Bugaboo People – jeg har brug for jeres hjælp

Jeg har brug for lidt hjælp, kære læsere – det plejer I at være så gode til.

Min skønne veninde er gravid, og jeg er temmelig excited <3 (læs: jeg underdriver nu – jeg er E.X.C.I.T.E.D.). Ok, til sagen. Min veninde har, som så mange andre (inklusiv mig selv i øvrigt), kastet sin kærlighed på en Bugaboo Cameleon, fordi den opfylder flere af hendes krav; den er lille og handy og den halvrunde kurv forneden kan bære op til 10 kg.

Men da jeg ikke selv har den vogn, kan jeg ikke hjælpe med specifikke erfaringer. Jeg ved, at I er en hel hær med netop den vogn, så pls øs ud af jeres erfaringer i kommentarfeltet – både gode og dårlige, så bliver vi så glade. Er de fx et problem, at klapvognsdelen ikke er 100 % lige, når den lægges helt ned? Er barnevognsdelen lang nok på sigt etc. etc. Giv den gas 😀

bugaboo_cameleon_offwhite

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

11 Comments

  • camilla //Olinesmor 6. november 2013 at 20:41

    Jeg har en bugaboo. Her er min erfaringer:

    Min datter gad ikke barnevogn så vi skiftede lynhurtig til klapvogns delen, så vi oplevede aldrig at kassen blev for kort.

    Ikke noget problem at den ikke kan lægges helt ned. Oline sover fint i den alligevel.

    Og så til det negative:

    Ville ikke bruge den som primær sove vogn, det er den simpelthen ikke foret nok til. Synes heller ikke den virker helt stabil

    Jeg var ved at blive sindsyg over den varekurv. Den er ikke til at komme til, og der kan heller ikke være særlig meget i.

    Jeg synes den er for lav i det. Når jeg gik tur med Oline lå hun meget langt fra mig, hvis det giver nogen mening. Det var svært at få øjenkontakt når baby ligger alt for langt væk. Min veninde havde en brio go som er noget højere i det og hun havde slet ikke samme problem.

    Alt i alt ville jeg nok vælge en anden vogn hvis jeg skulle gøre mit køb om. Evt en brio go, den synes jeg virker helt fantastisk.

    Reply
    • Plummum 6. november 2013 at 20:48

      Tak, søde Camilla. Meget brugbart. Min veninde skal bruge varekurven til noget helt specielt – og det er ikke varer 😉 og til altanen vil hun have en permanent barnevogn. Odder el. lignende til sovevogn, så jeg tror, at Bugabooen mest er til turene.
      Sjovt – vi har selv Brioen, og jeg har sendt laaaang blikke efter Cameleon og har været overbevist om, at hvis vi engang får en to’er, så skal jeg da have den Cameleon. Men måske jeg lige skulle stoppe op og se på, hvad jeg har først.

      Reply
      • Camilla 6. november 2013 at 21:00

        Ha ha så kan vi bytte. For jeg har tænkt det samme, altså bare den anden vej.

        Reply
        • Plummum 6. november 2013 at 21:10

          Hov, næ vores er en Brio Smile http://www.brio.net/To_Go_Stroller/Prams_and_Pushchairs/Smile.aspx – vi mangler bare barnevognsdelen, men det er jo noget billigere at investere i end en helt ny vogn. Vi nåede også lige at købe den allerdyreste Odder, vi kunne finde i hele BabySam – totalt idiotisk, at vi har købt så mange køretøjer til Blommen.

          Reply
  • Louisa 6. november 2013 at 21:02

    Jeg har haft en donkey. Den var fantastisk.
    Men vil os sige at den er ikke så lukket/foret til. Jeg ville kigge på en en emmaljunga nitro City der kan man købe en citybag til og den er fantastisk både i klapvogn og lift/bag. 🙂
    Men Bugaboo fylder ingenting i en bil

    Reply
    • Plummum 6. november 2013 at 21:06

      Tak, Louisa – god kommentar. Der er åbenbart flere af jer, der mener, at Cameleon ikke er så godt foret.

      Reply
  • Maria (viamaria.blogspot.dk) 6. november 2013 at 21:03

    Jeg har ikke selv vognen, men min veninde har. Hun har været meget glad for den, men da de boede på Christianshavn og det var sindsyg sne/is vinter var den komplet umulig at bruge i sneen på brostenene. Det resulterede i næsten ingen gå ture i laaaang tid. Der sukkede hun langt efter en alm. vogn. Da de så flyttede lidt uden for byen, var den ganske fin på almindelige fortove og lign. men duer slet ikke i skoven, som de bor lige ved siden af.
    Hun ønskede sig meget en odder til nr.2!
    Jeg har aldrig haft en, men tænker præcis på det samme som Camilla nævner, at baby ligger meget langt nede/væk = av min ryg og minus nærhed. Og så ville mine store og lange børn have vokset ud af den på 6mdr. Men den må være super smart i butikker:)

    Reply
    • Plummum 6. november 2013 at 21:05

      Ej, jeg har også en Odder – ja, vi har brugt millioner på transportmidler til den lille dame. Suk. Hmm, måske er Cameleon slet ikke lykken så. Tak, Maria for et godt input 🙂

      Reply
  • Michelle 6. november 2013 at 21:20

    Puh ha det er så svært at vælge. Vi købte bugaboo cameleon og supplerede med emma junga den store da min søn blev ca 5 måneder. Jeg var i sin tid spændt på at se om vi kunne nøjes med bugabooen, men det kunne vi ikke, for da min søn blev for stor til barnevognsdelen og vi skiftede om til klapvognsdelen synes jeg den var for spinkel og ukomfortabel for han at sove flere timer i på trods at vi købte vinterkøreposen fra bugaboo til. Den er suveræn at gå i butikker med da den har drejelige forhjul, da er emma junga den store et monstrum at komme rundt med. En sidste ting er at jeg synes det kunne have været smart at klapvognsdelen kunne indstilles i lidt flere positioner, jeg synes barnet sidder meget fremme eller meget nede især når man har kørepose i.

    Reply
  • MiniMalsen / Marlene 10. november 2013 at 13:22

    Jeg har skrevet lidt om Bugaboo Ch. som vi selv har på bloggen 😉 Søg evt. …. der burde komme et par indlæg frem.

    Reply
    • Plummum 10. november 2013 at 13:30

      Tak Marlene:) Jeg sender link til min veninde.

      Reply

Leave a Comment