Når gammelt bliver nyt og lidt om vores weekend

IMG_3408

Vi har haft Frøken M’s mormor og morfar på besøg fra i går til i dag. Lørdagen stod kun i hyggens tegn og startede med brunch på Bogcafeen, som jeg skrev om her. I dag tog vi til gengæld arbejdshandskerne på – eller nogen gjorde;) Blommens værelse undergår i øjeblikket en forvandling. Om kort tid skal værelset kunne rumme to legende og tumlende piger, uden der er fare på færde i form af løststående reoler eller flagrende ledninger og deslige.

Min far hang derfor fluks et par reoler og hylder op på blommens værelse. Den ene hylde, som du ser på billedet, vil jeg gerne fremhæve. Det er nemlig en meget gammel tallerkenhylde (købt brugt), som vi har malet sort, så den passer til Frøken M’s slagbænk, som i øvrigt også er en gammel sag, der har fået en håndfuld kærlighed. Jeg synes, den gamle hylde er så fin med lidt af blommens bøger og aben fra Kay Bojesen hængende i det ene hjørne.

Jeg er helt tosset med at blande nyt og gammelt  i min boligindretning. Det nordiske og stilrene look, som jeg elsker, gør det godt sammen med gamle møbler med sjæl. Kombinationen resulterer i den der unikke stil, man ikke blot kan købe sig til, men som viser og fortæller en historie om hjemmets ejere.

Når børneværelset er tættere på at være færdigindrettet på ny, viser jeg lidt billeder frem af værelset i sin helhed.

IMG_3407IMG_3410

God søndag aften.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

3 thoughts on “Når gammelt bliver nyt og lidt om vores weekend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.