Shake the Avo

IMG_2900

Jeg er solgt til stanglakrids, når det gælder hjemmepresset juice og hjemmeshakede shakes i alskens former og farver med alt fra selleri over rødbede til banan og æble. Jeg elsker det – så simpelt er det. Juicepresser og stavblender kører på højtryk her hjemme.

Det sidste stykke tid har jeg haft en forkærlighed for den avokado shake, som du ser på billederne. Den er både fantastisk velsmagende, flot i farven, har en lækker konsistens OG tager under fem minutter at lave. Win, win, win, win:)

Du skal blot bruge tre ingredienser:

Én stor Shake:
En halv avocado
En hel banan
Mælk
(Evt. lidt isterninger)

Start med at blende banan og avocado og tilsæt dernæst mælk til du opnår ønskede konsistens. Blend indtil hele massen er lind og fin og uden klumper.

Opskriften kan naturligvis krydres med forskellige midler fx vaniljekorn, kokosmælk etc. men som travl småbarnsmor er jeg er stor fan af, at denne er simpel og hurtig at føre ud i livet. Det er ikke en kalorielet drik, men jeg lover, at du får et ordentligt energi-boost af at drikke den.

Har du god inspiration til juices eller shakes, så skriv det meget gerne i en kommentar. Vil gerne opdage og prøve nye kombinationer af lækre sager.

Avo shake

5 Comments

  • michalabastian 27. februar 2013 at 10:33

    Den ser lækker ud Signe! Sikkert noget for Molle pigen der jo elsker Shakes fra Joe 🙂

    Reply
    • Signe 28. februar 2013 at 10:24

      Det tror jeg også, Michala og den minder ret meget om Joe’s Avo Shake. Frøken M elsker i hvert fald sådan en shake. Den er væk på få sekunder, når hun tilbydes én:)

      Reply
  • Marina / cand.mor 27. februar 2013 at 14:01

    Mmm, lyder fantastisk lækkert. Kunne være, at jeg skulle lave sådan en en gang imellem i stedet for at forfalde til tørret frugt.
    Og med hensyn til inspiration plejer fine Emily Salomon altid at være god for lækre opskrifter på juices og shakes.

    Reply
    • Signe 28. februar 2013 at 10:25

      Prøv det, Marina. Den er dejligt forfriskende. Fik også et tip på Instagram om en håndfuld spinatblade, der skulle erstatte den halve banan og det lyder også ret godt 😉

      Reply
  • Cecilie 22. april 2013 at 22:19

    Lyder godt – det må prøves!

    Har selv følgende spinatfavorit:

    2 æbler (presses i juicepresseren)
    En stor håndfuld spinatblade (hældes i blender sammen med æblesaften)
    Saft af 1/3 Citron (hældes også i blenderen).

    Så blendes der bare – og klar til servering 😀

    Hvis du vil supplere med lidt andet grønt såsom basilikum eller mynte, kan man også gøre det. Jeg kan nu godt lide den i “ren” form 🙂

    Reply

Leave a Comment