Det der græsenke-halløj er not my thing!

Tre dage som græsenke er overstået om sådan cirka en halv time, hvor barnefader igen er at finde lige her, hvor han hører til. Hold nu k**t hvor har mine og Blommens alenedage været et logistikhelvede uden lige, alt imens barnefader tilbragte sin tid i over tyve graders varme forårs-Paris (TSSSSK…).

Ikke fordi vi ikke kunne klare det. Næ næ, vi klarede os ganske fint, men fordi det er svært at få alle ender til at mødes i en helt almindelig arbejdshverdag, når man ene og alene kvinde skal aflevere OG hente hver dag, sørge for at maden står på bordet til de nogenlunde rette tidspunkter, at barnet får sit aftenbad og kommer til tandlæge, at barnet bliver puttet, vækket, nusset og leget med, at der er bare en smule pænt i hjemmet (sidstnævnte har vi så skidt højt og flot på disse dage), at man selv får et bad og møder præsentabel ind på kontoret osv. Puh, lang sætning… Men alt det samtidig med, at de 117 opgaver på jobbet også får den opmærksomhed, de fortjener. Det gik det hele – jovist – men det er satme da bedre, når vi er to om gamet. Og hey, hvis du ikke har børn, så aner du sikkert ikke, hvad jeg taler om, så don’t say a word. Det har været et par pressede dage.

Jeg glæder mig til, at min partner in crime kommer hjem. Savner min House of Cards-makker (har flere gange overvejet at se et afsnit forud, men modstod fristelsen), og savner mest af alt ham den søde, som jeg taler store og små issues igennem med hver eneste dag. Kom så hjem nu.

TicketOutdoor, forår 2014

^^^I går fik vi en ordentlig bunke TicketOutdoor tøj ind af døren, som vi vil skrive lidt mere om i ny og næ det næste stykke tid. Denne forårsflyverdragt er nok min største favorit af det hele, som vi lige afprøvede på vej til tandlægen. Er tosset med den glade farve og de små prikker i kombination. Er den ikke noget af det sødeste? Find forårsdragten lige her. Den er perfekt til disse dage, hvor vejret er en anelse for varmt til en fuldvarm flyverdragt, men hvor det endnu er for koldt til termotøjet^^^

P1010118

^^^En tøm-køleskabet-pizza, som Blommen og jeg lavede sammen. Yum^^^

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

8 thoughts on “Det der græsenke-halløj er not my thing!

  1. Åh jo, jeg havde fem dage alene for et par uger siden og dét har jeg ikke lyst til at gøre igen lige foreløbigt! Ja, man kan sagtens, men hvis man kan blive fri, ikke?! God weekend i den lille (nu genforenede) familie!

  2. Jeg var alene i fem dage med mine tvillinger på blommens alder for en måned siden, og jeg vil sige, at der blev i hvert fald ikke lavet pizza 😉

    1. Ha, ha – det er også lidt snyd, at det er den, jeg viser. De andre dage stod den på rugbrødsmadder:)

  3. Godt gået Stine – Deler din lille entusiasme om græsenkestatus…(men RESPEKT for enlige forældre!) Jeg har netop med suk i hjertet sendt farmand afsted i en uge…Vi skal nok hygge os, der er lasagne i fryseren og nyligt støvsuget, meeen det er jo bare dejligere at være to om det hele og glædes over tumlingen sammen 🙂 Har I prøvet at skype mens barnefader var afsted? Vi ‘spiste’ morgenmad sammen med farmand her sidst han var afsted og det var et hit!

    1. Ja, for f****n respekt for dem. Det er helt klart bare dejligere at være to om det hele, når det nu engang er sådan ens familiekonstellation plejer at være, men derudover så havde jeg faktisk en smule svært ved at nå det hele. Enten skulle Blommen have nogle meget lange dage i vuggeren, eller jeg skulle have korte arbejdsdage. Det blev en god blanding med en hulens masse aftenarbejde.
      God ide med Skype-morgenmad 🙂

  4. Ej, nu har jeg det virkelig dårligt over at have skrevet så mange sms’er om de der sorte stiletter fra din IG-shop. Undskyld Signe.

    Udover det, så synes jeg godt nok, at du er sej, at du har overskud nok til pizza-bagning og blogskrivning som “alene-mor” 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.