Til de små, buttede fusser

IMG_4449

Godt så – den lille frøken er puttet efter et par timers intens kamp, hvor hun NÆGTER at overgive sig til søvnen og til sidst er så overtræt og totalt opløst i gråd. Suk og piv. Sådan har det været MANGE aftener i træk nu, og faderen og jeg er efterhånden godt brugte. Fase, fase, fase! Ikke?

Jeg benytter lige roen til at vise lidt lækkerier, som Frøken M er blevet beriget med. Som et par (eller flere) af jer måske har opdaget, så er jeg blevet helt solgt til byKier, som blandt andet laver de lækreste og fineste sko til meget venlige priser. Vi har allerede købt op til flere hjemmesko derfra og også et sort sæt regntøj. Lykken var derfor meget stor, da postbuddet forleden aften afleverede en lille kasse med tre smukke items fra byKier til Frøken M. Tusind tak byKier – vi er så glade for det hele! Kassen indeholdt et par Karla-sandaler i sølv, et par Sally-sko i grå og en cardigan i øko-strik. Det er jo nok moderen, der glæder sig mest til at prøve det hele af, men hun er til gengæld også ellevild, kan jeg fortælle. Den lille blomme får bare de fineste små fusser beklædt i lækkert fodtøj henover foråret og sommeren. Hun har snart en skosamling, der slår min – ok det er muligvis ikke helt korrekt, men den er godt på vej 😉

Kort om de forskellige styles (og spørg endelig, hvis I vil vide flere detaljer): Karla-sandalen har tre regulerbare velcro-remme og en meget bøjelig rågummisål – perfekt til små begyndersandaler, når man som mig har en pige, der endnu er ret ustabil på gåbenene. Tilmed støtter sandalen godt op om anklen, hvilket også gør den helt ideel til de små. Sally-skoene er seje og sporty med to velcro-remme, som kan spændes godt ind, så skoene støtter foden godt. Sålen er noget tykkere og mere stiv end sålen på sandalerne, men dog stadig fleksibel. Cardiganen er strikket i økologisk garn i Danmark i et helt klassisk design i vaffelstrik. Den er så yndig, og så kan den vaskes ved 40 grader i maskinen. WIN! Den er stadig for stor til den lille blomme, men jeg regner stærkt med, at den er helt perfekt på den anden side af sommerferien.

Hvad synes I om sagerne? Er hun ikke ret god hende Lone Kier? Jeg har netop tjekket webshoppen, som du kan finde her, og lige nu er alle tre styles på udsalg med 25 % rabat, hvis I skulle være fristet.

IMG_4447byKier gave

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

3 thoughts on “Til de små, buttede fusser

  1. Årh jo, de sandaler havde V også forrige år. De er så fine i sølv, og hun var så glad for dem. De der grå Sally sko er så skønne i den farve. Dem ville jeg gerne have til V, men vi har forårssko allerede, så jeg må hellere lade være. Men hvor bliver blommen fin i dem .
    Vi har lige bestilt sandaler til F derfra her til aften. De er nemlig gode til hans brede fod 🙂 Så jo, jeg vil give dig helt ret i, at hun er ret god hende Lone Kier.

    1. Dejligt at I har gode erfaringer med de sandaler:) Jeg glæder mig så meget til, at lille M skal stavre rundt i dem til short og fine kjoler. De er perfekte til hendes buttede fod. Hun kan noget, hende Lone.

  2. Heldige jer! De er vældig fine, men de fleste af byKier-skoene er (så vidt jeg kan se) til normal eller bred fod, og Bean har vist arvet mine smalle og lange plader… Til gengæld har hun fået et par superseje Adidas-sneakers til dagplejestarten. Det dur ikke med de grå termo-futter længere, når man gerne vil op og gå med os i hænderne i det fri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.