklerie) 🙂

    Reply
    • Signe 7. januar 2013 at 9:07

      Det er så lækkert, når man er så heldig med en farmor eller mormor, der strikker til ens barn/børn:) Hmm, måske jeg skulle kaste mig ud i hæklingens kunst også. Elsker bare at man på korte øjeblikke kan sy et stykke tøj. Det passer godt til mit temperament.

      Reply
      • Rikke 7. januar 2013 at 9:13

        Det gør jeg også. Men elsker også selv at kunne hækle en bold/suttesnor eller vest i lige den farvecombi jeg ønsker.
        Iøvrigt er det superfint med hæklede detaljer på hjemmesyet tøj 🙂

        Reply
        • Signe 7. januar 2013 at 9:16

          Ja, helt enig. Det giver lige den der lækre finish. Må i gang med nogle youtube tutorials. Jeg kunne hækle lidt engang, men det er vist glemt igen. Men jeg kan strikke, så noget med garn, kan jeg da 🙂

          Reply
          • Rikke 7. januar 2013 at 9:20

            Drops/Garnstudios website har fremragende videos med teknikker.
            Der lærte jeg det 🙂

          • Signe 7. januar 2013 at 9:26

            Tak:) Det må jeg prøve at se nærmere på. Det gode ved at strikke og hækle er også, at man kan gøre det i sofaen om aftenen. Det er til gengæld lidt svært at sidde med symaskinen i sofaen:)

Leave a Comment