Status #2 på det dersens børnepasning

Børnepasser billederVi er nu nået ved vejs ende af vores indkøringsforløb, og i går var den sidste indkøringsdag i pasningsordningen for lille Frøken M. Fra på mandag er jeg working mum med alt, hvad det indebærer.

Vores lille blomme har klaret skærene over al forventning, og både Kasper og jeg er meget stolte og meget lettede. Vi bøvler til gengæld lidt ekstra med den lille dame her hjemme for tiden, som du også kan læse om her, men det er helt forståeligt, når den nye situation tages i betragtning.

Indtil videre lader vores løsning med privat pasning faktisk til at være ligeså god (måske bedre for den lille blomme) end en plads i den store vuggestue med mange bør og mange forskellige pædagoger. Vores børnepasser har indtil nu formået at opbygge et rigtig fint og tillidspræget forhold til Frøken M, og jeg krydser alt hvad jeg har for, at det bliver ved sådan. Ovenstående billeder har vores børnepasser taget en dag i legestuen og sendt til mig. Det er altså helt fantastisk løbende at modtage status-sms’er og -billeder i løbet ad dagen – endda helt uden opfordring – så jeg kan være en lille smule med i min lille blommes hverdag. Fingers crossed! Det skal blive ved med at gå så godt.

Jeg må ile videre. Skal mødes med kær veninde om lidt – en af de allerbedste. En af dem, der altid fylder en helt op med energi på energikontoen 🙂

God lørdag <3


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

5 Comments

  • Manja //manjalytz.com 20. april 2013 at 14:37

    Ih, hvor dejligt, Signe! 🙂 Det er altså vigtigt at føle, at man trygt kan overlade sit barn til en “fremmed”. Jeg var faktisk glad for at komme ud af barselsboblen i sin tid, men en stor del af grunden var også, at jeg stolede 100% på vores dagplejemor, og at jeg kunne se, hvor glad lille C selv var (og er) for at være der 🙂

    Reply
    • Plum Mum 20. april 2013 at 21:29

      Indrømmet, Manja jeg glæder mig også til at være voksen igen på en anden måde end man er, når man HELE tiden er på som mor. Og det er nemlig helt essentielt, at man er tryg ved den pasningsordning, man nu engang har valgt 🙂

      Reply
  • Camilla // Olinesmor 20. april 2013 at 20:04

    Hvor er det bare skønt at hun trives. Her i huset er vi også meget glade for at vi valgte dagpleje i stedet for vuggestue. Den hjemlige hygge, nærheden og at det faktum at der ikke er 10 andre børn + x antal pædagoger at forholde sig til er virkelig et plus i min verden.

    At der så også er mange minusser er en anden sag, og jeg kan da heller ikke afvise at vi måske flytter Oline til en vuggestue, når hun bliver lidt ældre.

    Reply
    • Plum Mum 20. april 2013 at 21:31

      Det er jeg glad for at høre, Camilla:) Jeg glæder mig dog til at lille M på sigt får en plads i vuggestuen, men lige nu er dette vist en fin løsning.

      Hvilke ulemper har I oplevet indtil videre?

      Reply
      • Camilla //+Olinesmor 21. april 2013 at 9:51

        Ikke rigtig nogle endnu. For vores dagpleje far har endnu ikke været syg, men da han er privat, er der ingen gæste dagpleje, og så står vi selv for pasningen.

        Jeg kan også se et problem hvis der lige pludselig er for stor aldersspredning blandt børnene. Lige nu er Oline lige i midten. Dvs hun både har nogle mindre og nogle større nogle at lege med. Men hvis hun lige pludselig en dag er den største og de mindste bare så sådan nogle der ligger og skubber sig rundt på gulvet, så er jeg bange for at hun ikke bliver stimuleret nok.

        Så på sigt vil vi nok også have hende i vuggestue. Men ind til videre fungerer dette perfekt, og vi har ikke travlt. Så længe hun trives og hygger sig, så er mor og far også glade.

        Reply

Leave a Comment