Ahhh rolig lørdag… og lidt tips om køreposer

Lørdag

Er netop vågnet efter næsten to timers middagslur. Ahhh, det var skønt. Det er sket alt for sjældent det sidste år, at jeg har kunnet smide mig på sofaen og slappe af. Kasper og miniblommen er begyndt at sove middagslur sammen, og det forlænger hendes lur med mere end en time. Se DET er en dejlig opdagelse, vi der har gjort 😉

Vi startede tidligt i Bilka-helvede i dag med dagens handlerier. Det er altså ret smart, at Bilka (og mange andre supermarkeder) åbner kl. 8. Som børnefamilie er de fleste jo alligevel oppe, før ham der Fanden får sko på, så hvorfor ikke blot overstå indkøbene så tidligt som muligt på dagen. Der var næsten ingen mennesker så tidligt, og man bliver ikke sindssyg af at blive puffet frem og tilbage mellem irriterende mennesker, (som man normalt bliver, hvorfor vi normalt gør de fleste dagligvarer indkøb online).

På vejen hjem fra Bilka-helvede faldt lille M i søvn, og vi – Kasper og jeg – sad en halv time i vores eget hood og nød en stille stund i det milde vejr uden blæst, før naboerne rigtig var vågnet. Kender I de der fredfyldte øjeblikke, hvor man blot sidder og ja… sidder – og ord ikke er nødvendige? Dem kan jeg lide.

Jeg fik tilmed endelig taget billeder af vores (ikke længere så) nye kørepose fra 7 A.M., som vi har fået af Mammahop.dk, og som jeg har lovet at give et par ord med på vejen. Den er god, kan jeg fortælle, og vi har brugt den fast, siden vi fik den. Vi har indtil da kun brugt den klassiske Voksi, som er noget mere uhandy end denne sag, der hverken har snore over det hele eller konstant skal bindes på ny. Denne kørepose kan bruges til nyfødte og helt op til præskolealderen, fordi den kan justeres til tre forskellige længder blot ved at lyne endestykkerne af og på. Og til det mere kritiske. Posen erstatter efter min mening IKKE den klassiske Voksi, som er noget varmere. Lille M ligger i Voksien udenfor hele vinteren kun med en tynd fleece- eller strikdragt, og det ville jeg ikke turde lade hende gøre i en 7 A.M. Så konklusionen for os er, at vi har brug for to køreposer. Én til vinter, hvor det virkelig er koldt, og hvor vi mest bruger Odder-vognen, og en pose til sommer, hvor det er lunere i vejret, og hvor vi mest brugere klapvognen, som Voksien er alt for klodset til. Håber, de små tips kan bruges til dig, der står og skal beslutte, hvilken kørepose, der er bedst til jeres formål. Mammashop har stadig 7 A.M. køreposen på udsalg her.

Håber, I nyder en ligeså dejlig lørdag, som os <3

P.s. nu vil jeg skynde mig at lave homemade agurkesalat til vores homemade HOTDOGS – uhmmmm 😉 Guilty pleasure No. 1

Lørdag 2


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

1 Comment

  • Maja 26. maj 2013 at 21:09

    Vi har også en 7am kørepose til vores datter – dog ikke den samme model .. Og den er altså ALT for varm til nu .. Vi bruger kun en tæppe til de kolde dage her i det sene forår/sommer 🙂

    Men jeg giver dig ret i, at den ikke kan erstatte en voksi .. Det brugte vi bare kun da vores datter var helt lille 🙂

    Reply

Leave a Comment