Hverdag?

Bike

I dag var miniblommen frisk nok til at komme med på sin først cykeltur nogensinde. Vi har jo været lidt tid om at få købt den der cykelhjelm, som faste læsere nok ved 🙂 Turen gik strålende og sikke en frihedsfølelse, at vi nu også kan komme rundt med hende på den måde. Vi slog et smut forbi Ismejeriet – et af Københavns bedste isboder, hvis du spørger mig – for at nyde en vaffelis med guf og syltetøj på toppen. Uhm, det var godt. På vejen hjem rundede vi en legeplads, så miniblommen kunne få lov at  rutsje – et af de helt store hit p.t.

Dagen i dag har været god og præget af, at Frøken M er ved at komme til kræfter igen efter en uge med intens sygdom. Jeg havde egentlig besluttet ikke at skrive mere om hele det her sygdomshalløj i denne omgang – det har allerede fyldt en del på bloggen. Men det har simpelthen været allestedsnærværende rent mentalt det sidste lange stykke tid (og er det stadig), og derfor føles det unaturligt, hvis jeg lader som om det ikke findes. Og bloggen er netop tænkt som mit fristed, hvor jeg kan gøre, hvad jeg vil. Så hvis du ikke gider at læse om mere sygdom her så spring resten af indlægget over. Nu er du advaret.

Tiden siden miniblommens 1-års fødselsdag for over en måned siden har nærmest på den ene eller anden måde været én lang sygdomsperiode. Selv har Frøken M været syg to gange, hvoraf sidste omgang klart var den værste. Jeg har aldrig set hende være så syg og så slap og med så tårnhøj feber i så mange dage i træk. Det har kostet os mange ture til vagtlægen ugen igennem. Oveni hele redeligheden blev både Kasper og jeg selv syge med 40 i feber, ondt i halsen, forkølelse og seriøst sat ude af stand til at stå på benene uden sortnen for øjnene eller besvimelsesanfald. Det er en ret dårlig kombination, når alle væsener på matriklen lægger sig syge på én og samme gang, kan jeg fortælle. Men anyway – vi har klaret os igennem, og nu er vi alle sådan mere eller mindre friske.

Udover det fysiske ubehag det giver at være igennem sådan en omgang, er hele det mentale aspekt absolut også en vægtig faktor til en maksimalt stresset hjerne, der et par gange i det her forløb har føltes som om, at den var ved at kortslutte. Work/Life balance er ikke just et fænomen, der er kendt i den branche, hvor jeg slår min folder mange timer om dagen. Sygdom passer ikke ind. Og lad det blive ved den forklaring. Jeg tror du forstår pointen.

Disse perioder kommer og går, og de perioder skal alle børnefamilier igennem – I know – men for at presse citronen til allersidste dråbe, så er det ikke kun vores eget helbred, der har sat en kæp i hjulet for en nogenlunde glidende hverdag. Vores (ellers virkelig gode) barnepasser har nemlig også været syg og dermed ude af stand til at passe blommen, barnepassers barn har også været syg i en længere periode og lige nu – ja, lige nu er hun så på ferie (wtf!).

Behøver jeg at understrege, at vi har nok i egen sygdom, at vi ikke også kan magte at skulle deale med andres? Eller behøver jeg at understrege, at alt hvad jeg har skrevet om her sammenlagt har skabt temmelig kaotiske tilstande i vores lille familie? Oh, yes. Ingenting er gået op i en højere enhed og ingen ender, har vi kunnet få til at mødes.

Nå men, lad os bare sige, at jeg håber, at de næste 35 dage bliver en smule roligere og gnidningsfrie end de 35 dage, der netop er gået. Tidligere i dag trådte et hold bedsteforældre ind på matriklen klar til at blommesitte, hjælpe os og servicere de næste fire dage. Det er i hvert fald en god start, ikke?

Ja, jeg advarede dig. Du skulle ikke have læst så langt, hvis du var træt af at læse om vores sygdomskaos. Men indlægget her er ikke engang ment som et ’hør hvor hårdt vi har det’-indlæg. Jeg var simpelthen nødt til at kanalisere min frustration ud et sted – det blev den her. Og det føles rart.

DET var en overspringshandling. Nu kalder arbejder igen.

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

9 thoughts on “Hverdag?

  1. Åh, hvor dejligt med bedsteforældre, der har mulighed for at hjælpe af og til. Vi er så heldige, at vi har en Søsterlil i byen, der er ret fleksibel. Jeg håber, at sygdom og (andres) ferie snart er helt slut, så I kan nyde en skøn juni måned. Kram
    PS: Ja, det er en megagod isbod. Den åbnede det år, jeg var kæreste med en fyr, der boede på kollegiet derude, så der har jeg spist mange is fra 🙂

    1. Ja, de er en kæmpe hjælp lige nu. Men kunne godt bruge lidt flere, der boede liiidt tættere på ligesom din søsterlil 🙂 Uhm, ja is fra Ismejeriet er virkelig gode.

  2. Bedsteforældre er guld værd! Og hvor I må trænge til det oven på den omgang, jeg krydser fingre for godt helbred og balance

  3. Puha det har været en hård måned I har været igennem. Når begge forældre er syge OG har et sygt barn, så er det næsten ikke til at klare hverdagen. Jeg krydser fingre for, at det hele vender nu. Det bliver da skønt med opvartning af bedsteforældre de næste par dage til lige at komme ovenpå igen 🙂

    1. Den er fra Okker Gokker. Den er ret sød med sådan en spids hætte og fint kontraststof indvendigt 🙂 Tror stadig du kan finde den på deres website.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.