Leo-jeans og andre lækkerier fra KirstenKBH

KirstenKBH collageJeg har netop bestilt et par leo-jeans fra Fiveunits i modellen Penelope Grey Leopard. Jeg har aldrig prøvet et par Fiveunits jeans før, så er ret spændt på pasformen og glæder mig til at modtage dem.

Jeg har bestilt dem på webshoppen KirstenKBH, som netop er åbnet af en af Danmarks store modebloggere og hendes kæreste. Det er nemlig Kia fra bloggen Fierce og fattig, der står bag shoppen, og hvis du ikke allerede har besøgt butikken, så skulle du virkelig tage at gøre det. Nuii, jeg er fristet over evne. Kia har formået at bestille nogle fantastiske varer hjem, der alle er gjort i gode materialer og samtidig holder et meget fornuftigt prisniveau. Og webshoppen er tilmed pæn og overskuelig og nem at navigere rundt i. Jeg synes, det er så flot klaret!

Jeg har samlet lidt af mine egne favoritter på collagen ovenover, som du alle kan finde her.  Hvad siger du? Er det ikke en omgang lækre items? Personligt har jeg lyst til at bestille det hele, men er ikke sikker på, at Kasper synes, det er en god idé 😉 Tror dog, at glimmerstøvlerne fra Black Secret er nødt til at have plads i min skosamling inden alt for længe.

Published by

One thought on “Leo-jeans og andre lækkerier fra KirstenKBH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.