Cool legekøkkener

Legekøkken collage

I min søgen efter den fødselsdagsgave Kasper og jeg skal give miniblommen er jeg kommet vidt omkring. Vi har vist endelig besluttet at give hende et legekøkken på opfordring af mange. Et legekøkken vil kunne være hendes foretrukne legetøj i mange år, og vi kan løbende ønske os gryder, potter, pander og mad til det. Desuden kan legekøkkenet stå i vores eget køkken, så vi stadig er samlet, når Frøken M går på opdagelse i gastronomiens verden 😉

Jeg er faldet over den spanske butik Macarena Bilbao, som simpelthen laver de mest cool legekøkkener, jeg nogensinde har set. De er da så lækre at se på, synes I ikke? De emmer af hygge, coolness, middelhavskøkken (som jeg har en temmelig stor kærlighed til) og ikke mindst autencitet – sidstnævnte synes jeg, at langt de fleste legekøkkener mangler – og er alle udført i træ.

Jeg er helt tosset med dem, og Macarena Bilbao sælger også en lang række andet virkelig cool legetøj. Priserne for sådan et køkken ligger liiiige i den lidt høje ende, men dog stadig på et rimeligt niveau. Men jeg tænker, at det uanset hvad er fantastisk inspiration, hvis man selv vil i gang med at pimpe guldklumpens nuværende legekøkken.

Er I også helt forelskede i disse køkkener? Tjek dem ud her.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

4 Comments

  • Camilla 18. april 2013 at 7:23

    Sikke nogle fantastiske køkkener. Kunne da godt være fristet til at skifte olines kedelige IKEA køkken ud en dag.

    Reply
    • Plum Mum 18. april 2013 at 9:50

      Ja, ikke! Synes også de er så fine og meget sejere, end det man ellers ser på markedet :)Du kan også blot male og pynte Olines IKEA-køkken.

      Reply
  • Michala 18. april 2013 at 12:24

    Hvor er de lækre! Jeg stemmer for et med en tavle bagplade til lille M!! <3

    Reply
    • Plum Mum 18. april 2013 at 15:02

      Jeg er også lidt solgt til dem – og ja, dem med tavleplader er så fine! Ih altså man kunne blive ved med at købe til de små forkælede piger.

      Reply

Leave a Comment