5-i-1 tremmeseng: En sikker investering

For efterhånden rigtig lang tid siden, var vi så usandsynlig heldige at få sponsoreret en ny seng af Flexa. Den såkaldte baby cot bed, som er åhhhh så lækker i kvalitet og design. Vi har valgt modellen, der kombinerer neutral træfarve og hvid, men sengen findes også i helt hvid.

Da jeg var gravid med Blommen, var jeg en crazy lille redebygger. Graviditetshormonerne rasede, og jeg SKULLE have det børneværelset færdigt i en fart. Barnefader fulgte trop. Tust me – han havde altså intet valg. Muhaha. At jeg var så forhippet på, at få alle babyrelaterede detaljer på plads mange måneder før babys ankomst, gjorde også, at jeg (vi) lavede et par fejlkøb hen ad vejen. Det er selvfølgelig en klassiker blandt nybagte forældre. Man kan tage imod nok så mange velmenende råd fra omverdenen, men man ved først, hvad man virkelig har behov for, når baby kommer til verden. Børn er jo som bekendt ikke ens, så fordi din veninde altså på iiiiiingen måde kunne leve uden dit, dut og dat til bebs, så er det slet ikke sikkert, at dine behov bliver de samme.

Men nok om det. Et af vores fejlkøb var vores tremmeseng, der såmænd fungerede ganske fint i noget tid. Men i takt med at Blommen blev større og ældre, var det et klart behov at kunne fjerne den ene side, som man ikke kunne på vores første af slagsen. At jeg så har fundet ud af, at vi endnu ikke med sindsro kan fjerne siden på en tremmeseng helt endnu på grund af urolig 2-årig er en helt anden sag. Men Flexas tremmeseng er genial på det punkt, fordi den lader dig veksle mellem at fjerne hele siden eller blot tre tremmer i midten, som nemt klikkes af og på.

P.t. har vi kun fjernet de tre tremmer, så Blommen selv kan kravle ud og ind, men til gengæld ikke dratter ned af sengen om natten, når hun kaster sig rundt i hele sengen, (som hun gør flere gange hver nat).

Sengen er en 5-i-1 seng, hvilket betyder, at den har hele fem stadier og derfor kan bruges i mange år af dit barn – det må være en ret sikker investering til dit barn uanset behov!? Jeg er i hvert fald meget begejstret over, at der går lang tid, før vi skal skifte til en rigtig junior. Du kan se de fem stadier, sengen kan indstilles til lige her – i det sidste stadie er alle sider fjernet, så du får en rigtig lille enkeltmandsseng i miniformat.

Jeg samlede i øvrigt tremmesengen selv. Det var egentlig slet ikke svært at se, hvor det hele hørte til. Hø. Men det tog mig ret lang tid, fordi jeg vendte flere dele forkert af flere omgange. Spørg mig, om jeg var ved at rive håret ud af hovedet, da jeg for anden gang opdagede, at jeg havde lavet endnu en stor fejl. Grrrrr! Men det hele gik, og nu står sengen smuk og fin og pynter på Blommens værelse. Kan I lide den?

Og et lille spørgsmål til jer; Hvornår fjernede i siden i jeres barns tremmeseng. Altså hvor gammel var jeres barn, da det begyndte at ligge roligt nok til ikke at styrte ud over kanten?

I kan læse meget mere om Flexa baby cot her.

IMG_9236

IMG_9199

^^^Sengeranden på billedetmed bamserne er også fra Flexa. Den passer perfekt til sengen og kommer også i dynebetræk. IMG_9238-001

^^^Sengen er naturligvis også god til leg. IMG_9239 IMG_9226 P1019206

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

13 Comments

  • Karina 30. maj 2014 at 21:31

    Flexas seng er super fin og minder lidt om en hyggelig hule når kun de tre tremmer er fjernet 😀 Vi har dog bare en billig fra Ikea 😉 Fjernede den ene side og satte en sengehest på istedet da pigerne blev omkring de 2 år. Faktisk fik Lærke, den ældste, en halvhøj juniorseng allerede da hun var 2,5 år. Mynthe sover fint i tremmesengen med sengehest – er heller aldrig skvattet ud 🙂

    Reply
    • Plummum 31. maj 2014 at 22:45

      Ja, den er totalt huleagtig og virkelig hyggelig. Tror jeg lader siden på være lidt endnu. Så længe sengen er nem at komme ind og ud af:)

      Reply
  • Henriette 30. maj 2014 at 21:43

    Hvor er den fin 🙂 Vi fjernede siden sidste sommer, da Villum var 2 1/2 år. Det var med en vis spænding mht om han var klar, men jeg var lige blevet gravid, og brød mig ikke om at skulle løfte op og ned. Det gik dog fint, og kun ‘en gang trillede han ud. Da han var knap 3 valgte vi så at købe en skibsbriks til ham, og hoppe juniorsengen over 🙂
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    Reply
    • Plummum 31. maj 2014 at 22:47

      Jeg har heller ikke så travlt med den side, så længe Blommen ligger så uroligt, som hun gør. God ide, at springe direkte til den ‘store’ seng:) Man kan købe, købe og købe.

      Reply
  • Ida 30. maj 2014 at 22:36

    Den er bare SÅ fin den seng, den overvejer vi også til lillesøster. Jeg synes det er pænt at benene ikke er hvide, men at der lige er lidt der bryder med resten af sengen.
    Jeg følger liiiige med i kommentarfeltet, for jeg er også nysgerrig efter hvornår man prøver at pille siden af.

    Reply
    • Plummum 31. maj 2014 at 22:48

      Jeg er også helt vild med det træfarvede:)

      Reply
  • Østfronten 31. maj 2014 at 21:25

    Vi har ikke haft tremmesiden i et godt stykke tid i Junoen – flere måneder, tror jeg. Og nu har vi faktisk rykket den helt ud, fordi nogen var ved at være for lang til baby-længden! Nu er det en stor-pige-seng og det ser helt vildt ud. Satser på, hun kan passe den til omkring skole-alderen, men nu må vi se. Måske er der en lillebror eller søster, der har annekteret den inden

    Der er lige en kant på små 10 cm fra madrassen i den originale Juno-seng, så hun ryger ingen steder hen. Til gengæld kan hun selv kravle ud om natten, når hun vågner og tulle ind til os i smørhullet. Det fungerer ret fint.

    Reply
    • Plummum 31. maj 2014 at 22:50

      Så vildt. Synes stadig, at M ingenting fylder i tremmesengen. Der kan hun sgu godt ligge et par år mere;)

      Reply
      • Østfronten 4. juni 2014 at 10:14

        Junoens babydel er jo heller ikke den længste i skoven, og med 90 cm kan Bean godt være der, men når hun strækker sig ud, så fylder hun hele sengen, fra sengerand til sengerand. Jeg tror hun synes det er hyggeligt med en stor seng, og som sagt er det skønt at hun selv kan komme ind og ud af sengen. Men det kan M jo også med jeres nye, fine seng 🙂

        Reply
        • Plummum 4. juni 2014 at 11:30

          Ja, det er så smart. Den måler 145 cm, så med M’s 87 cm, går der lidt endnu, før hun vokser fra den. Jeg overvejer lidt sådan en høj fætter næste gang. Altså hvor det kan være skrivebord osv nedenunder. 🙂

          Reply
  • Christina E. Caspersen 31. maj 2014 at 23:02

    Hej Signe
    Vi har Sebra Kili sengen til Filippa, og vi fjernede tremmerne i den for 1,5 måned siden. Det kom sig af, at hun i en weekend i sommerhus kravlede op af weekendsengen, som ellers er ret lav. Filippa er ikke hverken den højeste eller største pige, men hun kan åbenbart kravle op af sengene alligevel. Filippa bliver 2 år til om 2 måneder, men pga hendes nummer med at kravle op af weekendsengen, besluttede vi at fjerne tremmerne. Sebra Kili sengen er jo ret høj og kan ikke sænkes, så det var med en smule is i maven, at vi gjorde det, da hun plejede at rejse sig op og række ud efter tremmerne, når hun vågnede. Jeg frygtede derfor, at hun ville gøre dette om natten, når hun vågnede, og dermed falde ud af sengen. Hun er kun kravlet ud af den 1 gang siden vi tog tremmerne af, og ellers sætter hun sig bare op i sengen, hvis hun vågner om natten. Hun har derfor med det samme forstået, at vi fjernede tremmerne og har så indordnet sig efter dette. Da hun når hovedgæret og fodenden, når hun ligger strakt og sover (hvilket hun ofte gør), har vi netop rykket sengen ud til næste størrelse. Puha det går alt for hurtigt.

    Reply
  • Marina / cand.mor 5. juni 2014 at 12:00

    Den er simpelthen ualmindelig pæn, den seng. Synes der er kommet så mange fine ting på markedet, siden vi fik lille D, så jeg kan godt lidt ærgre mig over alt det, vi “burde” havde købt 🙂

    Reply
    • Plummum 5. juni 2014 at 12:35

      Det kender jeg så godt. Og det er i virkeligheden også først efter babys ankomst, at man får helt styr på markedet for udstyr, synes jeg 😉

      Reply

Leave a Comment