Helende salve til mors hænder og rød babymås

IMG_3185

Ok, den her vinter bliver jo ved og ved og VED! Jeg vil gerne bestille noget forår, tak. Jeg ville faktisk blive rigtig glad for temperaturer på den gode side af nul og høj solskin. Min barsel synger på sidste vers, og den sidste del ville jeg gerne nyde med forår i luften. Men de kære meteorologer har talt lidt om minusgrader resten af marts. Arhhh, hva’?

Min hud har i år reageret mere kraftigt på det her l*#@€vejr end nogensinde før. Især mine knoer er helt ødelagte og tørre – somme tider så tørre at de sprækker og bløder. Måske skyldes det også, at jeg befinder mig mere udendørs en stor del af dagen end tidligere vintre, når jeg går og går og går med et barn, der nægter at sove på andre måder.

Anyway, hvis du kan nikke genkendende til symptomerne med ultratørre hænder, vil jeg egentlig bare lige tippe dig om, at den fætter, du ser på billederne, af en helende salve fra Raz Spa (gave) har været ret uundværlig for mig denne vinter. Tak Raz Spa! Jeg bruger den flittigt på mine hænder hver dag, og den har gjort underværker. Den skulle lige på nogle gange, før den virkelig battede, men så blev det også godt. Repair-salven er sådan lidt en universalsalve – lidt som Elisabeth Ardens 8 hour. Jeg har også brugt salven på Frøken M’s røde mås, og det fungerer den også glimrende til.

Jeg smutter igen. Ville blot tjekke ind for en kort bemærkning. Synes ikke du skulle snydes for et tip til, hvordan du kan komme dine tørre knoer til livs 🙂

P.s. salven skulle også være god at bruge til øjencreme og natmaske, som jeg endnu ikke har prøvet. Men hvis det kan redde mit trætte og slidte moransigt, så er det et forsøg værd. Og hey, salven koster kun 195 for 125 ml, som rækker meget langt – den er enormt drøj i brug.

RepairRepair og Frøken M

Kom meget gerne med andre tip til de tørre og stakkels hænder.

 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

5 Comments

  • Rikke 14. marts 2013 at 21:25

    Er det den der var med i den forkælelse pakke jeg vandt i din Give Away?

    Reply
    • Plum Mum 14. marts 2013 at 21:34

      Ja, det er den, Rikke:) Har du prøvet den? Eller er pakken endnu ikke kommet? Jeg har simpelthen været så glad for den. Det er en ordentlig omgang klæbrig masse, men på den gode måde.

      Reply
      • Rikke 14. marts 2013 at 21:41

        Jo jeg har modtaget den, tak tak 🙂
        Jeg har kun prøvet den til en rød nummi, men Filippa har simpelthen så tør hud på hænder og så nogle pletter på kroppen (de kloge siger det er kulde), så må da prøve det der også 🙂

        Reply
        • Plum Mum 14. marts 2013 at 21:46

          Se lige hvad Raz Spa skriver om produktet:

          Helende salve til læber, tør hud, hudafskrabninger, frostbid, rød hale, eksem, samt som øjencreme og meget andet.
          Prøv den som en natmaske og bemærk hvor fugtet huden bliver.
          Fun Facts: Indeholder sheasmør (fra et kvinde kooperativ i Burkina Faso, som sikrer kvinderne en indkomst, der er 3 gange større end gennemsnittet i landet)

          Synes helt sikkert, at du skal prøve den på Filippa også. Den er jo økologisk og uden alt muligt gejl, så det kan du roligt forsøge 🙂 Håber, det hjælper.

          Reply
      • Rikke 14. marts 2013 at 21:42

        Ja jeg har modtaget den, tak 🙂
        Jeg har kun prøvet den på babynummi, men Filippa har simpelthen så tørre hænder også så den skal da prøves til det også!

        Reply

Leave a Comment