Året, der gik

Året går på hæld, og det er tid til at gøre status. Så hermed en kort opgørelse og lidt tanker fra året, der gik.

2012 har på alle måder været det mest skelsættende år i mit liv indtil nu. Det har det naturligvis været, fordi jeg i slutningen af april blev mor til verdens mest vidunderlige væsen – min lille bitte M. Med et slag ændrede verden sig for altid, da den lille bestemte dame gjorde sit indtog. Hun kom til verden med et højt og vedvarende skrig, som fortalte, at her bestemte hun, og her gjorde hendes dagsorden sig gældende. Det har hun holdt i hævd. Den lille frøken har bestemt og regeret over hvert eneste minut siden hendes fødsel, udstukket ordrer og endevendt livet som hendes forældre engang kendte det. Det har været hårdt – til tider frustrerende og opslidende – men mest af alt, har det været/og er fuldkommen ubeskriveligt vidunderligt! Den lille M fejede benene væk under mig fra første sekund med en sådan kraft, jeg ikke troede fandtes. Det var ægte og rendyrket kærlighed ved første blik. Og hver dag – op til flere gange – de sidste otte måneder er jeg blevet overvældet af en lykkefølelse over at være mor til lille, smukke M.

2012 blev altså året hvor jeg rundede den hidtil største milepæl i mit liv.

Året er gået med barsel, og kort tid efter januar blev jeg sygemeldt fra mit arbejde på grund af voldsomme og vedvarende plukkeveer. Det kom som et chok, at jeg grundet graviditeten pludselig ikke kunne ‘passe’ mit job, som jeg ønskede. Signe, perfektionisten, kontrolfascisten og arbejdsnarkomanen, kunne pludselig ikke selv bestemme eller kontrollere slagets gang. Jeg brugte således mange timer, dage, uger – ja, faktisk måneder på at se mig selv i øjnene i min nye situation.

Jeg tænkte og tænkte og tænkte lidt mere. Og så syede jeg. Jeg syede babytøj en masse. Og jeg plejede mine veninder, genoptog gamle venskaber, fik nye venskaber. Jeg hyggede med Kasper og sammen prøvede vi at fatte, at vi om få øjeblikke ville stå med et ansvar så stort og berigende, at vi end ikke kunne fatte meningen med det – og det kunne vi ikke. Vi prøvede, men først da vi stod midt i det, forældreskabet, fattede vi alvoren, kærligheden, følelserne og alt hvad der ellers fulgte med.

Månederne gik og pludselig var hun der. Året kan således opdeles i før og efter. Begge sider af fødslen er på hver deres måde slørede, og alle begivenheder flyder ind i hinanden, når jeg tænker tilbage. Måske mit klarsyn skærpes, når jeg får det endnu mere på afstand. Lige nu har ammehjernen stadig greb i mig, det samme har søvnunderskuddet. Samtidig svæver jeg endnu på en lyserød sky, som gør mig høj af lykke. Så værsågod. Året der gik og godt nytår.

Her kan du se lidt billeder fra året, der gik:

11 dage før fødsel

11 dage før fødsel

Frøken M et døgn gammel

M et døgn gammel

Sommerhus i juli

Sommerhus 2012

Frøken M er lige blevet døbt

Frøken M bliver døbt

Spanien i efteråret

Almunecar, 2012

Julefrokost i sidste uge

Til julefrokost 2012

 

2 Comments

  • Pixiblog 2. januar 2013 at 12:25

    Kender følelsen af at vente på baby i en sygemelding. Selv var jeg sygemeldt fra omkring uge 20, og så er der altså lang vej igen.. men godt, at både mor og barn kom godt igennem graviditet og fødsel 🙂

    Børn sætter dagsordenen og særligt nr 1.. Det bliver nemmere og her med to børn, begynder de så småt at kunne bruge og underholde hinanden lidt.

    Reply
    • signekamper 3. januar 2013 at 11:25

      Synes efterhånden jeg har hørt om og mødt utrolig mange, der blev sygemeldt midt i barslen. Det sker åbenbart ikke så sjældent endda.

      Det må være skønt, at børnene kan underholde hinanden lidt engang imellem. Jeg kan nogengange føle mig som en servicevogn, når frøkenen skal underholdes, mades etc. 🙂 Men det er nu også ret hyggeligt, og det er vist noget med at nyde det, mens tid er. Pludselig er hun jo stor og vil og kan alt selv.

      Reply

Leave a Comment