Tøm et skab

Frøken M 4

Hermed lidt billeder af dagens baby-bandit, som bliver sværere og sværere at holde styr på. Lejligheden er nu konstant rodet i dagtimerne, men jeg nægter simpelthen at lave hele vores indretning om, fordi den lille M er blevet en pilfinger af ‘værste’ skuffe. Hun må på sigt lære, at der er visse ting og områder, der er for hende og visse, der ikke er. På den anden side er det også lidt synd, at hun hele tiden bliver stoppet i sin færden med et lettere hysterisk “NEEEJ!”, som ikke virker hverken fordrende eller opmuntrende på hendes udforskende adfærd.

Derfor er vi gået lidt på kompromis. Jeg fjerner ikke alle bøger, møbler og planter etc., som jo er en del af vores indretning. Til gengæld har den lille frøken fået en hylde i et køkkenskab, hvor der KUN findes ting nu, som hun er velkommen til at smide rundt i hele køkkenet. Det er ret smart, og Frøken M hviner begejstret, når hun får lov at tømme en hel hylde for skåle, piskeris, plastbokse etc. Jeg vil på samme måde ‘forære’ hende en køkkenskuffe. Kom gerne med andre forslag til alternativt legetøj 🙂

Frøken M 2Frøken M Frøken M 3

Frøken M’s outfit: Body: New Generals // kjole: farmors strik // strømpebukser: Limonade

Published by

2 thoughts on “Tøm et skab

  1. Her i hjemmet er det også ynglings leg nummer et. Samt at tømme tøj skuffen og at rive mors mode blade ned fra hylden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.