Påskeløjer: Better late than never, tror jeg nok?!

Jeg er som bekendt ikke særlig god til at få blogget for tiden, selvom jeg gerne vil. Derfor ligger der en masse indlæg – i mit hoved vel og mærke, længere er de aldrig kommet – og venter på måske en dag at blive udgivet. Jeg fandt netop, ved et kig gennem de mange tusinder billeder på memory-kortet, som også mangler en kærlig sorteringshånd (fuck to do lister, altså), en række hyggelige billeder fra påsken (ja, ja som nævnt – jeg er ikke på forkant), som vi nød i fulde drag trods min standhaftige bihulebetændelse. ‘Sjovt’, som sygdom altid sætter ind, som ferien starter.

Take it away; Der er godt og blandet fra havet lige fra besøg på Louisiana over øko-bondegårdsvisit til rapsmarkfjollerier i en endnu ikke gul rapsmark.

P1010127-001

^^^Jeg er stor fan af Louisiana og ikke mindst af museets smukke omgivelser, og min begejstring er ikke blevet mindre, efter jeg kunne sætte hak i boksen mor på listen over livsbedrifter. Tværtom. Museets børneafdeling i tre etager er imponerende. Intet mindre. Vi brugte over en time i påsken i den nederste afdeling af børnemuseet på at male påskeæg og diverse. Udover den maling, der havnede i en kæmpeklat på min bouclejakke, så var det et hit for både mor, far og barn. Og det var ligeså et hit, da barnefader og Blomme, efter malerudskejelserne, gik uden for i det gode vejr, så jeg kunne nyde Hilma af Klint udstillingen uden forstyrrende elementer.   P1010141-001

^^^Påskeægget malet af far og datter. Fint, ikke?

P1010157

^^^Jeg æææælsker rapsmarker, der lyser så fint op i landskabet i hele Danmark for tiden. De skriger jo forår. Jeg var lidt for tidligt ude, da marken her er mere grøn end gul 😀 P1010196

^^^Sådan ser dine sko ud, efter en tur i en rapsmark. Godt, at Converse kan vaskes i maskinen. P1010178

^^^Et skud fra vores økodag-oplevelser, som du kan læse mere om her. Blommens termodragt er et must have (den har den i hvert fald været for os) og du kan finde den lige her i mange farver. P1010202

^^^Far og datter danser. Det er måske svært at se her, men det gør de, kan jeg love. De har i øvrigt lige bestilt pizza i en af madvognene på Københavns nye Street Food Market på Papirøen. Tag derud, hvis du ikke har været forbi endnu. Det er det perfekte sted til chill med lækker mad i solen foran en af byen bedste udsigter.

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Affiliate links i indlægget

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.