Udetid er kvalitid

Hvis du følger plummum på Instagram, ved du allerede, at weekenden for vores lille familie har budt på diverse små Aarhus-eventyr. Vi pakkede kufferterne fredag sidst på dagen og smuttede af sted mod Smilets by fredag aften nøje planlagt efter Blommens puttetidspunkt. Det viste sig at være perfekt timing – Blommen sov hele vejen fra København til Aarhus, som gav mor og far både ro og kvalitetstid til ægte voksensnak, som vi sjældent har tid til i en hverdag, der mest af alt er præget af alt for mange opgaver, der skal nås på alt for kort tid. Lange køreture er G.E.N.I.A.L.E. til kvalitid, hvor der er rig mulighed for at vende den der verdenssituation et par gange.

Den sidste periode har budt på flere små familieture – Berlin, Skåne (som jeg også fortæller mere om på bloggen en anden dag) og Aarhus er de sidste destinationer, vi har besøgt. Vi er knapt kommet hjem fra én tur, før jeg er i gang med at planlægge den næste. Det er så befriende at tage væk fra hverdagen – både på et mentalt og fysisk plan. Personligt slapper jeg af på en helt anden måde, når weekenden byder på en tur væk fra hjemmet. Det er som om, at det hamrende hjerte og søvnproblemerne bliver hjemme, mens jeg tager af sted, som en mere rolig, afslappet og hel person. Kender du det? Hvor næste tur skal gå hen, ved jeg ikke endnu, men den skal ikke finde sted om alt for længe – det er helt sikkert.

Nu vil jeg smutte ud af cyberspace igen og i bedste Hr. og Fru Danmark-stil se et afsnit af Broen, mens jeg spiser min æbletærte fra Meyers Bageri (ja, ja I know).

God søndag aften.

IMG_7133
Havde helt glemt hvor morsomt stangtennis er :)
IMG_7117
Onkel er også ret sjov.
IMG_7111
Ost og rødvin – arhhh, det slår bare aldrig fejl, vel?
IMG_7023
Mere Aros med Onkel og Blommen i nyt Norlie-sæt
Aarhus efterår 2013
Blommen var dybt imponeret af Jeppe Heins interaktive særudstilling Distance.
IMG_6945
Udsigten fra min brors lejlighed – så fin, ikke?
IMG_7094
Pæn indretning i fasters lejlighed.
IMG_7078
<3
IMG_7007
Aarhus bliver så magisk gennem Olafurs regnbue.

Du kan følge plummum på Facebook her, på Bloglovin’ her og på Instagram her

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

4 thoughts on “Udetid er kvalitid

  1. Haha, jeg elsker, hun er vild med Jeppe Hein! 😉 Super skønne billeder – og vi kunne ikke være mere enige herhjemme ang. de små smutture!

    1. Ja, det er lidt sjovt, men det var et stort hit at følge de enkelte kugler gennem banen, som vist mindede den lille dame og et kæmpe stykke legetøj 😉

  2. Jeg ved da godt hvor jeres næste tur skal gå!!! Selvfølgelig skal i da besøge farfar og farmor jo før jo bedere. I er altid MEGET velkommen!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.