Mango-Passion Shake

mangopassion

Dag et som working mum er veloverstået. Frøken M er simpelthen stadig så sej. I dag havde hun for første gang en fuld pasningsdag – og det var uden brok fra hendes side overhovedet. Men åhhh, jeg savnede hende sidst på dagen. Meget mere om det nye livskapitel på et andet tidspunkt. I aften vil jeg hellige mig familien – ham, der ikke allerede sover sødt i drømmeland vel og mærke.

Inden jeg smutter helt, vil jeg lige dele opskriften på denne top lækre shake med jer. Den smager himmelsk og emmer af sommer. Er generelt meget glad for passionsfrugt. Min kærlighed hertil startede, da jeg i sin tid fik meget stor hang til Umamis famøse cocktail Ginger-Passion 😉

Til denne shake, skal du bruge:
1 moden mango
2 passionsfrugter
2-3 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
3/4 banan
Mælk til en passende konsistens opnås

Blend mangokødet, kødet fra passionsfrugterne, bananen og hyldeblomstsaften. Mælken tilsættes til sidst lidt efter lidt. Blend alle ingredienser til en helt lind masse og du er done. Enjoy the taste of summer!

Og psssst, jeg ved godt, at jeg er meget langt bagud med at svare på jeres søde kommentarer, som jeg sætter så stor pris på. Jeg vil altid gerne svare på hver og en. Bare ikke lige i dag 😉 I mellemtiden kan I fornøje jer med denne konkurrence om to lækre køredragter, hvis I ikke allerede har gjort det.

IMG_4135IMG_4133


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Signe/ Copenhagen+Kiddo 22. april 2013 at 21:06

    Uhm den ser lækker ud 🙂 Jeg glæder mig til at høre mere om hvordan det går med arbejdsliv og pasning. Men det lyder jo til at både blommen og dig klarer det rigtig godt;)

    Reply

Leave a Comment