Ugen gennem Insta-briller

20130421-201612.jpg

Mens jeg lige mentalforbereder mig på det dersens barselsstop, forsøger jeg mig med et lille ugen-der-gik indlæg gennem Instagram-briller (jeg hedder @signekamper på IG). Disse og lignende indlæg er så populære rundt om i blogland, og jeg kan ikke helt selv finde ud af, hvad jeg synes om dem. Måske er det interessant med en slags opsummering af ugen hver søndag gennem udvalgte Insta-billeder, måske er det helt ligegyldigt, da jeg jo allerede har blogget hele ugen igennem?!

Anyway, will try. Det er det eneste jeg selv kan fordøje i mit nuværende tankekaos. Og så kan det gøres fra iPhone. Enkelt og nemt. Jeg har desuden skrevet OG afleveret min månedlige klumme til lokalavisen i dag, som røg af sted til redaktionen i sidste øjeblik. Hvorfor i sidste øjeblik, når jeg har en hel måned til at komme ud af starthullerne? Anyway, min pointe er, at den klumme må være nok refleksion og tankespin fra mig i dag.

Tilbage til ugen-der-gik-indlægget. Jeg tager den i punktform og starter oppe i venstre hjørne.

1. Weekendens obligatoriske tur på Kalveboden, hvor vi mødte de skønneste små lam. Kasper ødelagde så idyllen lidt ved hele tiden at tale om, hvor godt lam smager.
2. Teskabet er fyldt op igen med masser af Pukka fra Helseman.
3. Cool baby med fars Nike cap.
4. Lækkert babyben i nye glimmergamacher fra Norlie og Pom d’api sko (som desværre snart er for små. Snøøøft!)
5. Blommens fine fødselsdagstøj fra Norlie er i hus. Nu mangler vi blot at prøve det på. Er det ikke bare en sød blomstret nederdel?
6. Kaspers hjemmelavede pesto, som vi også nød godt af i dag på lækre homemade byg-selv burgers.
7. Jeg har i ugens løb været forbi lidt forskellige bureauer, der har afholdt pressedage hele ugen. Billedet her er fra Noise PR, der har de smukkeste sager fra alle de lækreste børnetøjsbrands. Mere om det i et seperat indlæg, hvor jeg viser lidt AW13 lækkerier.
8. Ok afsløret. Vi har fået burgers TO gange i ugens løb. Burgeren på billedet er fra vores lokale cafe. Somme tider er take away bare nemmest især med et ulvetimebarn.
9. Frøken M i ny forårsjakke fra Ticket to Heaven, der tester bObles’ nye Legetumlinger.

Det var lidt fra mig 🙂 Nyd det sidste af søndagen.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

2 Comments

  • Michala 21. april 2013 at 21:55

    Jeg syntes det er hyggeligt, også selvom jeg ser på Instagram også 🙂

    Reply
  • Sarah /+mamminabellina.dk 22. april 2013 at 3:08

    Er din mand professionel- eller amatørkok? Tror ihvertfald jeg har fået snust mig frem til at at han kokkererer en del! Og lækkert ser det ud! 🙂

    Reply

Leave a Comment