Vær så god – en polstret babymås. Stillingen som Frøken M har indtaget på øverste billede er ganske populær hos os i øjeblikket (det er mest Frøken M, der indtager den positur og ikke så ofte Kasper og mig). Det er i øvrigt også ganske populært at kravle på trapper (gisp!) og at rejse sig op ad alt fra klaver over sofabord til ovn (gisp igen!). Den lille frøken har fuld fart på i øjeblikket og lader til snart at tage sit første skridt selv og uden gåvognen. Vi er derfor for alvor i gang med at børnesikre lejligheden.
Alle billederne i dette indlæg er taget på Familieskolens babyrytmikhold, som vi deltog på i fredags. Den lille buttede blomme havde en sand fest. Det er lykken at være næsten helt afklædt på grund af den store bevægelsesfrihed, og det er lykken at være med til at synge og danse sammen med andre små, lækre børn. Jeg er ret ærgerlig over, at jeg ikke kan nå flere rytmikhold hos Familieskolen, før jeg starter på arbejde igen. Vi kommer helt sikkert til at befinde os en del i Københavns legestuer, svømmehaller, kirker og you name it resten af min barsel.
Hvad kan vi ellers finde på? Har du en god idé? Vi tager imod idéer med kyshånd?
Tak, fordi du læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'.
Ej men for filan, hvor er hun bare kær 🙂
Tak, søde Rikke <3
Remisen, Remisen, Remisen. (Jeg siger det bare!)
JA, vi kommer til Remisen asap. Er du der hver torsdag formiddag?
Denne torsdag er vi nok ikke, for der er vi til baby-model-casting (I know…), men vi er der sandsynligvis på tirsdag, hvis det skulle være?
Så SØD! Oppe ved siden af Vega er der hver tirsdag, torsdag og lørdag rytmik…. Man kommer bare 🙂 Tirsdag og torsdag er det kl. 10, 11 og 12 og lørdag er det kl. 9,10, 11 og 12 <3
Og når pigerne bliver lidt større har de noget der hedder Tumlestue og Tigertræning…. 🙂
TAK for tip, Michala <3 Det er nemlig så fedt, at man bare kan møde op og ikke er bundet for 8 uger, som jeg har været et par gange. Det ville nemlig overlappe med arbejdsstart.
Jeg glemte lige at skrive dette link til dig: http://www.bks-vesterbro.dk/
Så kær hun er! 🙂
Remisen er fantastisk, og rytmik i Børnekulturstedet ved Vega er også godt (de har også legestue, hvor man bare møder op). Mariakirken på Istedgade har babysalmesang efter først-til-mølle, og så vil jeg også slå et slag for Frederiksberg Svømmehal og deres babybassin. Bademestrene er så søde til at give gode råd til vandleg, og forholdene er virkelig babyvenlige.
God fornøjelse! 🙂
Ej, hvor hyggeligt og lækker numsi! 😀