Noget om søvn og makeup eller mangel på begge

For første gang i mange måneder, har jeg sovet næsten ti timer i streg i nat med kun få opvågninger. Barnefader var ude med drengene i går, og jeg var sløj og generelt lidt utilpas. Derfor gik jeg i seng samtidig med Blommen kl. lidt i otte. DET burde jeg i sandhed gøre noget oftere. Søvn er ikke noget, der er meget af efter det der motherhood indtrådte. Og jeg har brug for meget søvn – helst ni timer hver nat. Det kan du nok regne ud, at jeg aldrig får, og derfor er der altid underskud på den konto. Det gør ikke godt for hverken psyken eller det fysiske ydre. For helvede hvor kan jeg se mange rynker og træthedstegn i mit ansigt, der absolut ikke var hverken ligeså mange eller tydelige, som de var for to år siden. Men det er egentlig ligegyldigt, og forfald er også smukt på sin egen finurlige måde og ikke mindst, er det en del af livet. Nu sover Blommen middagslur. Det samme gør en træt barnefader, og det tror jeg faktisk også, at jeg vil gøre, nu hvor chancen byder sig.

Herunder kan du se dobbelt op på DIY leo-sweat og en naturel mig uden skyggen af makeup. Det er jo så moderne disse dage, ikke? At poste billeder af sig selv #udenmakeup #heltnaturel #baremig #blablabla #hallodetersgudagrænseoverskridende.

Leo-sweat dobbelt op collage

Og nå ja, så ville jeg egentlig vise disse billeder herunder den anden dag, efter jeg havde været til Danefæ- og Johan Bülow-event med Emilie i torsdags, men det glemte jeg, og derfor kommer de her. Der kommer mere om begge events på et andet tidspunkt. Jeg har nemlig noget godt at berette. Og så kan du måske ane et brev og en nisse på det ene billede? Det er såmænd bare julemanden, der har sendt et brev til os om, at han snart kommer med folde-skummadrasser til os. Hey, det er da en sød julemand. Vi mangler nemlig skummadrasser, så vores sovende gæster ikke skal sove på en flad luftmadras, når de besøger os. TAK julemand. Du er sød.

random

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

3 Comments

  • Freja 30. november 2013 at 15:01

    Søvn – ja dét er der vidst altid underskud på! Når man er lille, kan man ikke sove. Når man bliver større, skal man tidligt op og i skole, og i ferierne? Der ligger man og læser til langt ud på natten. Men, når man får pension; så skal der spises og soves for alle pengene! Ikke sandt? 😀

    Reply
  • Signe // Copenhagen Kiddo 1. december 2013 at 10:21

    De strutskørter er altså fine 🙂 Og du ser smuk ud – også uden makeup

    Reply
    • Plummum 1. december 2013 at 19:48

      🙂 Tak! Ja, de strutskørter er simpelthen så cute. Har et pink til Blommen, og der er så meget stof i, at der virkelig kommer swing-effekt for alle pengene. Meget tøset og prinsesset. Lige noget for mig;)

      Reply

Leave a Comment