Et kig på Norlie SS13 – kom nu forår

Norlie konsulent Amira

I lørdags mødtes jeg med Amira, som er konsulent for Norlie, til en kop kaffe og for at se nærmere på Norlies SS13 sager. Indskudt bemærkning: KOM NU forår – det ville være ret dejligt, hvis vi snart kunne få lov at hoppe i lette sommerkjoler i flotte pastelfarver.

Jeg har et specielt forhold til Norlie, fordi jeg allerede købte mig fattig i det lækre børnetøj, før Frøken M blev født. På vej hjem fra Rigshospitalet blot få døgn gammel var den lille blomme klædt i den fineste, brune strikdragt i størrelse mini fra Norlie. Siden har jeg holdt rigtig meget af Norlies tøj, der ikke kun er pænt, men også meget anvendeligt til små tumlinge med krudt i bagdelen. Frøken M’s julekjole var i øvrigt også fra Norlie. Se selv her. Som mange af jer ved har Norlie ændret koncept og sælges nu kun gennem private events, til åbent hus arrangementer og gennem webshoppen. Det betyder, at Norlie har kunnet skære en stor bid af prisen, men uden at ændre på kvalitet eller materialer.

Amira er en af konsulenterne i Københavnsområdet, som du kan booke til private arrangementer med veninderne for en hyggelig Norlie-aften, hvor du kan bestille tøjet og få gode råd af konsulenten. Du kan evt. finde Amiras Facebook-side her, hvor hun også oplyser om, hvornår hun holder åbent hus, hvor tøjet frit kan prøves, mærkes og bestilles.

Jeg tog som altid en masse billeder af det fine tøj til pigerne, som indeholder lette sommerkjoler, strikcardigans- og dragter, de kendte Norlie basic styles, bloomers etc. i lyse forårsfarver (dog med enkelte pangfarveelementer).

Jeg har forsøgt at udvælge mine favoritter. Men jeg faldt for en hel del styles, og det er ikke så nemt at selektere i billederne, som jeg havde håbet på. Jeg kan dog afsløre, at jeg er helt tosset med de tre  kjoler på øverste billede, sølvgamacherne og den blomstrede volumen-nederdel. De tre første billeder herunder udgør altså mine klare favoritter fra kollektionen. Ja, ja I know – jeg er ekstremt dårlig til det der med begrænsning. Og de små blomstrede bloomers måtte da også gerne pryde Frøken M’s numse til sommer.

Hvad synes du om kollektionen? Og skal Frøken M ikke fejre sin 1-års fødselsdag i den lyserøde kjole med sølvgamacherne? Eller skal hun måske hellere fejre den i den blomstrede nederdel med en grå cardigan eller body? Som du kan læse her, er jeg p.t. på udkig efter det helt rette fødselsdags-outfit til hende 🙂

Norlie kjolerNorlie måske fødselsdagsoutfitNorlie skirtNorlie grå cardiganNorlie cardiganBloomersNorlie SS13Kjole LibertySom noget nyt er Norlie også begyndt at lave tøj i Liberty-stof. Se fx sidste billede.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

8 Comments

  • Camilla // Olinesmor 18. marts 2013 at 9:23

    Norlie har virkelig begået en helt fantastisk kollektion. Nok den bedste nogensinde.

    Reply
    • Plum Mum 18. marts 2013 at 21:52

      Enig, det er en af de bedste 🙂

      Reply
  • Stinne 18. marts 2013 at 15:49

    Åh den kollektion er bare så fin <3
    Jeg har virkelig måttet holde mig i skindet for ikke bare at bestille amok 😉
    Glæder mig til snart selv at skulle se det hele på nært hold, til bloggereventet på egen matrikel i det jyske. Uhh det bliver SÅ godt!

    Reply
    • Plum Mum 18. marts 2013 at 21:50

      Du kan virkelig godt glæde dig, Stinne. Norlie har virkelig mange fine sager i denne kollektion 🙂

      Reply
  • Marina / cand.mor 18. marts 2013 at 21:09

    Jeg synes, at Norlie laver utroligt fint tøj til dreng – er helt vildt med deres strik – men jeg fornemmer, at det er ret godt, at jeg ikke har en pige. Der vil jeg lade Lou og Stinne shoppe løs, når vi selv får besøg af Norlie…

    Reply
    • Plum Mum 18. marts 2013 at 21:52

      Marina, der var rigtig meget lækkert drengetøj også. Tog faktisk billede af en lække råhvid strik med blå striber, som jeg så absolut ville putte min dreng i, hvis jeg havde en 😉

      Reply
      • Marina /+cand.mor 19. marts 2013 at 18:36

        Jeg tror godt, at jeg ved, hvilken du snakker om – har selv “sat kryds” ved den 🙂

        Reply
  • Signe/ Copenhagen Kiddo 19. marts 2013 at 21:13

    Jeg er vild med printet på nederdelen, og også vild med sølvgamacherne! Det er virkelig nogle fine ting 🙂 Måske man skulle holde sådan et arrangement, så man kan gramse lidt på sagerne inden man bestiller.

    Reply

Leave a Comment