Jeg binder sgu bedstemor fast til sofaen

For helvede da også. Der er ikke meget mig-tid eller noget, der ligner for tiden. Jeg er tæt på at være græsenke i disse dage, som man vist både har kunnet fornemme her inde og på min Instagram. Hvorfor kun tæt på? Fordi barnefader ikke er bortrejst, men i stedet arbejder alle døgnets 24 timer (altså næsten). Derfor ser vi kun lige røven af ham om morgenen, når han suser af sted, og måske en tot hår om aftenen, hvis han da kommer hjem, før Blommen og jeg er gået i puttekassen. Det er sådan set helt ok at være bare mor og datter, om end jeg nok ser lidt trættere ud, end jeg plejer i disse dage (og det siger ikke så lidt, hø!).

Desuden har vi fået akut barnepigehjælp fra et styk bedstemor i den ene uge og et styk dejlig faster i den anden. Hvorfor bor de dog så langt væk fra os? Vi kunne ikke helt have klaret alle skærene, hvis de ikke havde hjulpet os. Det er komplet umuligt, hvis jeg ene og alene kvinde skal aflevere OG hente hver dag. Niks, den går ikke.

Så folkens, hvad er løsningen, når man som børnefamilie mangler pasningshjælp sådan helt generelt – den akutte af slagsen (de planlagte aktiviteter er det næsten altid muligt at finde en barnepasser til)? At kidnappe bedstemor og binde hende fast til vores sofa, så hun altid er lige ved hånden (mit eget bedste bud naturligvis)? At flytte til Jylland og dermed tættere på de pensionerede bedster og fastre og onkler (sidstnævnte er ikke pensionerede, hvis I skulle være i tvivl)? At hyre en prof børnepasser? Au pair? At køre venner og veninder ind i passerrollen (som om, at det ville hjælpe, når de er ligeså pressede som os i dagligdagen. Bahh.)? Tell me… Hvad gør I?

Copenhagen Street Food^^^Billedet har ikke så meget med indlæggets øvrige indhold at gøre, men det er da sødt, hvad’? Det stammer fra påsken og er taget til soft opening af Street Food Market på papirøen, hvor vi – the three of us – chillede i solen med lækker mad. Blommens kjole kan du finde her.

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

 


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

19 Comments

  • Farmor 7. maj 2014 at 22:00

    Ide til børnepasning:
    FLYT til Jylland

    Reply
    • Plummum 8. maj 2014 at 9:40

      🙂

      Reply
  • Signe // Copenhagen Kiddo 7. maj 2014 at 22:05

    Puha Signe. Det er ikke altid nemt at få tingene til at gå op. Vi er heldigve at Thomas arbejder 5 minutter fra børnehaven, så i de perioder hvor jeg er presset med studie, kan han både aflevere og hente. Ellers har vi allieret os med søde forældre i børnehaven, som hjælper, når vi er aller mest pressede. Men der skal man jo bare huske, at det går begge veje, så man skal lige være klar til at hente deres børn også en gang imellem + lade dem overnatte.

    Det gør vi forholdsvis ofte, fordi både vores egne og vores vennepars familie bor på Fyn og i Jylland. Bedsteforældrehjælp har vi heller ikke i hverdagen, for mine forældre bor jo på Fyn og Thomas’ forældre har for travlt. Så prøv lige at spotte nogle forældre der ligner nogen I kan bonde lidt. Og så ellers få en legeaftale i hus, hvor I lige drikker en kaffe og spiser et par boller imens. Det var sådan vi bejlede til vores venner 😉

    Reply
    • Plummum 8. maj 2014 at 9:42

      Det er en god idé med andre forældre i vuggestuen, der lige kan hjælpe engang imellem. Jeg har indtil nu følt, at Blommen var lige lille nok til at sende af sted med andre. Jeg mener – det er jo et stort ansvar lige at skulle passe en ekstra lille prut sammen med sin egen også. Men hun har helt sikkert snart nået en alder, hvor det faktisk er muligt. Jeg må til at bonde lidt mere i vuggeren 🙂

      Reply
  • julie 7. maj 2014 at 22:08

    Faster kommer gerne igen:-)

    Reply
    • Plummum 7. maj 2014 at 22:42

      Du ER verdens bedste faster!

      Reply
  • Christine 7. maj 2014 at 22:14

    Tja, hvis du finder ud af det, så send lige hemmeligheden videre til os andre, ik? For her synes jeg også det err svært at få det hele til at gå op. Vores redning har nogle gange været en god nabo/mor til børn i samme institution, som har kunnet hjælpe med at hente og passe nogle gange. Så det er mit bedste forslag – bliv venner med nogle andre vuggestueforældre? Der æst pønser jeg på at kidnappe min mor og binde hende fast til sofaen, for det må være den næstbedste løsning… :p

    Reply
    • Plummum 8. maj 2014 at 9:43

      Will do:) Er bange for at opskriften ikke findes. God ide med søde naboer og andre mødre.

      Reply
  • Susan 7. maj 2014 at 22:18

    Jeg er ikke sikker på, at du vil bryde dig om mit svar, men jeg tænker lidt, planlægning og struktur.. 😉
    Du har kun 1 barn, jeg var alene med 2 drenge, en på 5 år og en på 15 måneder, og fra de var 2 og 6 år arbejdede jeg fuld tid, hentede og bragte til 2 institutioner, smurte madpakker, vaskede tøj og gjorde rent, og tog ud i weekenden, enten hos venner eller hos morfar og mormor, og alt det kunne jeg kun med stram planlægning, ellers brasede det sammen.

    Jeg tror det er fordi du kun er alene ind i mellem, at du synes det er svært, jeg var sgu stolt over at kunne få det til at hænge sammen, men ind i mellem bagefter tænker jeg da på, at jeg slet ikke fatter hvordan jeg klarede det, men det gjorde jeg, fordi det skulle jeg, der var ikke andre, der var ikke meget hjælp hos den fraskilte far, fordi der skulle jeg straffes ved at jeg ville skilles, han fattede aldrig, at det ikke var mig han staffede, men børnene..
    Mine sønner har klaret sig godt, så noget må jeg have gjort rigtigt, og jeg er stolt over at jeg klarede det.

    Planlægning og struktur er nøgleordene, og du kan, bare tro på det 🙂
    Det er skrevet og ment venligt..

    Reply
    • Plummum 7. maj 2014 at 22:34

      Jamen, du lyder nu også kun meget venlig:) og jeg er glad for mere eller mindre kritiske kommentarer, så længe de er konstruktive. Så tak.

      Jeg ved ikke, om jeg synes det er dissideret svært, at være alene. Men det er klart, at jeg måler disse perioder op mod de perioder, der er ‘normale’ hjemme hos os. Når vi alle tre er samlet morgen og aften. Og weekender. Desuden vil vi ikke have et barn, der har nogle meget lange dage i vuggestuen – det kan hun slet ikke holde til, så derfor er det i perioder som disse nødvendigt for os, at vi får hjælp udefra til fx afhentning. Derudover har både barnefader og jeg jobs, der ofte kræver aftenarbejde foran computeren, når Blommen er puttet, så der skal ikke megen slinger i valsen til, før det hele vælter lidt.
      Men anyway. Jeg forstår absolut din tankegang, og du lyder som en sej og stærk mor! Sikke en periode, du har klaret alene. Mit indlæg er i øvrigt skrevet med meget humoristiske undertoner:) Måske det ikke fremgår helt tydeligt. Kram til dig

      Reply
      • Susan 7. maj 2014 at 23:25

        Jeg tager hatten af, for at I prioriterer jeres barn, at hun ikke skal have lange dage i institution, det er en af de ting jeg havde kronisk dårlig samvittighed over at mine havde, det kunne jeg ikke undgå..
        Jeg tænker tit, jamen for pokker vi gør det jo så godt vi overhovedet kan for vores børn, og så længe vi gør det, så kan ingen vel forlange mere af os, vel ? 🙂

        Reply
        • Plummum 8. maj 2014 at 9:40

          Du har ret. Og det skal vi holde fast i!

          Reply
  • Kristina 8. maj 2014 at 0:05

    Som nyuddannet cand.mag gik jeg på barsel, og nu søger jeg job. Trods stort ønske om en karriere overtager moderhjertet helt instinktivt, hver gang et job synes tæt på, og det føles helt umuligt at tage på arbejde hver dag i 8 timer + 2 timers transport og derved efterlade den lille trold 10 timer i vuggestuen (de samme vilkår gælder barnefaderen). Vi har talt meget om, hvordan vi får det hele til at gå op, da vi mener, 8-9 timer i vuggestue er et absolut maks og det må meget gerne være mindre. Planen lyder som følgende: farmor henter 1 gang om ugen. Hvis det er muligt, møder vi skævt af hinanden – dvs. 7-15 og 9-17. Hjemmearbejdsdage når det er muligt. Og til sidst at få en barnepige til at hente kl 15 og være sammen med trolden derhjemme indtil vi arriverer kl 17. Det kræver enormt meget planlægning, men jeg håber, at der kan indtræffe en nogenlunde rytme 🙂 Når jeg får et job, bliver der også råd til rengøringshjælp og mad, der bliver leveret til døren – hvad enten det er fra koncepter som årstiderne eller nemlig.com. Så er der også det mindre at bruge tid på, hvor opmærksomheden kan gå til vores førstefødte 🙂 På sigt vil vi nok flytte til en af de byer, hvor vi har arbejde – men så melder en ny problematik sig: den lille skal tages ud af sin vante vuggestue, som vi er SÅ glade for. Overlever han? Helt sikkert. Men det føles som om, at der medfølger en kronisk dårlig samvittighed uanset, hvad vi gør.

    Reply
    • Plummum 8. maj 2014 at 9:39

      Tusind tak for din fine kommentar, som frembragte lidt tanker hos mig. Er du sikker på, at dit store ønske om en karriere er et virkeligt ønske lige nu og her for dig – eller mere et ønske, der er fremtvunget af samfundets diskurs, der på mange måder foreskriver, at vi alle skal kunne det hele 110 % – køre karriere, passe hus så det shiner, laver lækre speltboller til poden, være en god hustru/mand/kæreste, være super-mom, en god og nærværende veninde osv.? Jeg spørger blot fordi, at jeg selv nåede til et punkt på et tidspunkt, hvor jeg måtte søge meget grundigt indad for at finde ud af, hvad det virkelig var, der gjorde mig glad og mest lykkelig, og derudfra tage nogle valg og nogle fravalg. Måske din karriere skal vente et par år, mens din lille mus er så lille. Der er jo rig mulighed for at ændre på sine valg løbende.

      Blot et par tanker på trods af, at jeg jo slet ikke kender til dine/jeres valg!? Rengøringshjælp og mad til døren er fantastisk, men det er ikke det, der gør den væsentlige forskel for os. Det er simpelthen tiden med hinanden. Kram til dig

      Reply
  • Østfronten 8. maj 2014 at 20:30

    Det kan være en dans på en knivsæg at få alle ender til at mødes – men du er selv inde på det.

    Dels er der planlægning. Og prioritering af tiden. Som du selv skriver: måske er det ikke nu, man skal give gas med karrieren. Måske mor eller far i stedet skal skrue lidt ned indtil børnehavealderen indfinder sig. Vi har været så priviligerede at min søster er fleksibel og har haft mulighed for og lyst til at hjælpe en masse. Mine forældre har også en sjælden gang taget turen fra Vestsjælland til Østerbro for at hente i institutionen.

    Som permanent løsning, tænker jeg en sød ung pige eller dreng, der kunne hente tidligt fast en dag eller to om ugen. Der ligger et gymnasium et stenkast fra jer – der må da være nogle søde og ansvarlige unge mennesker der?

    Kram. I øvrigt!

    Reply
  • Pernille 8. maj 2014 at 21:29

    Vi har selv været / er selv gennem overvejelserne omkring børnepasning. Vi har den bedste farmor i verden, og hun bor så tæt på, at hun kan redde en travl hverdag, når den brænder på, men nogle gange er vi også bekymrede for at drive rovdrift. Det er jo ikke hende, der har fået barn, og vi vil også gerne kunne tage ud uden at farmor nødvendigvis skal involveres (det lyder plat, men hey, hun skal jo ikke nødvendigvis kende til hver en romantisk aften!) Men hvad gør man så? De muligheder, vi er kommet frem til, er:

    Bliv venner med nogle søde forældre i vuggestuen (som i mandags blev til børnehaven) og husk på ‘give-and-take’-princippet. Konklusion: Det lykkedes – faktisk allerede da han var 18 måneder, og de er nu ikke bare forældre til lillemandens BFF, men også nogle af vores gode venner. The downside er, at de også har en travl hverdag, og selvom vi kan konkludere, at det på alle måder har været en succes, har det mest været gavnligt lørdag eller søndag formiddag, når det ene forældrepar dropper barnet af hos det andet for at spise voksenbrunch. Det kan altså anbefales, men det er ikke pålideligt nok til hverdag!

    High-jack en pædagogstuderende i institutionen. De er studerende, det der med at tjene penge er cool, og de kender dit barn. (Samtidig med at du føler, at de har en eller anden form for blå-stempling…de arbejder jo i den institution, du kender.) Konklusion: Vi er kun kommet så langt som til at spørge en pædagogstuderende fra institutionen, og hun ville rigtig gerne!! Men længere kom vi ikke…

    High-jack en vikar fra institutionen. De er som regel også studerende, men læser så måske ikke lige til pædagog…men altså fordelen ved blå-stemplingen gælder jo stadig..

    Opstøv en lokal, ung pige. Vi har tænkt tanken mange gange, men jeg tror måske ikke, vi har været pressede nok. En god veninde har virkelig god erfaring med konceptet, men siger, at det kræver, at man bruger vedkommende tit nok til, at ens barn er med på ideen. Min veninde har en aftale med en pige en fast dag om ugen, og det giver en god lang, arbejdsdag uden dårlig samvittighed. Og barnet ser så meget op til sin nye ‘søster’.

    Puha, det blev lidt langt! Men det var et indblik i vores overvejelser… 🙂

    Reply
  • Line 9. maj 2014 at 18:21

    Hej!

    Jeg har ingen børn, men arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue.

    Gennem vuggestuen har jeg kontakt til forældrene og på den måde er jeg blevet fast barnepige for flere af børnene. En henter jeg fast en gang om ugen og andre passer jeg når forældrene har brug for hjælp til at få logistikken til at gå op. Idet jeg kender børnene rigtig godt gennem arbejdet i vuggestuen, har det virket helt naturligt at være barnepige for dem og jeg har heller ikke oplevet at børnene har reageret på det.

    Min oplevelse er at hvis de små poder i vuggestuen skal have noget ud af at blive hentet tidligt, når forældrene ikke selv har mulighed for det, er det altafgørende at det er personer de kender rigtig godt og er trykke ved, som henter dem. Ellers kan de lige så godt blive i de trygge rammer som institutionen gerne skulle være.

    Mit forslag er derfor at kontakte pædagogmedhjælpere som Blommen alligevel er i kontakt med gennem institutionen og hører om de har lyst til at hjælpe når i har brug for det 🙂

    Reply
  • Onkel K 11. maj 2014 at 23:18

    Onkel K stemmer for Jylland.
    Jeg skal med glæde hjælpe med at finde både hus og job 😀

    Reply
    • Plummum 12. maj 2014 at 9:37

      <3

      Reply

Leave a Comment