Det var ikke fordi, jeg ville overdramatisere

Først og fremmest en lille opfølgning på mit indlæg i går. Det var ikke for at overdramatisere noget som helst. Jeg fik lidt en følelse af, at nogen kunne tro jeg forsøgte det, efter jeg havde udgivet indlægget. Og det kunne jeg jo være ligeglad med, men det er jeg ikke. Jeg har skrevet det før, og nu gør jeg det igen. I – bloggens læsere – ER en meget vigtig del af mit bloggeri, og det betyder også, at jeg gerne vil holde en god balance her på bloggen – en balance mellem den fysiske virkelighed bag skærmen og så det, der foregår på bloggen. Giver det mening?

Jeg kunne aldrig finde på at skrive usandt på bloggen. Aldrig. Men bloggen er også en form for tankeskraldespand. Her havner en masse – både større og mindre – frustrationer, issues, glæder og ja, bare tanker, som selvom de kan være forholdsvis små i mit hoved, pludselig kan fylde en hel del her. Det er nemlig rart at have et sted at smide tanker ud, når man er en person som mig, der har millioner af komplekse tanker i hovedet konstant. Og det er netop det, der gør min blog til en redigeret virkelighed. You see? Derfor undrer det mig også, når jeg engang imellem møder gamle bekendte, der siger noget a la: ”Ej, men det er jo så hyggeligt, at jeg kan følge med i dit liv gennem bloggen. Nu føler jeg, at vi er meget tættere på hinanden”. Så er det, at jeg tænker. Ej, men altså… jeg er ked af at afsløre det, men det er jo ikke hele mit liv, der havner på bloggen. Det er brudstykker af en tankevirksomhed. Og ja, det er brudstykker af min tankevirksomhed, men det er langt fra – LANGT FRA et komplet billede af, hvem jeg er, og hvad jeg foretager mig i mit liv.

Ok, blog-posten her tog virkelig en drejning. Aner ikke om det giver mening for andre end mig selv!? Jeg ville egentlig bare slå fast, at gårsdagens indlæg ikke var et ’piiiv, piiiv det er så synd for mig- indlæg’ 😉 Men noget lå mig på sinde, og kom til at fylde.

Men lad mig så lige lave en krølle på dagen i går. Cirka ti minutter efter, jeg havde udgivet indlægget hører jeg et kæmpe brag efterfulgt af ustoppelig gråd inde fra soveværelset. Blommen var faldet ud af sengen – ja, vores seng, hvor hun var blevet puttet, fordi vi var alene hjemme, mig og hende. Hun slog sig voldsomt, og har nu en stor bule i hovedet. Hun græd og græd, og var så ulykkelig. Jeg måtte selv gå i seng med det samme, så jeg kunne holde om hende til hun igen faldt til ro. Se DET var faktisk det værste, der skete i går.

Næste indlæg bliver et let et – ikke flere tunge lige nu, vel? 🙂 Tror, jeg viser en ny kjole eller noget andet letbenet…

Signe30

Mig i Berlin til min 30 års fødselsdag for et par måneder siden :)

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Pssssst… Husk også, at du kan vinde byKier sko eller støvler lige her hos mig.


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

6 Comments

  • camilla 12. november 2013 at 10:33

    Hvor er det dog skønt at følge din blog og også de tungere indlæg 😉 dejligt at du har lyst og overskud til at dele lidt af dine tanker med os. God dag idag til dig.
    De bedste hilsner fra mig Camilla

    Reply
    • Plummum 12. november 2013 at 12:39

      Tak, dejlig kommentar 🙂

      Reply
  • Østfronten 12. november 2013 at 10:53

    Der skal være plads til det hele, skal der. Og puha en forskrækkelse for både mor og barn! Kram til jer. Og ja. Lad os ses. Snart!

    Reply
    • Plummum 12. november 2013 at 12:39

      Netop:) Og ja, det var lidt af en forskrækkelse, vi fik der. Av.

      Reply
  • Cecilie 12. november 2013 at 19:05

    Synes det er et skønt indlæg – og du beskriver så fint, at det netop ikke er hele livet, der kommer på bloggen, hvilket i øvrigt er helt forståeligt. Alle har ret til privatliv – også bloggeren 🙂 Vi andre putter heller ikke hele livet på facebook eller instagram eller lignende. Hvad der kommer på nettet generelt er netop kun udvalgte fragmenter og respekt for det. Tror mange kan genkende sig selv i det, du skriver, og det er vel egentlig en blogs fineste formål, tænker jeg 🙂

    Reply
    • Plummum 20. november 2013 at 22:25

      Dejlig kommentar, Cecilie. Somme tider får jeg bare behov for at pointere, at det ikker er ALT, der havner her. Især fordi, jeg netop møder folk, der tror, at hele mit liv pludselig er til offentlig skue, hvilket det absolut ikke er.

      Reply

Leave a Comment