Hvad fanden er det med (os) mødre?

Hvad fanden er det med (os) mødre? Der er noget – eller, der er helt afgjort meget – men der er særligt én ting, jeg ikke helt forstår. Efter jeg selv har fået et barn, har jeg gennem nu mere end to år erfaret, at usandsynlig mange mødre mener at have ’opskriften’ på de der børn. Ja, det er der sågar også rigtig mange IKKE-mødre, der mener, men dem holder jeg liiiige udenfor et øjeblik. De kan nemlig sætte mit pis lidt i kog af og til, når de PRÆCIS ved, hvordan vi alle sammen skal håndtere vores børn, og i øvrigt mener, at vi (læs: os med børn) gør det lidt forkert.

Anyway, sidespor. Tilbage til mødrene. Ikke så sjældent har jeg hørt mere eller mindre velmenende råd som fx: ”Ej, sover hun ikke igennem endnu? Du skulle bare have kørt hardcore godnat-og-sov-godt-metode, da din baby var få måneder gammel, så havde hun ikke været sådan nu” eller ”Ok, hvis hun ikke allerede nu spiser grød og mos tre gange om dagen, så ville jeg nok presse lidt mere på og prøve med bla bla bla (indsæt selv diverse opskrifter på mos med alskens sager)” eller ”Wow, ammer du stadig din tolv måneder gamle datter– ej, hvordan kan du holde det ud?” eller ”Vildt, sover hun i JERES seng hver nat – altså, det fungerer meget bedre for alle parter, hvis hun sov for sig selv” etc. etc. etc. Shit, hvor har jeg ofte skullet tælle til ti et par gange.

Og hvad er det så, jeg ikke helt forstår? Jo, altså. Jeg er – efter at være blevet mor især – blevet klar over, hvor forskellige børn er, og ikke mindst at der findes en million forskellige metoder at håndtere børn på. Hver familie har sine måder og rutiner. Jeg er ikke enig i dem alle. Langt fra. Men det må da for h****de være op til de enkelte forældre, hvordan det virker bedst for dem, no!? Hvorfor er det så, at usandsynlig mange mødre går med en forestilling om, at DE ved besked, og at den måde DE er mødre på er den rigtige måde? Jeg påstår ikke, at alle mødre er sådan, men jeg har satme mødt mange af slagsen på min vej. Kan vi ikke blive enige om, at børn er forskellige, og at de der opskrifter/køremanualer/brugsanvisninger, kald dem hvad I vil, skal stikkes skråt op? De findes nemlig ikke.

Og kan vi ikke også blive enige om, at det både er ok, at synes, at motherhood kan være en hård satan? Ligeså ok, som det er at synes, at motherhood er det mest fantastiske, rosenrøde og ovenud fantastiske i hele verden? Ja, godt gættet jeg refererer til Emili/ Lortemor-’diskussionerne’, der har kørt på højtryk i et par dage nu her i mommy-blogland.

Jeg synes fx selv begge dele. Det er da skide hårdt at være mor – især på grund af det altoverskyggende ansvar og den evige bekymringsstrøm, der følger med i pakken. Eller den ustyrlige træthed, der melder sig, når man for anden nat i træk ikke har sovet mere end tre timer, men alligevel tidligt næste morgen skal aflevere træt og pylret barn (som man ikke har lyst til at aflevere, men alligevel gør med grædende hjerte) i vuggestue, for derefter at slæbe sig selv på arbejde og rent faktisk præstere. Men at være blevet mor er den ondelyneme også det mest fantastiske, livsberigende, meningsfulde og elskværdige, der nogensinde er hændt mig. EVER. Og det har jeg i øvrigt aldrig været et sekund i tvivl om.

Indlægget er ikke ment som et surt opstød, men en undren og en opfordring. Kan vi ikke være lidt mere large i forhold til andres måder at være mødre på uden rynkede næser eller ’gode’ råd i en lind strøm? Og kan vi i det hele taget ikke være mere storsindede, når én mor proklamerer, at hun ikke synes, at det der mor-noget er hårdt, men udelukkende fantastisk og en anden, at hun ikke længere kan hænge sammen, fordi hun ikke synes, at det er nemt at være mor?

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

19 thoughts on “Hvad fanden er det med (os) mødre?

  1. Tak for endnu en god blog.. 🙂
    Du har så ret, der er tusind måder at gøre det på, og mange synes at DERES er den helt rigtige, og kan ikke forstå, at alle ikke gør sådan..

    Det er altid nemmere at opdrage andres børn, end ens egne, ligesom det er altid nemmere at løse andres problemer end ens egne osv..

    Et eksempel, yngstesøn og kæreste blev forældre i april til en dejlig lille pige, deres første barn, og inden hun blev født var den faste kurs lagt..
    Hun skulle fra start af sove i egen seng i værelset ved siden af far og mor..
    Jeg prøvede forsigtigt at sige, at det faktisk anbefales at de sover i samme rum som mor og far, mens de er helt små, men nix, de stod fast, og jeg valgte at holde mund, deres barn, deres liv..

    Så kom de hjem fra hospitalet, og der gik ikke mange dage, så sov hun mellem far og mor i dobbeltsengen, eller i hendes lift lige ved siden af sengen, for det var jo så hyggeligt at mærke og høre hende..

    Jeg har ikke kommenteret det, men bare trukket på smilebåndet, for som du ganske rigtigt skriver, så er det vildt hårdt og ganske vidunderligt..

    Hvis nogen kommenterer din måde, så bare sig, jeg gør det på min måde, og du gør det på din, og sådan er det bare..

    1. Ja, man bliver pludselig en del klogere på det der med børn, når man selv står med ansvaret. Præcis derfor undrer jeg mig over alle de mødre, der stadig mener at have køreplanen for alle børn, hvis du forstår.

  2. Du har ret, mange har en mening om hvordan børn bør opdrages…. Også i supermarkedet eller på gågaden! Heldigvis, ja og det mener jeg, bliver man (jeg er i hvertfald!) mere immun når man får flere børn! For man finder jeg reelt ud af, at børn er meget forskellige, også selvom de er søskende. De skal håndteres forskelligt og har forskellige behov i forskellige situationer. Men det er rigtig svært at lukke ørerne for alle de “velmenende” råd man får med undervejs, særligt når man er førstegangsmor, er min erfaring! Jeg tror også jeg har ændret opfattelse, og ikke længere ser det så meget som en kritik af hvordan jeg/vi vælger at håndtere VORES børn, men mere som en tilkendegivelse af, at den eller den måske også selv har stået i samme situation og dettte eller hint har virket for dem! Én ting er dog sikkert, blommen er JERES barn og uanset hvordan i vælger at håndtere hende, er JERES valg. Lad alle kommentarerne flyve ind af det ene
    øre og ud af det andet! Men hold nu op hvor kan jeg også bande de dage væk hvor man på 2 time enten sidder på truntens værelse eller render frem og tilbage ml. sofa og unge ved sengetid, eller de dage hvor det har været festtid om natten og man næste dag, er nærmest skeløjet og svimmel af træthed og dagen bare ikke kan gå hurtig nok. Du får lige en slidt cliché med på falderebet…. “Det bliver bedre”….. Det gør det altså;-)

    1. Er allerede blevet rimelig immun – i hvert fald i forhold til de allerførste måneder som mor. Jeg undrer mig bare stadig over, at folk øser ud af deres – sorry – fuldstændig ubrugelig råd, fordi DE mener at vide bedst. Råd, der vel og mærke kommer selvom jeg ikke havde bedt om det.

  3. Jeg er heldigvis styret udenom den slags velmenende mødre. Tværtimod synes jeg, at mine veninder har været rigtig gode at sparre med og nogen jeg trygt kunne søge råd hos. De to bedstemødre til gengæld, de kan være en håndfuld med alle deres ammestuehistorier og råd fra min og kærestens babytid for 30 år siden 😉 Før jeg fik børn troede jeg faktisk, at det til en vis grad ville være sådan at det var rigtige og forkerte måder at gøre tingene på, og det ligesom bare handlede om at styre i den rigtige retning. I wish! Til gengæld er det fedt at blive mere og mere sikker på mig selv og på mine fornemmelser, jeg spørger sgu ikke nogen til råds længere.

  4. Godt indlæg! Jeg vil gerne med i din ‘skrot op med babymanualer’ klub 🙂 Jeg vil ikke skrive mere nu, for jeg er i sommerhus med 5 børn for tiden, og energiniveauet er ikke just det højeste her efter kl. 23, men jeg har selv skrevet en del om emnet, og du skal være velkommen til at kigge forbi 🙂 Jeg vil i hvert fald med i din klub!

    1. Præcis. Og held og lykke med fem dejlige unger i sommerhus. Det er en mundfuld. Jeg har ofte læst med hos dig. Synes din blog er så inspirerende med dig og dine fem børn. Det er jo en helt anderledes verden end hos os her hjemme 🙂

  5. Kunne ikke være mere enig søde Signe! Det var især svært for mig da jeg som 24 årig var blevet mor for første gang og alle havde en mening om det hele. Jeg hvilede desværre ikke helt nok i mig selv dengang til at lade det prælle af. Da jeg blev mor for anden gang ammede jeg fuldt til V var seks måneder. Det var der virkelig også mange der havde ondt i røven over. Ja en veninde syntes ligefrem det var frastødende. Det havde jeg det rigtig svært med, og det betød også at jeg følte ubehag ved at amme i selskab med andre mennesker, fordi jeg bekymrede mig alt for meget om, hvad de tænkte.

    1. Åh, det kan jeg forestille mig. Der var sikkert mange, der mente, at de vidste bedre end ‘unge Signe’. Grrrrr. Stop nu jeres ligegyldige snak! Ej, det er selvfølgelig ok, at folk vil en det godt med råd og kommentarer, men helt ærlig, så bliver jeg sgu sådan lidt træt. Jeg har aldrig følt et behov for at blive korrigeret i min måde at gøre tingene på, hvad Blommen angår, men folk er pludselig så kloge på andres vegne. Og hurra for langtidsamning. Jeg ammede næsten også fuldt i seks måneder og fortsatte så delvist til M var 13 måneder. Og jeg ville med glæde gøre ligesådan igen. Det fungerede perfekt for både mor og datter.

  6. True! Jeg blev mor som 17-årig og ammede i… Prepare yourself… 14 måneder! Prøvede dog at hive ham fri fra baren efter 9 måneder, men hans tænder (!) ville ikke slippe, og han sov virkelig dårligt uden. Så jeg overgav mig til den nemme løsning, for at få noget der mindede om sammenhængende søvn. Han var 13 måneder første gang, han overnattede ude, og jeg var slidt! Altså virkelig slidt og træt helt ind i knoglerne. Men også glad – det er jo to ting, der indimellem kan kombineres. Her 4 år efter sover han som “en lille baby”. Hader det udtryk. Det er folk uden babyer, der har opfundet det. Nå – thumbs up og enighed herfra.

  7. Amen! Der må være plads til os alle. Jeg hører til den gruppe, der synes at det er edder-rocker-hårdt at være mor. Men samtidig ville jeg ikke undvære det for noget i verden.
    Vores datter havde meget svær kolik i de første 6 måneder og er derudover ekstremt sensitiv – og kan dermed på ingen måde sammenlignes med sin jævnaldrende, meget robuste kusine. Men jeg oplever alligevel at familie og venner sammenligner. Og stiller spørgsmålstegn ved vores måde at være forældre på – for vi må jo gøre noget forkert når nu det ene barn nemt kan passes natten over, ingen reaktion har på at starte i vuggestue, er sååå nem at få til at smile og grine og spiser med en glubende appetit – og det andet barn tror at hendes verden er ramlet sammen når hendes forældre forlader stuen, når hun i en alder af 15 måneder stadig er meget langt fra at sove igennem, når hun reagerer kraftigt på dagens sanseindtryk og trækker sig situationer som hun instinktivt ved overbelaster hende (som fx en strøm af mennesker, der vil dikke-dikke og holde) og når hun afviser mad det meste af tiden.
    Jeg siger: Børn er forskellige. Begge piger er fantastiske på hver deres måde, de har bare meget forskellige behov og meget forskellige måder at opfatte verden på – men jeg må da også indrømme at jeg godt kunne bruge en lille smule mere af den der happy-go-lucky-feeling som nogle mødre fortæller om :-p

  8. Har også taget mig selv i, at tænke ‘ej hvorfor gør hun sådan og sådan, det er da ikke det rigtige’. Øv!! Det kan man bare ikke. Som du skriver alle børn er forskellige og det der er rigtigt for mit barn, er ikke det rigtige for et andet. Jeg synes den allerstørste debat jeg møder om forældreskab er søvn. Og jeg har bevidst valgt ikke at gå ind i den. Bevares min dreng sover for det meste rigtig godt om natten, men hvor jeg læser på div. mummy blogs så kører folk efter specielle sovemetoder og andre råd om at få deres barn til at sove mere. Jeg synes at man må forvente dårligere søvn som mor og derfor gider JEG ikke ar gøre det til et projekt.Men igen hvis andre mødre har lyst skal de bare give den gas 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.