Endnu en weekend i Blomme-land og noget om kontrol eller mangel på samme

Mens jeg venter på andet sidste afsnit af Broen, som er blevet en fast del af min søndag aften (arhmen altså det er jo så god underholdning), mens barnefader putter, kan jeg lige nå et lille blogindlæg. Vi har endnu engang haft en weekend fuld af mad og gode mennesker. Det er sådan, vi bedst kan lide det.

Blommen og jeg var til hyggelig pigefrokost hos min gode veninde gennem fjorten år i går sammen med en masse andre, og hvordan det lykkede os at komme næsten to og en halv timer for sent – ja, det ved jeg ikke helt. Det var noget med en middagslur, der kom i vejen, og noget med, at sådan er det bare at have børn. Efter godt halvandet år som mor skal jeg stadig engang imellem huske mig selv på, at livet ikke er, som det var engang, og at jeg ikke (skønt jeg gerne ville) kan have kontrol over alle aspekter mere.

Dagen i dag har vi brugt alene og på at sove. Alt for lidt nattesøvn de sidste par dage har sat sine spor, så vi udnyttede Blommens middagslur til selv at tage en. Eller jeg prøvede i det mindste. Jeg kan ikke sove midt på dagen, næsten uanset hvor træt jeg er. Jeg har en million tanker i hovedet, der forhindrer søvnen – meget irriterende.

Lidt billeder fra de sidste par dage herunder:

Signe i prikker

^^^Fra dagens tur på legepladsen. Jeg lokkede min kære husfotograf til at skyde et par billeder, selvom han ikke altid er så glad for netop det aspekt ved vores familiehygge. Han synes, vi tager billeder HELE TIDEN. Tsk! Men han har vist ret.Leomusen

^^^Miniblommen i DIY fra top til tå. Hendes leo-leggins er mit værk og den marineblå uldbluse er fra vores private uldfabrik. Hjemmeskoene i guld er dog ikke DIY 😉P1010031

^^^Og et billede mere fra legepladsen. At gynge er stadig et kæmpe hit – for alle parter, som du ser 😉

God søndag aften NU kalder Broen. Pls, sig lige at du ogå ser den serie!?

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

14 Comments

  • Signe // Copenhagen Kiddo 17. november 2013 at 21:08

    Smukke mennesker <3

    Reply
  • Maiken 17. november 2013 at 21:33

    Det ser nu ellers hyggeligt ud.

    Med hensyn til at organisere tiden, så synes jeg det bliver bedre efterhånden som man bliver mere garvet. 🙂

    Reply
    • Plummum 17. november 2013 at 21:37

      Ha ha, ja det plejer nu heller ikke at gå SÅ galt, men middagslur skal jo soves, når den skal soves, så jeg vidste godt, at vi ikke kunne være punktlige denne gang.

      Reply
  • Ida 17. november 2013 at 22:17

    Jeg ser den også 😉 den er så god!!!

    Reply
    • Plummum 18. november 2013 at 7:53

      Ja, den er så:)

      Reply
  • Østfronten 18. november 2013 at 8:45

    Nope, jeg ser den ikke. Men har ellers troligt set mange, mange andre DR dramaserier. Jeg nåede vist aldrig at hoppe med på vognen, og Kæreste er ikke så meget til danske serier, såe…
    Jeg kan kun sove middagslur, hvis jeg er så træt at jeg næsten ikke kan hænge sammen. Men en pause med en bog eller et blad på sofaen er også skønt midt på dagen, når barnet sover.
    Det lyder som en dejlig weekend 🙂

    Reply
    • Plummum 18. november 2013 at 8:50

      Kasper ser den heller ikke – både fordi han putter netop der, og ja, fordi han heller ikke rigtig er til danske serier, hmm (mænd!).
      Ja afslapning er absolut også dejligt. Ville blot ønske at jeg bare engang imellem kunne smide mig på sofaen og så bare SOVE.

      Reply
  • Amanda 20. november 2013 at 15:14

    Hvor er hun bare bedårede, din datter! Og så har du sans for det der med at sætte alting sammen så det ligner en million 🙂 så ros til dig og tak for hyggelig læsning – Amanda

    Reply
    • Plummum 22. november 2013 at 9:03

      Ej, tusind tusind tak – dejlig kommentar 🙂

      Reply

Leave a Comment