I dag er ikke min dag

Mandage er mærkelige per definition. Sådan er det bare i mit liv. Det er som om, at hverdagen lige skal indfinde sig igen efter en weekend, der ellers generelt føles relativt kort. I dag er også en mærkelig dag. Synes du også det – bare en smule? Jeg går rundt i en boble, og er lidt ved siden af mig selv – åbenbart.

Jeg har netop set alle weekendens billeder igennem og pludselig gik mit billedredigeringsprogram grassat, og slettede flere af de bedste billeder – og gjorde i det hele taget underlige og tydeligvis uigenkaldelige skader på dem. Hmpfr. Nu har jeg downloadet et nyt program, og det er virkelig godt og minder en hel del om Photoshop. Programmet hedder Pixelmator (og er anmeldt her) og koster kun 199 kr. Bare et lille tip, hvis du er på udkig efter et billedredigeringsprogram.

Desuden har jeg præsteret at gå rundt det meste af dagen – ja, også i flere butikker – uden at opdage, at mine strømpebukser var, ikke bare løbet, men flænset op bagpå. Så meget, at ALLE, der har gået bagved mig helt sikkert har opdaget det. Måske troede de, det var meningen!? Eller måske siger man ikke til andre mennesker, man møder på sin vej: “Undskyld, men du har flænset din strømpebukser” bare som en sød, lille just in case you didn’t notice?

I går brændte vi vores rimelig pebrede og rimelig nye strygejern af. I dag ville jeg købe et nyt. Jeg fandt en ny udgave af vores strygejern på ElGigantens hjemmeside til kun 650 kr., skynder mig til nærmeste butik for at blive mødt af inkompetent ekspedient, der fortæller mig, at han desværre ikke kan lade mig købe et strygejern, fordi, der er løsthængende plastic for hylden, hvor de befinder sig: ”Vi er nemlig ved at bygge butikken om”, lød det fra ekspedienten. Den besked undrede mig en hel del. Plastikken var jo lige til at løfte op, hvilket jeg så gjorde for at pege på det udkårne strygejern, som ekspedienten så sjovt nok ikke kunne finde!?!? Så få dog for fanden styr på jeres lager, hvis I vil sælge.

I dag er også dagen, hvor jeg opdagede, at jeg af mærkelige årsager har brugt flere tusinde kroner mere end forventet denne måned. Hvordan skete det?

I dag er tilmed også dagen, hvor jeg er meget, meget træt og burde sove og ikke blogge lige nu. Min træthed kan meget vel have noget at gøre med, at en lille, men meget elskelig person på under 80 cm pludselig midt om natten havner midt mellem mor og far for senere at kravle op på maven af sin mor for at blive der resten af natten. Det er sket mange, mange nætter i træk nu. Og det er så hyggeligt – bevares – men det kan godt give ret mange smerter i lænden og en ret forstyrret nattesøvn. Just saying.

Nå men det var lidt om min mandag, som i virkeligheden slet ikke har været så slem trods ovenstående 😉 Det er jo bare ubetydelige first world problems.

Men lidt weekendbilleder herunder, som endnu ikke blevet slettet eller ødelagt:

P1010022-001

^^^Rasmus Klump (eller ‘Ramu’, som han hedder her hjemme) er blevet et stort hit. P1010021

^^^De bedste to på café – endnu engang foreviget af mit altid allestedsnærværende kamara 😉 IMG_7179

^^^Jo koldere det bliver, jo mere bruger jeg Vølves produkter, og denne weekend har ikke været en undtagelse. De er så lækre, og jeg har endnu ikke haft problemer med tør hud i ansigtet, som ellers kommer HVER gang det kolde vejr indtræder. Mit ansigt får en gang Glød hver morgen og aften – nothing else needed! Prøv det. Tak til denne dame, der åbnede mine øjne for produkternes gode egenskaber for et par måneder siden. burger^^^Mens de andre i vores selskab spiste brunch lørdag formidag, ja, så nuppede jeg en lille diskret burger med fritter. Min gode veninde holdt fødselsdag fredag aften, og jeg KAN ikke tåle alkoholindtag mere. Som i i.n.t.e.t. For det første er jeg lille, og der skal ingenting til, før jeg bliver påvirket. For det andet har jeg ikke drukket alkohol hele graviditeten og dernæst i de 13 måneder, jeg ammede. Min krop synes nu, at det er ren gift! OG for det tredje: Jeg magter simpelthen ikke, hvis jeg ikke ligger i min seng senest midnat. Tanken om at et overfriskt barn vækker mig klokken syv om morgenen med et insisterende “hej, hej – OP, OP, OOOP” efter kun få timers søvn, er… ja, gæt selv.

Håber, du har en forrygende mandag!? Jeg går i seng.

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

4 Comments

  • Ida 11. november 2013 at 21:04

    Sov godt! 😉 Også håber jeg på at i morgen bliver bedre. Du er dog ikke alene om at have sådanne dage. OG …. vi har også en bettefis der for tiden altid ender inde i vores seng …. tsk tsk tsk.

    Reply
    • Plummum 12. november 2013 at 8:46

      I know – alle har de dage i ny og næ. Det er bare så rart at skrive det ned engang imellem. Kender du det? Så er det ligesom ude af systemet.

      Reply
  • Signe //+Copenhagen+Kiddo 11. november 2013 at 21:11

    Åh nej, hvor er du også uheldig. Jeg håber du snart får sovet godt igennem og at heldet vender. Jeg kender i øvrigt alt for godt det der med at have brug for at ligge i sin seng inden midnat. Jeg har det på samme måde til stor undren hos mange af mine bekendte. Men jeg orker altså ikke en hel uge efterfølgende med underskud på energikontoen, for jeg ved bare, at det vil påvirke mit humør og mit overskud. Så tak fordi du lige siger, at jeg ikke er den eneste der gerne vil hjem i nogenlunde tid 😉

    Reply
    • Plummum 12. november 2013 at 8:47

      Præcis. Tanken om at man er træt med træt på i mange dage efter en night out er næsten ikke til at bære. Det er slet ikke altid, at jeg overholder min grænse, men jeg er blevet god til det. Jeg pørger altid mig selv, om de næste to timer er det hele værd 😉 Og det er de sørme ret ofte ikke. Sådan er det altså bare, at være mor. I hvert fald nogle mødre 🙂

      Reply

Leave a Comment