Tiger på spring

Min lille frøken M er i disse dage svært utilfreds med det meste, medmindre hun sidder på sin mors arm all day … and night! Hun ser ofte ud som på billedet herunder, som viser en lettere hysterisk og hvad-er-det-du-ikke-fatter-mor attitude.

Udover det ret så iltre temperament, som lille M lader bryde ud flere gange dagligt, så nægter hun at tage sine to nødvendige lure formiddag og eftermiddag. Hun sover dårligt om natten, står op hver morgen mellem fem og seks, nægter at spise, vil ikke skiftes, og sådan kunne jeg blive ved.

Hun er, som de to hollandske forskere Hetty van de Derijt og Frans Plooij ville kalde det, i gang med et af de berømte og berygtede tigerspring. Og holy Moses – det er slemt denne gang.

Selvom det er ekstremt opslidende, mens det står på, så er jeg fuld af forståelse over frøken M’s frustrationer og hysteriske flip. Hun øver sig i øjeblikket på at kravle, at gå med os i hænderne, at stå op ad alting og på at spise mad i stykker og ikke kun den linde mos. Alting på én gang. Der er med andre ord intet at sige til, at hun oplever verden vanvittig kaotisk lige nu.

Jeg fristes til at sige stakkels lille M. Men det er jo en del af gamet og livet, og indikerer blot de første små udfordringer, som vil blive ved med at dukke op i forskellige skikkelser livet igennem.

Hvordan er dine erfaringer med tigerspring? Er det blevet værre/nemmere at komme igennem dem, jo ældre dit barn bliver? Tell me please:)

20130108-205500.jpg

6 Comments

  • Østfronten 9. januar 2013 at 18:11

    Lettere. Helt klart lettere. Det mest hæslige tigerspring for os var ved 8 uger, hvor kolikken også var på sit højeste. 19 ugers springet var træls fordi det tog 1000 år med brok og utilfredshed at komme igennem. Bean er ikke nem sådan generelt, så med tiger oveni bliver hun noget af en håndfuld. Men det bliver lettere at distrahere og lettere at nå og forstå hende. Heldigvis! Vi er igennem 37 ugers springet nu – god vind til jer!

    Reply
    • Signe 11. januar 2013 at 9:41

      Lille M er heller ikke en nem baby. Langt fra endda. Dog havde hun ikke kolik, som I var udsat for (uha!). Så tigerspringsperioderne er også virkelig voldsomme her hjemme:( Synes faktisk, at hun reagerer voldsommere og voldsommere på den, jo ældre hun bliver. Men ligesom dig, kan jeg også bedre håndtere, at man faktisk kan kommunikere med hende og lettere forstå, hvad det er, hun bliver så gal og ked af det over. Håber, det går godt med IKKE at have barsel!? Det må være lidt af en omvæltning.

      Reply
  • Josephine 9. januar 2013 at 19:31

    Ea er fra d 21. marts – så hende og M er jo ikke så langt fra hinanden og op til jul havde hun det vildeste tigerspring – ligesom du forklare! Havde lyst til at hive håret ud af hovedet og smide hende ud af vinduet (må man skrive det!?)

    Nå, 3. juledag rejste hun sig så selv op og siden da har hun været en drøm 🙂 Ha ha, ej det er forfærdeligt! Man forstå jo godt hvorfor de er så frustreret, men man (jeg) kan ikke være overskuds/forstående mor 24 timer i døgnet!

    Jeg synes det er blevet værre, da hun bedre kan udtryk sin frustration!

    Reply
    • Signe 11. januar 2013 at 9:50

      Nej, man kan virkelig godt hive sig selv i håret en gang imellem. Somme tider er overskuddet, der bare ikke. Men et smil fra ens lille barn, og man smelter jo fuldkommen igen. Lille M kan altid charme mig!

      Sejt, går din Ea så nu – eller står hun op ad møblerne?

      Reply
  • Marlene Svendsen 3. februar 2013 at 9:03

    Hej Signe. Sjovt at læse din blog. Hun lyder som en rigtig lille chamerende krudtugle, din M. Tillykke med hende iøvrigt. Du husker sikkert Nanna 😉 – ja, hun bliver jo snart 6 år – tiden flyver afsted. Åhh, jeg har været der, hvor du er nu, MANGE GANGE. Stor, stor frustration. Men hold ud. Nanna og jeg er veninder nu, det er det bedste i hele verden! Ingen tigerspring, ingen frustration, temperament (på den gode måde), søvn, tid, overskud, ro, hygge osv. Du har alt at glæde til 🙂 Mange hilsner fra

    Reply
    • Signe 15. februar 2013 at 14:33

      Kæreste Marlene. Hvor er det skønt at høre fra dig, og det er så hyggeligt, at du læser lidt med på bloggen.
      Meget betryggende at høre, at blide, lille Nanna også har haft sine tigerspring med mere. Så er der jo håb forude for os:-) Ej, det skal heller ikke lyde så slemt. Vores lille M er kun rigtig slem i perioder, men sådan er det vist med de fleste små børn/babyer. Hold nu op altså – tænk, at Nanna allerede er 6 år. Det er slet ikke til at forstå.

      Håber meget, at vi snart kan se jer. Kommer I overhovedet til DK en gang imellem?

      Knus til jer alle

      Reply

Leave a Comment