10 Random Facts About Me

10 facts about me

Her kommer ti facts om mig. Jeg synes, det er noget af det sjoveste at læse på andre blogs – snage, snage:) – så nu prøver jeg selv. Billedet er for resten af ældre dato. Det er halvandet år gammelt og viser gravide mig i London, Hyde Park.

  1. Jeg har lettere rengørings- og oprydningsvanvid (tilføjelse: Kasper vil nok ikke mene, at ’lettere’ er den rette modifikation at tilføje i denne sammenhæng). Jeg kan fx ikke falde i søvn, hvis skabslågen til garderoben i soveværelset står åben og jeg kan se ind på tøjet. Den SKAL være lukket. Jeg kan heller ikke slappe af foran TV’et eller lignende, hvis der roder lidt i lejligheden, eller badeværelset lige skal gøres rent. I skal ikke ønske at have det på den måde. Det er ret så stressende i længden.
  2. Jeg elsker at fotografere med mit Canon EOS (ja, og med min iPhone) og ville gerne være fotograf i min fritid (øhh, hvilken fritid?). Anyway, hvis jeg en dag får tid, vil jeg gerne tage en masse kurser, som kan finpudse og udvikle mine foto-skills.   
  3. Jeg læser virkelig MANGE blogs hver dag, og hver gang jeg kan snige mig til det, læser jeg lige ét (eller ti) blogindlæg hos mine yndlingsbloggere inden for alle kategorier: underholdning, mode, mad, baby osv. Kasper mener jeg er afhængig af både blogs, Instagram, Facebook og andre sociale medier. Derfor har vi indført iPhone/iPad-frie zoner og tidspunkter her hjemme.
  4. Jeg er vild med smør. Ja, den er god nok. Mit yndlingssmør er den økologiske fra Naturmælk (den i den blå pakke). Smør er i min optik godt på ristet brød, til madlavning, til bagning – smør er faktisk godt alle steder. I det hele taget er jeg slet ikke fedtforskrækket.   
  5. Trods mit oprydningsvanvid er jeg virkelig dårlig til at holde orden i køleskabet. Ikke sådan rent æstetisk, men fx kan jeg uden at opdage det nemt åbne for tre mælk, yoghurter, pålægspakker etc. på én gang, fordi jeg ikke tjekker, om der allerede står en åben pakke eller karton magen til, der først skal udryddes.    
  6. Jeg bryder mig ikke om at gå uden for en dør uden makeup. I know – det er ikke det fact, jeg er stoltest af, og jeg arbejder på det. Men det er åbenbart ikke nemt. Har allermest lyst til at grave mig i et hul, hvis jeg en sjælden gang har sneget mig ud helt naturel og så tilfældigvis møder en, jeg kender.
  7. Jeg fødte min lille frøken M ved akut kejsersnit. Jeg er (var) en af de der typer, der har en helt overdreven angst for fødsler. Blev inden fødslen enig med mig selv om, at alt nok skulle gå – bare jeg ikke endte med akut kejsersnit eller rygmarvsbedøvelse. Begge blev så en realitet, og det gik alligevel. 
  8. Jeg er mørkeræd. Har været det hele min barndom og er det stadig. Det er som om, at mørkets frembrud er startskuddet for frit løb for min fantasi. Går derfor sjældent alene udenfor, når det er mørkt og bryder mig heller ikke om at være alene hjemme om aftenen.
  9. Er bange for gyserfilm (hænger vist sammen med punkt 8). Synes gyserfilm er noget af det mest spændende og underholdende (paradoks), men en ’god’ gyser kan påvirke mig i op til mange dage efter, jeg har set den, hvor jeg ikke kan sove om natten osv. Så jeg forsøger at holde mig væk fra dem.   
  10. Har brug for 9 timers søvn hver nat, og synes slet ikke dagene hænger sammen, hvis jeg ikke får det. Og det får jeg ALDRIG. Er for tiden heldig, hvis jeg når op på seks timers søvn per nat. Men jeg har lært at håndtere søvnunderskuddet. Der er vist ikke udsigt til mere søvn lige foreløbig.

Ja, det var så lidt tilfældig fakta om mig.

4 Comments

  • Josephine 5. januar 2013 at 10:21

    Så hyggeligt med tilfældige facts 🙂

    Reply
    • Signe 5. januar 2013 at 11:43

      Det er jeg glad for, at du synes, Josephine;)

      Reply
  • Rikke 6. januar 2013 at 18:59

    Fine facts 🙂 Tak fordi du delte.

    Reply

Leave a Comment