Forårssol og første tur på legepladsen

Hvor er det dog et vidunderligt vejr i dag, selvom kulden stadig bider en smule i kinder og fingre. Solens stråler gør virkelig godt for både krop og sjæl og får – en dag som i dag – vinterens mørke til at føles long gone. Kom så forår – vi er en del, der venter i længsel.

Det gode vejr animerer til udeaktiviteter, og derfor pakkede vi for få timer siden Frøken M ind i rigelige mængder tøj og gik en tur på legepladsen. Det var hendes første tur derned og fandt da også besøget en smule overvældende – vist mest grundet træthed og de større og meget larmende børn.

Men åh, hvor er det befriende for forældrene, at flere og flere aktiviteter bliver en mulighed i takt med, at Frøken M bliver ældre og ældre. Derfor er jeg også begyndt at glæde mig noget så voldsomt til sommerferien, hvor jeg håber at kunne nyde det gode vejr med min lille familie. Det gav ligesom ikke så god mening at slæbe en få uger gammel baby med ud i solen sidste sommer, som derfor (det meste af tiden) blev holdt inden døre.

Hvad er dine sommerferieplaner? Vi er så småt begyndt at planlægge feriedestinationer og deslige.

Frøken M på legeplads Frøken M på legeplads 2 Frøken M på legeplads 3 Frøken M på legeplads  4

Frøken M’s outfit – Termodragt: Wheat // Hue, vanter og tørklæde: farmors strik // sko: Pom d’api 

 

14 Comments

  • Louise 3. marts 2013 at 14:20

    Ja det er da helt fantastisk vejr. Jeg har været ude og løbe en lang tur med en veninde og er nu spring fyldt med energi, selv om jeg ikke har sovet ret meget. :o)
    Vi har snakket med nogle venner om at køre til Gardasøen. Det var vi også for 2 år siden og det var en skøn ferie, så det kunne vi godt gøre igen. Glæder mig til at høre hvad I finder på.
    Super skønne billeder i øvrigt!

    Reply
    • Signe 3. marts 2013 at 17:41

      Lyder dejligt med løbetur og Italy:)
      Vi har talt om mange forskellige rejsemål og ved ikke helt, hvad vi ender med at vælge endnu. Måske også Italien.

      Reply
  • Sussie 3. marts 2013 at 15:02

    Er nødt til at spørge til hue/halstørklædet…mærke eller hjemmestrik/hækleri?

    Reply
    • Signe 3. marts 2013 at 17:37

      Hej Su

      Reply
    • Signe 3. marts 2013 at 17:39

      Hej Sussie. Hue og tørklæde er strikket af Frøken M’s farmor:) Mønsteret fandt jeg online på Drops hjemmeside, hvor de har virkelig mange fine mønstre.

      Reply
      • Sussie 4. marts 2013 at 14:05

        Uh tak for opskrifter…så må vi finde en der kan strikke:-)

        Reply
  • michalabastian 3. marts 2013 at 19:20

    Hvor er hun skøn! Kan hun passe leo skoene nu?? <3

    Reply
    • Signe 3. marts 2013 at 20:16

      Tak, M <3 De er lidt store nu, men hvis de var en str. 18 er det lige før, jeg tror, de ville være for små til hende.

      Reply
  • Frklouis 3. marts 2013 at 21:39

    Elsker den første forårssol, man bobler helt inden i og får lige pludselig et helt andet energi niveau:-)

    Jeg fødte 6 uger for tidligt, mens min kæreste og jeg var på sommerferie på Kreta, så vi smutter til Kreta igen med hele min kærestes familie (11 stk) og besøger hospitalet, jordmoderen og holder 1 års fødselsdag på stranden:-)

    Skal lige høre hvilken størrelse M’s Wheat termodragt er i, og om du kan anbefale den?

    Mvh. Louise

    Reply
    • Signe 4. marts 2013 at 8:52

      Hej Louise – ej, hvor lyder det som en god idé at gense hospitalet, hvor du fødte – og Gud, hvor må det have været en vild oplevelse at føde på Kreta seks uger for tidligt!

      Dragten er str. 74 (og liiiige ved at være for lille). Kan bestemt anbefale den. Den er varm og slidstærk. Største minus ved den er. at lynlåsen foran ikke går helt ned i benet, som ville gøre den nemmere at tage af og på.

      Reply
      • Frklouis 4. marts 2013 at 9:29

        Ja det var en vild (og uventet oplevelse), men alt gik heldigvis rigtig godt:-)

        Den er jo helt umulig at opdrive den dragt. Havde lige spottet en på trendsales i str. 74, men den er nu væk. Sig til hvis du vil sælge lille M’s dragt indenfor den nærmeste fremtid. Vi har nemlig vuggestuestart lige rundt om hjørnet, og tænkte den kunne være god:-)

        Reply
  • Østfronten 4. marts 2013 at 8:03

    Oh, Bean ELSKER legepladser. Særligt gynger. Vi er kommet på dem siden hun kunne sidde selv – babygynger er en fest 🙂 Men det bliver skønt, når man ikke længere skal pakke sig selv og barnet ind i mange (tykke) lag tøj. Større bevægelsesfrihed til alle, jatak 🙂

    Reply
    • Signe 4. marts 2013 at 8:54

      Vi skal finde en legeplads med babygynger 🙂 Der var ikke rigtigt nogle legeting, Frøken M kunne bruge i går. Uhh, ja glæder mig så meget til, at vi kan tage vores barn under armen i en lille sommerkjole.

      Reply
      • Østfronten 4. marts 2013 at 19:44

        Rutschebaner er også et hit (altså – hun ligger ned, ikke!), sansegynger og sandkasser, man kan stå op ad. Efterhånden råber hun af begejstring, når hun ser en gynge. Det er ret skægt 🙂

        Reply

Leave a Comment