Bleghed, tv-sex, rengøringshjælp og mange andre godter…

Jeg tror, at vi er ret privilegerede. I mandags blev Blommen sløj med mellemhøj feber, hvilket som bekendt betyder ingen vuggestue. Hun var sådan set nogenlunde frisk trods feberen, så jeg fik den geniale idé at tage hende med ind på arbejdet i et par timer, så jeg kunne få afsluttet et par småting, inden hendes middagslur. Skrev jeg genial ide? Ja, det gjorde jeg vist. Nå men, jeg tog fejl. Det var absolut ikke en succes, hvilket jeg kunne have sagt mig selv. Vi skyndte os derfor hjem igen, efter jeg havde terroriseret mit kontor tilstrækkelig længe med trodsig toårig. Hø.

Men tilbage til det med, at vi er privilegeret. IGEN fløj farmoren ind fra Jylland med lynets hast for at hjælpe. Hun har boet her lige siden for at passe først halvsløj og senere helfrisk Blomme. Og for fanden hvor har de hygget sig de to, hvilket er umådelig rart at vide, når man selv sidder og sveder foran skærmen hele dagen. Det er sgu da privilegeret, hva’? At et familiemedlem dropper alle planer for at hjælpe med vores mere eller mindre kaotiske tilstande på hjemmefronten. Jeg kunne godt gå hen og påstå, at vi er dybt afhængige af denne uvurderlige service.

Og jeg har erfaret og oplevet sjove og interessante ting og sager i denne uge; blandt andet:

  • Har jeg set Paradise Hotel hver dag kl. 22, fordi det ser farmor. Og hun kender alle programmets detaljer – både med hensyn til mængden af sex, intriger og de enkelte deltageres intelligensniveau. Det er morsomt at høre hendes fortolkninger. Meget. Muhaha.
  • Har jeg erfaret, at Blommen sover på fuckin’ (ja, sorry mit grimme sprog) FEM minutter, når det er farmor, der putter til natten. Og ikke en time eller mere, som når visse andre putter. Og uden det ender i hysterianfald med opkast og lignende udskejelser.
  • At jeg er et ultrablegt pigebarn, der burde gå mere ud i solen (ifølge farmor of course). Nå ja ja, det passer vel nok. Men jeg synes jo, at blegt er sejt – kunne dog godt bruge et boost d-vitaminer.
  • At vinkefedt er et meget sejere ord for mormorarme.
  • At det er pisse rart, når nogen gør rent (fx pudser køkkenlåger), vasker tøj, hænger tøj op, lægger tøj sammen, køber ind til aftensmad etc. når man selv er på arbejde.

 

Og alle mulige andre ting, har jeg lært i denne uge. Men jeg er så træt, så træt, SÅ TRÆT og er derfor den, der er ude igen.

God aften, søde mennesker.

foto-69

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

15 Comments

  • Jelena 22. maj 2014 at 22:01

    Bedsteforældre, som putter børnene og gør rent er guld værd! De skal have en medalje eller en pris eller et eller andet. For der er seriøst intet bedre end at komme hjem til glade børn, som er blevet passet, OG et rent hjem. Vi må nominere dem til et eller andet (bare ikke til at hoppe i havet, dumme Facebook ;-))

    Reply
    • Plummum 23. maj 2014 at 18:03

      Lad os hylde dem, ja! Og nej, ikke noget med dumme ‘hop i iskoldt vand’ ting:)

      Reply
  • Ditte K 22. maj 2014 at 22:05

    Det er så skægt, når “ældre” mennesker følger med i sådan nogle ting. Her har vi en oldemor på snart 74, som er helt pjattet med Ringenes Herre og lige har været i biografen og se Hobbitten 😉

    Reply
    • Plummum 23. maj 2014 at 18:02

      Det er sejt.

      Reply
  • Marlene Høj 23. maj 2014 at 6:33

    De der bedstemødre er altså fantastiske!

    Reply
    • Plummum 23. maj 2014 at 18:02

      True!

      Reply
  • Katinka MAMANAM.DK 23. maj 2014 at 7:20

    Kan man låne hende?? Hun er vidst lige den jeg mangler herhjemme 😉

    Reply
    • Plummum 23. maj 2014 at 18:02

      Hæ hæ, hun er vist ikke til låns:D

      Reply
  • Ida 23. maj 2014 at 9:29

    Hun lyder ret uundværlig, hende farmor. Hvor er det sødt af hende, at hun kommer jer til undsætning, når I har brug for det!

    Reply
    • Plummum 23. maj 2014 at 18:02

      Ja, virkelig!!:)

      Reply
  • Daniella B. 23. maj 2014 at 17:56

    Deeejligt indlæg. Hvor er det fantastisk at farmor er så skøn til at hjælpe jer. Har farmor nogle guldkorn mht det der putning, siden det kun tager 5 minutter? I så fald, så del endeeeelig. 😉

    Håber at I alle nyder solen og weekenden. 🙂

    Reply
    • Plummum 23. maj 2014 at 18:01

      Det er udelukkende fordi, det ikke er mor eller far, der putter. Metoden er nøjagtig den samme. Sådan har det været med Blommen fra day one stort set. Tja.

      Reply
  • Anna 26. maj 2014 at 20:39

    Ja de er guld værd de bedsteforældre!

    Har i planer om at flytte til dragør?

    Reply
    • Plummum 28. maj 2014 at 7:49

      Ja, de er så:) Ja, måske. Dragør er et fantastisk sted.

      Reply
  • Stine Kreateten 28. maj 2014 at 16:28

    Sikke en skøn farmor jeres “blomme” har 🙂

    Vil straks tage definitionen, vinkefedt, til mig, det lyder meget mere reelt en mormor arme 🙂

    Reply

Leave a Comment