Flad

Først og fremmest TAK for alle jeres usandsynlig fine kommentarer til indlægget her. Jeg har læst hver og en og svarer på alle snarest. Det trækker bare lidt ud. Det gør det åbenbart hver gang, jeg skal svare på kommentarer, jeg kan mærke, der er lagt ekstra tanker i fra jeres side. Jeg ville egentlig konkludere noget på ’blog-issue-fronten’, nu hvor jeg selv har åbnet op for det, men det er jeg endnu ikke klar til har jeg fundet ud af, netop som jeg satte mig foran tasterne. Jeg vil nøjes med at slå fast (igen), at det for mig altid skal være lysten, der driver værket. Hjertet skal være med, ellers er det tomt og intetsigende – både for mig og bloggens læsere, og det fører nødvendigvis engang imellem til et par nu-har-jeg-brug-for-en-pause stunder.

Efter en weekend, hvor barnefader og jeg havde date night helt uden barn på sidelinjen (det var rart og hyggeligt og tiltrængt) efterfulgt af fødselsdagsfest hos vores venner, er jeg temmelig flad i dag. Vi var tideligt hjemme (sent i mit perspektiv, dog!), men efter det berømte motherhood er en realitet kan jeg på ingen måde holde til at give den gas en hel nat. Bare tanken om, at jeg skal tidligt op, når et styk tumling vågner… Niks, den går ikke! Jeg er ikke fan af træthed. Det sætter sig i kroppen, trækker dybe spor og gør dig grim både indvendig og udvendigt. Næste gang hyrer jeg barnepigen til også at passe Blommen næste dag, så jeg kan sove – bare to timer længere end til klokken syv – ej, måske tre. Ja, det gør jeg.

Og nu skal jeg i seng. Lige nu faktisk. I morgen starter vi endnu et nyt kapitel. Et spændende et, som inkluderer noget med vuggestuestart. E.N.D.E.L.I.G. Wish me luck!

Og sov godt.

meskirt

^^^På vej til romantisk dinner med ham barnefader. Jeg ser da ret fornøjet ud^^^

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

12 Comments

  • Christina E Caspersen 3. februar 2014 at 7:23

    Kære Signe
    Jeg havde håbet at hilse på dig til Petit by Sofie Schnoor Modeshowet. Vi havde pladser ved siden af hinanden. Måske lejlejheden viser sig en anden gang.
    Kh Christina

    Reply
    • Plummum 3. februar 2014 at 8:16

      Det ville ha’ været så hyggeligt, Christina. Der var absolut ingen modeuge til mig denne gang pga travlhed på arbejdet. Men mon ikke vi ses til et eller andet inden for nær fremtid?! 🙂

      Reply
  • Farmor 3. februar 2014 at 10:20

    Godt for jer med en kæreste aften.

    Reply
    • Farmor 3. februar 2014 at 11:31

      Jeg har altså også skrevet:
      Håber i tager nogle flere,
      jeg kender to,
      som gerne vil være barnepige
      også så i kan sove længe næste dag

      Reply
  • Farmor 3. februar 2014 at 10:23

    Held og lykke med vuggestue pladsen.
    Håber det bliver rigtig godt for jer alle tre.
    Glæder mig til at høre hvordan det går.
    ❤️

    Reply
    • Plummum 3. februar 2014 at 11:09

      Tak:)

      Reply
  • Helle 13. februar 2014 at 10:30

    Iih så fin en nederdel 🙂 Hvor er den dog fra?

    Reply
    • Plummum 13. februar 2014 at 13:50

      Tak:) H&M til 250kr 🙂

      Reply
      • Helle 13. februar 2014 at 21:50

        Tusind tak for hurtigt svar! 🙂 Er den ny? Tænker nemlig lidt på, om jeg kunne være heldig at finde den. Den er SÅ fin i formen. Hvordan er stoffet? Sikke mange spørgsmål, hihi 🙂

        Reply
      • Helle 14. februar 2014 at 9:11

        Jeg tror, jeg har fundet den i webshoppen 🙂 Den skal jeg da købe senere i dag.

        Reply
        • Plummum 15. februar 2014 at 12:58

          Fedt, ja jeg har købt den for 14 dage siden, så du kan nå det endnu 🙂

          Reply

Leave a Comment