Om blogkrise og blogpause

IMG_5528

Sådan ser man ud, når man holder blogpause og er taget i Zoo for at klappe og ae alle tilnærmelige dyr.

Bloggen har holdt en pause, som nogle måske har bemærket. Den skulle blot have haft en lille feriepause sammen med os, som den havde behov for, men pausen varede ved meget længere end planlagt. Men nu er pausen forbi – tror jeg nok. Jeg har i mellemtiden brugt alle mine ressourcer på familie og venner, og det har været rart. Virkelig rart. Lysten til og behovet for at være ’bare os’ og ikke dele på hverken bloggen eller Instagram var pludselig meget udtalt, hvilket egentlig kom bag på mig.

At dele en bid af sig selv til mere eller mindre offentlig skue er et grundvilkår for blogging, og den lyst forsvandt pludselig. Hvorfor behovet for kun at være mig opstod – og ikke mig gennem bloggen – har jeg ikke et clear cut svar på, og flere faktorer spiller ind. En vægtig en af slagsen er det faktum, at jeg ofte bliver fuldkommen overvældet  over tanken om, at alt hvad jeg skriver og deler på bloggen blot ligger der midt i cyberworld komplet ubeskyttet og blottet. Samtidig er tanken om, at andre frit kan fortolke mine ord, uden jeg selv har et say i om tolkningen er rigtig eller forkert også vanvittig grænseoverskridende. Og det helt store spørgsmål, der også fra tid til anden dukker op: hvorfor overhovedet blogge? Hvorfor dele en bid af sig selv i åbent forum? For at finde ligesindede at kommunikere med og til? For at inspirere andre og blive inspireret? For at skabe debat? For at være meningsdanner?  Ja, hvorfor egentlig? P.t. kan jeg svare ja til alle spørgsmålene (dem, der kan svares ja eller nej til) – og blandt andet derfor har bloggingen værdi.

Hvor vil jeg hen med dette indlæg? Jeg har vist ikke en reel pointe, men giver blot udtryk for mine nuværende tanker om det at blogge og det at være en blogger. Og jeg kan lide det – at dele de tanker, som falder mig ind fra tid til anden om stort og småt, så …. selvom tanken flere gange har strejfet mig i pauseperioden, så lukker bloggen ikke ned. Ikke nu – måske først om mange år.   

Så jeg er vist tilbage på banen igen. Jeg savner at blogge på fast basis, og den lille blogkrise er ved at være ovre.

Jeg ved, at mange af jer, der læser med på bloggen selv er bloggere. Kender I til ovenstående tanker, og endnu mere interessant. Hvorfor blogger I? 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

14 Comments

  • Ann-Sophie // mit udtryk 26. juli 2013 at 23:47

    Jeg kender det fuldt ud og har også i perioder ‘blog-lede,’
    hvor stort set alle måder at gribe mediet an på, irriterer mig.
    Også min egen blogging. Oftest med grundlag i de tanker, du også
    selv gør dig, men ofte hænger det også sammen med noget skriftligt
    for mig, både mht. de emner jeg skriver om (og de emner, man vælger
    ikke at dele som ‘offentlig’ person) I perioder bliver jeg
    ååh-så-træt af endeløse dagens otfit og mister al lyst til selv
    nogensinde at give mig i kast med det igen, for ja, hvorfor
    egentlig? Hvad gør dagens-billederne godt for? Engang mente jeg, at
    det var et øjeblik at tiden, mode på gadeplan, en demokratisk
    vinkling af catwalktrends’ne, men nu er jeg ikke helt så imponeret
    😉 Bevares, jeg kan godt lide, hvis man følger en udvikling og det
    gælder i alle henseender; udseende, skrift, billeder, emner,
    vinkling m.v. Jeg kunne skrive og snakke læææænge om alt det der,
    men lad mig istedet besvare dit spørgsmål. Blogger overvejende af
    de samme grunde som dig, minus ønskerne om at skabe debat eller
    være meningsdanner, men ellers er det en konkret årsag til hver dag
    at sætte mig foran computeren og skrive et eller andet, som jeg
    fuldstændigt frit vælger. Ellers ville jeg ikke få det gjort. Samme
    gælder med fotografering; jeg får taget mange flere billeder end
    ellers og bliver dygtigere til at tage dem, fordi jeg øver mig
    jævnligt. Ellers ville jeg nok kun hive kameraet frem til store
    begivenheder 🙂

    Reply
    • plummum1361564910730 1. august 2013 at 22:35

      Tak for din søde og meget fine kommentar, som jeg virkelig blev glad for. Jeg har perioder, hvor jeg har lyst til at blogge konstant om alt og ingenting, og hvor mediets kunnen imponerer mig og nærmest giver mig et kick. Og andre perioder som denne, hvor jeg faktisk har lyst til at blogge og udgive indlæg, men nærmest er lammet af en eller anden usynlig kraft, der får mig til at holde mig langt væk fra tatserne. Det hænger vist også meget sammen med sindstilstand og overskud og alt det der. Ok, sikke et rodet svar tilbage til dig :/
      Men ja ‘hvorfor egentlig’ skriver du. Det er netop det spørgsmål jeg også stiller mig selv i de ‘dårlige’ perioder, når jeg sætter mig til at skrive og udgive et indlæg om et eller andet emne. Hvorfor egentlig?

      Reply
  • Christina E. Caspersen 27. juli 2013 at 0:19

    Hej Signe Jeg vil blot sige, at jeg sagtens kan følge dine
    tanker og din krise. Jeg er selv netop begyndt at blogge, og inden
    jeg startede havde jeg store og lange overvejelser om, hvorvidt jeg
    ville udstille mig selv til offentlig skue. Dog skal du vide, at
    jeg har savnet dine indlæg meget under din pause fra bloggen, så
    jeg håber du fortsætter! /Christina
    lippanoastreasurebox.wordpress.com

    Reply
    • plummum1361564910730 1. august 2013 at 22:36

      Hvor er du sød, Christina. Så rigtigt. For mig handler det også meget om at holde en balance. Altså jeg vil ikke give for meget, men alligevel nok til, at det viser et ærligt billede..

      Reply
  • camilla 27. juli 2013 at 10:57

    Velkommen tilbage Signe. Du har været savnet. Jeg blogger
    primært fordi jeg gerne vil dokumenterer min datters barndom. Jeg
    tænker tit over at min egen barndom er væk i forglemmelsens tåger.
    Det er jo kun de store ting min mor og jeg selv husker. Men hvad
    med den simple hverdag, den er væk, og den vil jeg gerne
    dokumenterer for min datter. Sekundært vil jeg gerne vise hvordan
    det er at være mor anno 2013, med det søde og sure. Synes at der er
    alt for meget af det søde på nettet om det at være mor. Og når man
    bare selv synes det hele er lidt surt engang i mellem, så er det
    dæleme træls at læse at alle andre end en selv synes det er åh så
    fantastisk at være mor hele tiden. Glæder mig til at følge med
    igen. For din blog er absolut en af mine ynglings baby
    blogs.

    Reply
    • plummum1361564910730 1. august 2013 at 22:38

      Tak for en skøn kommentar, Camilla. Virkelig TAK <3 Jeg kan sagtens følge dig, og det er også en af grundene til, at jeg blogger. Men så spørger jeg somme tider mig selv, hvorfor jeg så ikke blot skriver mine tanker ned i en bog, der ikke kan læses af andre? Kan du følge mig? Men så havde vi selvfølgelig ikke den interaktion med andre, som man kan have på en blog.

      Reply
  • Sanne 27. juli 2013 at 12:19

    Hej. Jeg startede med at blogge for et stykke tid siden, da
    jeg havde lyst til at fortælle om hvordan det er at være nyresyg.
    Jeg følte der manglede et sted, hvor man kunne læse om tanker,
    overvejelser, begrænsninger osv ved at være nyresyg. Jeg blev
    transplanteret for ca 2 måneder siden og det gik rigtig godt og nu
    begynder jeg at leve livet igen. Nu er mine tanker og overvejelser
    så, om der længere er grundlag for min blog!! Jeg skriver stadig
    jævnligt på den om alt muligt andet der interessere mig, men det
    var jo egentlig ikke det der var tanken. Synes også det er meget
    grænseoverskridende at udlevere sig selv så offentligt, men
    samtidigt kan jeg jo selv godt lide de blogs, hvor du kan mærke
    personen bag!! Jeg fortsætter lidt endnu med at blogge og så må jeg
    se hvad jeg gør og hvilken udvikling bloggen tager:-) Med venlig
    hilsen Sanne Nyreliv.blogspot.com

    Reply
    • plummum1361564910730 1. august 2013 at 22:41

      Kære Sanne. Lige præcis DIN grund til at starte en blog er for mig også meget ægte med et tydeligt formål, fordi du fx også hjælper andre i din situation og sætter fokus på et område, som generelt ikke får fokus nok. Puh, sikke en omgang du har været igennem. Bliver helt tom for ord – det må have været så helt ubeskrivelig hårdt:/

      Reply
  • Østfronten 27. juli 2013 at 16:12

    For mig startede det som en slags ‘dagbog’ over
    graviditeten, men bloggen har vokset sig til et dokument over vores
    liv og livet som mor og som småbørnsfamilie. Det er mit rum, mit
    pusterum og det gør mig glad. Når det er sagt, så er jeg også en af
    dem, der blogger med forskellig intensitet. Det kommer an på min
    tid, overskud og lyst. … men det er nu dejligt at have dig
    tilbage igen. Jeg synes det er skønt at følge M og dig, fordi jeg
    har kendt jer så længe nu, og vi ikke længere har (så megen) tid
    til at ses IRL.

    Reply
    • plummum1361564910730 1. august 2013 at 22:43

      Du er sød!
      Bloggen for mig et absolut også et pusterum og et space, som jeg kan lide at bevæge mig i. Jeg startede egentlig ikke med en intention om det ene eller det andet – jeg havde blot lyst til at prøve mediet af efter mange års tøven. Og nu kan jeg nærmest ikke slippe den sk*** blog, selvom jeg vitterlig har haft lyst til at kyle den ud i skraldespanden i den sidste periode.

      Reply
  • Kamilla 1. august 2013 at 22:05

    Ååååh yes, jeg kender det med blogpauser! Pauser er faktisk en overdrivelse. Jeg får startet på en blog og har virkelig intensioner om at skrive, men så….. er det pludselig som om jeg ikke har mere at sige, eller noget at sige i det hele taget :-/ Men jeg har lyst, så gode råd modtages gerne:-)

    Reply
    • plummum1361564910730 1. august 2013 at 22:45

      Har ingen gode råd p.t. Jeg lider åbenbart stadig lidt af blogkrise 🙂

      Reply
  • Kathrine 10. september 2013 at 23:36

    Jeg har lige fundet din blog, og har kigget lidt rundt.
    Den her post kan jeg relatere meget til. Jeg er selv blogger på 6. måned og har netop gjort mig præcis de samme overvejelser, som du her beskriver. Jeg synes også, at man bør tænke over, hvor meget af ens børns liv, man lægger ud til offentligt skue, for måske vil de helst være fri? Egentlig synes jeg ikke så godt om, når gamle venner og bekendte, som jeg ikke har set længe, føler de “kender” mine børn, fordi de har set dem på Facebook og på min blog. Og jeg er endda ikke typen, der deler ud af alt, netop fordi jeg gerne vil have lidt privatliv. Men der er forskel på privat og personlig. Det vil altid berige andre mennesker at læse personlige, ærlige beretninger. Derfor blogger jeg. Desuden har jeg valgt at være hjemmegående, og vil derfor gerne være med til at sætte debat igang om, hvordan småbørnsfamilielivet også kan indrettes.
    Det var bare lidt tanker fra mig. Jeg kunne fuldstændig relatere til det, du skrev. Derfor måtte jeg lige skrive en kommentar:)
    Kh. Kathrine

    Reply
    • plummum1361564910730 11. september 2013 at 11:52

      Tak for din fine kommentar, Kathrine. Jeg kan godt lide du skriver, at der er forskel på personlig og privat. Det har du nemlig ret i, og det vil jeg huske mig selv på lidt oftere, når jeg pludselig får lyst til at slette hele bloggen og forsøge at slette alle spor. Vi er ‘heldigvis’ en hel generation af folk, der viser børn, andre familierelationer og deler tanker om mangt og meget i den virtuelle verden. Det glemmer jeg nogen gange, hvor jeg føler, at jeg er den mest offentlige person i hele Danmark.

      Reply

Leave a Comment