Anmeldelse af varm og funktionel sleepy bag

Lige for tiden gæsteblogger jeg i ny og næ på Ticket to Heavens egen blog, som du finder her. Mit sidste gæsteindlæg indeholdt en lille anmeldelse af en sovepose fra Ticket, som jeg er ret begejstret for, og som jeg derfor tænker har interesse på plummum også. Måske står en del af jer og skal finde den rette sovepose nu, hvor kulden rigtig har taget fat. Derfor reposter jeg hele indlægget herunder.

T2H - Sovepose

***Vi har haft fornøjelsen af at teste en varm og meget funktionel sovepose fra TicketOutdoor de sidste par uger. Det er definitivt blevet efterår, og vind og kulde bider i både voksen- og små barnekinder, når vi triller en tur med Blommen i klapvognen. Derfor er det uundværligt med en sovepose nu, der kan beskytte et både aktivt og stillesiddende barn ude i kulden.

Vi har efterhånden prøvet en del forskellige soveposer til Blommen. Uden at blinke kan jeg sige, at denne fra Ticket, er den mest funktionelle, vi indtil dato har haft. Ingen (irriterende) lange snore, der skal bindes på finurlige måder i tide og utide og ingen sovepose, der konstant glider ned i vognen, så du hele tiden skal løfte op i den, så ikke dit barn falder længere og længere ned.

Soveposen er vist oprindeligt tiltænkt barnevogne, men vi har testet den i klapvognen, hvor den er mindst ligeså smart og anvendelig – både til lure og til de vågne timer.

Mine to favoritegenskaber er: 1) At posen kan åbnes helt op i fodenden, så du kan lade dit barn beholde sine sko eller støvler på i posen, uden at den bliver svinet helt til. 2) At soveposen kan sættes fast over klapvognen (eller barnevognsmadrassen), så den ikke glider nogen steder. Jeg har tidligere bakset meget rundt med vildfaren sovepose og barn på armen, men denne lille feature gør, at soveposen bliver, hvor den skal være.

Når kulden rigtig bider, kan soveposen lukkes helt til i toppen, så kun dit barns ansigt er synligt, og dermed er barnet godt beskyttet mod vind og vejr.  Soveposen er selvfølgelig både- vind og vandtæt, og jeg har flere gange bemærket, at den holder Blommen dejlig varm, uden at hun sveder i den. Jeg synes altid, at det er lidt svært at regulere varmen hos de små, der pludselig godt kan få det meget varmt, når man har pakket dem godt ind, men indtil nu, har jeg haft ret godt held med varmereguleringen med denne pose.

Og sluttelig – for det er jo også vigtigt 🙂 – vil jeg lade en bemærkning falde om udseendet. Posen ser dyr og lækker ud, og jeg er ret stor fan af stjerneprintet. Vi ville faktisk have valgt soveposen i den pink udgave (surprise!), men da en riiiiiigtig stor del af Blommens garderobe er pink, kunne det godt blive en tand for meget, så vi gik denne gang den lidt mere neutrale vej. Det gode ved den blå udgave, som vi har, er også, at den med lethed passer til både den lille dreng og den lille pige.

Kan du lide posen? Og hvad er de vigtigste funktioner i en sovepose til barn eller baby for dig? Du kan finde soveposen her.

T2H - Sovepose2

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

8 thoughts on “Anmeldelse af varm og funktionel sleepy bag

    1. Den er 94 og rigelig lang til Blommen. Vi er virkelig glade for den og kan kun anbefale, hvis du står og skal have en sovepose nu.

  1. Jeg har haft den pose til begge mine unger. Den er virkelig pengene værd (har aldrig forstået det der hype omkring Voksi-posen). Den holder desuden form og funktion rigtig godt, trods vask.

    1. Ja, den er klart pengene værd. Vi har også Voksien, og det gode ved den er helt klart pladen i bunden (altså til de helt små babyer), men nui de snorer altså. Dem er jeg blevet uvenner med maaaange gange.

  2. Hej Signe og søde bloglæsere.

    Jeg står og skal snarligst bestille en barnevogn. Jeg er ude efter noget combivogn, men det største kriterie er at den skal have en “lille undervogn” eller “indkøbsvogn” der gerne skal kunne bære ca. 10 kg. Den eneste model som jeg er stødt på er Bugaboo. Nogle erfaringer med den vogn? På forhånd tak.

    Kærligst Camilla

    1. Camilla, jeg hjælper dig lige på Instagram i stedet. Jeg kender mange, der har Bugaboo’en, og det er nok lidt nemmere for dig at få gode råd og høre om andres erfaringer der 🙂 Er det Bugaboo Cameleon, du har i tankerne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.