Silkeglat hud? Ja tak

BRAUN

For snart lang tid siden var jeg inviteret til en eksklusiv event af Braun og Raz Spa. Temaet var selvforkælelse og fejringen af Brauns lancering af en professionel 2-i-1 epilator nemlig den nye Silk-épil 7 SkinSpa – en lille maskine, der både eksfolierer og epilerer. Den nye tingest skulle efter Brauns udsagn være lige så effektiv som en behandling på klinik, og tilmed skulle resultatet holde i op til fire uger.

På grund af manglende barnepige måtte jeg i sidste minut melde fra til eventen, men Braun sendte en SkinSpa epilator i min retning alligevel. I dag satte jeg mig for at  teste den af. Nu er det jo snart sol og sommer og tid til at flashe bare ben. Det er med andre ord på høje tid at gøre stængerne sommerklar. Og Braun lover silkeglat hud efter en omgang med denne epilator, og hvem vil ikke gerne have det? Jeg vil.

Jeg har aldrig før brugt en epilator. Jeg har altid tænkt, at det absolut ikke var noget for mig. Jeg troede egentlig, at man skulle lade sine hår vokse til en urskov, før en epilator kunne tage ordentlig fat. Men Brauns nye maskine kan tage fat i hårene, når de er bare 0,5 mm lange, og det er jo ingen længde.

Epilatoren kan bruges på tør hud og også under bruseren eller i badekaret, hvilket efter min mening, gør den en del mere anvendelig i hverdagssituationer, hvor man blot hurtigt har brug for (og tid til) at svinge maskinen op og ned af benene. Anyway, jeg gik glad og forventningsfuld i gang med at epilere på tør hud, og hold nu k*** hvor gjorde det naller. Silk-épil er med sine 40 pincetter, der kan bøjes i alle retninger, MEGET effektiv. Den fjerner ALT på sin vej. Så trods smerten blev jeg positivt overrasket. Maskinen KAN tage fat i ultrakorte hår og den ER effektiv. Meget endda. I maskinens user manual bliver man advaret om både rødme og smerte, især hvis man ikke før har brugt en epilator. Jeg synes ikke smerten på benene var noget at tale om, men smerten ved brug af epilatoren i bikinilinjen – aaaav! Den rødme, der opstod er til gengæld allerede væk efter et par timer, og huden skulle vænne sig mere og mere til behandlingen, så man til sidst hverken føler den store smerte eller bliver rød.

Jeg testede også eksfolieringsfunktionen, som fungerer ved, at du ’skrubber’ huden med et roterende børstehoved. Jeg testede på min arm og mine albuer, som blev helt glatte efter en gang fugtighedscreme on top. Eksfolieringsbørsten fjerner døde hudceller og øger blodcirkulationen og stimulerer på den måde hudens regenereringsproces. Den proces vil jeg klart gentage en gang om ugen, som det anbefales, i stedet for at skrubbe med en hamphandske. Epileringen vil jeg også kaste mig ud i igen, men næste gang vil jeg gøre det under bruseren, hvor hudens porer er mere åbne for en lidt mere skånsom behandling, end den jeg udsatte huden for i dag.

Så trods et mindre smertechok, så har jeg meget blød hud her til aften – tak for det Braun. Jeg kan af gode grunde ikke fortælle, om behandlingen holder i de lovede ’op til fire uger’, men spørg mig igen om 28 dage, så kan jeg også svare på det 🙂

Bruger du epilator – eller har du prøvet det? Og hvad synes du om det?

Braun Silk epil collage

Braun Silk-épil SkinSpa kom i handelen 1. februar og har en vejledende pris på 1699,-


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

6 Comments

  • camilla 5. maj 2013 at 21:11

    Nixen bixen om jeg nogensinde sætter sådan monstrum mod mine ben igen. Magen til smerte har jeg sjældent oplevet. Jeg synes absolut også at 4 uger er vildt overdrevet. Tror der gik 1- 1,5 uge så kunne jeg mærke små stubbe. Men det er da trods alt bedre end en alm skraber, hvor det hos mig nærmest er ude næste dag.

    Får det helt dårlig af at tænke på at du rent faktisk har brugt den i bikini linien. Ohhh my god signe var du ikke ved at dø af smerte??? :-). Du må virkelig have en høj smerte tærskel.

    Reply
    • Plum Mum 5. maj 2013 at 21:16

      Ha ha ha, det gjorde ondt i bikinilinjen, men jeg bed tænderne MEGET hårdt sammen. Og da jeg så, at mine hår forsvandt helt, så blev jeg ved. Tror det er lidt som at plukke bryn. Det gjorde også virkelig ondt de første mange gange, men ikke rigtig mere 🙂

      Reply
  • Østfronten 6. maj 2013 at 11:24

    No can do. Har prøvet at være typen for flere år siden, men jeg synes oprigtigt talt ikke, at resultatet kommer i nærheden af de lovede 4 uger. Og så gider jeg hellere lige have en hurtig (og smertefri!) skraber med under bruseren. Jeez, tænk at du også var forbi bikinilinjen!

    Reply
    • Plum Mum 6. maj 2013 at 20:38

      Glæder mig til at se, om de lovede (op til) fire uger holder så. Jeg skal klart også vænne mig til behandlingen, før jeg synes den er rigtig god.

      Reply
  • Signe/ Copenhagen Kiddo 6. maj 2013 at 17:23

    Jeg vil SÅ gerne prøve en epilator. Men jeg synes det er meget at ofre på en, før man har prøvet hvor ondt det gør 😉 Det kunne jo være, jeg efter første gang ikke har lyst til mere. Men jeg har prøvet en Brazilian wax, og det må jo være smerte i samme skala, mon ik?
    Du må meget gerne komme med opdatering efter de fire uger, så vi kan høre, om de holder hvad de lover 🙂

    Reply
    • Plum Mum 6. maj 2013 at 20:40

      Skal nok opdatere på resultatet, Signe:) Du har helt ret. Det er altså ret meget, at give 1700 kr (e. lign.) for en epilator, hvis man så finder ud af, at man ikke har lyst til at fortsætte med den metode.

      Reply

Leave a Comment