Sur, sur, sur…

… lille bi omkring!

Nej, dette indlæg handler egentlig ikke om en børnesang, men om, at jeg intet tid har i overskud p.t. – heller ikke til bloggen. Hver gang jeg skriver et blogindlæg foregår det på en iPhone, jeg holder med højre hånd, mens jeg foretager noget andet med venstre (og jo, man SKAL jo blogge). Til gengæld har jeg en ret gnaven baby 24/7. Lille M er vist ikke helt over det tigerspring, som jeg skrev om her. Vi troede det ellers. Hun havde nemlig et par dage, hvor hun var en sand englebasse, men pludselig var fanden løs igen. Vi er snart så vant til forstyrrede soverytmer og spisemønstre, hidsighedsanfald og manglende søvn til alle på matriklen, at vi tager det hele i stiv arm. Men vi er altså lidt tyndslidte alligevel.

Jeg er også overbevist om, at den lille frøken efterhånden har så meget krudt bagi, at hun hurtigt begynder at kede sig, hvis der ikke sker noget nyt hele tiden. Og det stiller altså store krav til forældrenes fantasi. Just saying! Har planer om et helt nyt legeunivers, en tur på legepladsen eller noget helt tredje i den kommende weekend.

Når… jeg iler videre. Lille M sover netop nu og kan vågne hvert øjeblik, det skal være, og jeg skal liiige nå hundrede gøremål inden. Skal i øvrigt hente noget nær verdens bedste pakke på posthuset senere i dag. Min splinternye MacBook Pro. Åhhh, jeg glæder mig helt ustyrligt til at få fingrene i den.

Her er den lille frøken i gang med sin frokost (billederne er fra i går) – og ja, hun ser meget glad og mild ud. Ja ja, men skindet bedrager altså. Og undskyld den dårlige billedkvalitet. Jeg har heller ikke tid til at tage billeder med andet en iPhone lige nu. Bær over med mig 🙂

20130116-212502.jpg

Published by

2 thoughts on “Sur, sur, sur…

  1. Ihhh altså..

    men hun er såååå sød!!!!

    håber at tigeren bliver forvandlet en englebasse asap!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.