Påsken er slut og dermed en række virkelig rare fridage, som vi har nydt som familie på forskellig vis; Museumsbesøg, cafe-besøg en masse, svømmehal, påskefrokost med resten af familien, hjemmehygge, madlavning, bagning osv.
Det var sidste ferie, vi havde sammen alle tre – Kasper, blommen og mig – før min barsel er slut, og der er nu virkelig kort tid til, at vi må afslutte en æra. En æra hvor Frøken M og jeg har hængt uløseligt sammen. Av, lidt underlig følelse! Men det bliver godt. Please. Det skal blive godt. Er glad for, at vi allerede har planlagt en rejse sommerferien, som jeg glæder mig usigeligt til. Måske også fordi, der har været seriøs mangel på sol og varme de sidste mange måneder.
Herunder lidt billeder fra et par af påskedagene, der de sidste par dage stod på påskefrokost i familiens skød.

Nattøjshygge med morbror, som vi ikke ser så tit, som vi gerne ville, fordi han bor i det der Jylland 🙂

Mine forældres virkelig dejlige hund, som Frøken M var helt cool med.
Tak, fordi du læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'.
No Comments