Campingtypen?

Nu er jeg ikke ligefrem campingtypen – langt fra faktisk. Jeg elsker et femstjernet hotel med fuld luksus, hvis jeg skal være helt ærlig. Sådan er det bare. Jeg er sgu ikke til det der ’nu skal jeg lige på toilettet, mens jeg sidder på rad og række med 10 andre kvinder’ (godt nok adskilt af skillevægge, men alligevel). Jeg vil have mit eget badeværelse helt for mig selv, tak.

Men de seneste fem år af mit liv har der alligevel sneget sig lidt campingliv ind hist og her. Mine svigerforældre er nemlig hardcore campingentusiaster, hvis du spørger mig. Ikke at de kun rejser på den måde. Det gør de ikke. Og de er heller ikke vintercampister. Men flere gange hvert år er de af sted med deres campingvogn mest i udlandet, men også rundt i det danske sommerland. De knuselsker det, og hvert år prøver de at gøre mig til campist, har jeg ret meget på fornemmelsen:)

Min debut udi campinglivet som voksen var en HEL UGE i Spanien på en campingplads en times kørsel fra Barcelona, hvor mine svigerforældre ynder at holde til en måneds tid hver sommer. Det var første gang jeg skulle møde dem ever, så projekt camping i en uge i et minitelt for en ikke telttype som mig var både sindssygt grænseoverskridende og angstprovokerende. Hold kæft hvor var jeg nervøs. Kunne jeg stå distancen? Hvad ville de tænke om en ikke frilufttype som mig? Kunne jeg ‘overleve’ i et f****ng telt en hel uge uden mit eget toilet og bad? Det skal lige indskydes, at mine svigerforældre ikke selv bor i telt, når de camperer, men selvfølgelig har en af de der pæne campingvogne med hele molevitten (også eget toilet og bad).

Min voksen-campingdebut gik selvfølgelig mega fint, og det samme gjorde første møde med svigerne, men jeg blev sgu ikke omvendt fra hoteltype til campist. Niks, og det sker heller ikke. Omtalte tur i Spanien er mange år siden nu, og faktisk gjorde vi det igen, da Blommen var et år og tre måneder – altså besøgte svigerne på pladsen i Spanien OG boede i telt. I en uge. Det var en liiiidt anden prøvelse med en etårig end første gang, men også det gik fint.

Når alt kommer til alt. Jeg elsker luksus. Gerne den overdådige af slagsen. Indrømmet. Men måske netop derfor elsker jeg også at rykke til mine egne grænser ved fx at campere i telt i en uge, at sove i junglen hos lokal familie i Asien osv. osv. Det er kontrasterne, der skaber meningen, ikke?

Men anyway. I dag var vi igen på camping. Dog kun på middagsbesøg i fire-fem timer, men det var sindssygt dejligt, solen skinnede fra en skyfri himmel, og Blommen hyggede sig udover alle grænser. Jeg fik sgu helt lyst til at låne den vogn og forsøge mig med campinglivet på egen hånd (ja, altså med familie) – bare i sådan en forlænget weekend, I ved.

Hvad med jer, kære læsere. Er I camping- eller hoteltyperne. Eller måske begge dele?

*Lidt billedspam her under fra dagens campingtur*

IMG_9704

IMG_9691

IMG_9687 IMG_9711

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

14 Comments

  • Elisabeth 19. juli 2014 at 22:11

    Jeg har været på hotel én gang i mit liv, det var okay…. Til gengæld er jeg på Vejlø hver sommer, hvor vi også tisser på rad og række, dog uden skillevægge, men med udsigt til køer og æbletræer:) Man skal lige passe på, hvor man sætter sig, for der er også brændenælder – jeg taler af erfaring. Og de første mange somre på øen (10-15 stykker af slagsen for mit vedkommende) var uden bad, men med en saltvandsshampoo og et dyp i Nakskov Fjord. Så render jeg på bare tæer i 14 dage, og de er først helt rene igen engang i oktober. Men det gør ingenting, for øllene er kolde og guitaren stemmer næsten. Og lugten af myggespray forsvinder, hvis du sidder ved bålet længe nok. JEG ELSKER DET!!!!!!

    Reply
    • Plummum 19. juli 2014 at 22:14

      Åh, hvor jeg elsker typer som dig. Jeg kan lære noget. For fanden da. Lidt af det hele er nok min filosofi p.t.

      Reply
  • Henriette 19. juli 2014 at 23:47

    Som barn har jeg tilbragt mange somre på camping, og det er altså bare genial ferie med børn! Kunne godt give det er skud med mine egne drenge for der er afslapning og hygge på højt niveau 🙂 Meeeen kom valget… En uge i syden på hotel eller camping. Så ville jeg nok vælge syden og hotellet. Det’ har jeg nemlig aldrig prøvet 😉
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    Reply
    • Plummum 20. juli 2014 at 13:29

      Også mig. Vi vælger hvert år at tage af sted og ud af landet, men måske kunne man kombinere med en lille bitte campingtur også 🙂 et kommer sikkert aldrig til at ske for vores vedkommende, men fik sådan lyst til at prøve i går der midt i solens stråler.

      Reply
      • Henriette 20. juli 2014 at 22:39

        Det er også bare genialt, når den danske sommer arter sig som den gør 🙂

        Reply
  • Tina Bjerrum 20. juli 2014 at 13:01

    Jeg er til campingferie og har altid været det. Har været på hotelferie flere gange før jeg fik børn, men jeg kan simpelthen ikke overskue hvordan jeg skal få hele udstyrsstykket med, og hvad gør man når den etårige skal i seng om aftenen på hotellet, så er man bundet til et potentielt røvkedeligt værelse eller?

    På camping har man alt sit lort, der hvor man er, og det virker meget let for mig. Men det er jo også det jeg er vandt til…

    Og jeg vil til enhver tid også hellere køre en lang tur med Krudtuglen end flyve… Når man selv kører har man mulighed for at holde ind, hvis Krudtuglen trænger til at brænde noget energi af. Man er fuldstændig bundet på et fly, så er der ikke noget at gøre hvis ungen brænder sammen..?

    Hvad gør I når I skal på hotel??

    Reply
    • Plummum 20. juli 2014 at 13:31

      Enten bor vi i lejlighed eller også sørger vi for, at hotelværelset har to værelser (eller en virkelig god altan), så vi netop ikke skal sidde og være musestille fra kl. 20. Men jeg kunne sagtens forestille mig graden af frihed på en campingplads. Dog er jeg ikke så glad for de der fælles toiletter uanset hvor pæne de er, men det er nok ogå et spørgsmpl om tilvænning.

      Reply
  • Farmor 22. juli 2014 at 13:00

    Det positive ved at være på camping med små børn:

    Reply
    • Plummum 22. juli 2014 at 13:35

      Det vigtigste indhold i din besked er vist ikke kommet med?!:)

      Reply
  • Farmor 22. juli 2014 at 13:46

    Prøver igen:
    Legeplads, forskellige aktiviteter for børn hver dag. Børnene finder hurtigt nogle legekammerater.
    Forældrene kan evt. grille og hygge mens børnene leger ved siden af.

    Reply
    • Plummum 22. juli 2014 at 14:15

      Men alt det findes jo ikke kun på campingpladser;)

      Reply
  • Østfronten 29. juli 2014 at 22:12

    Jeg er IKKE – som i absolut på ingen måde at all overhovedet – campingtypen. Jeg magter det simpelthen ikke. Det er alt for familien Danmark og ‘nu er vi her på pladsen i en hel uge og laver ingenting’ agtigt for mig. Totalt fordoms-menneske, men hey. Nej, du. Jeg vil opleve verden. Uanset om den er tæt på her i Danmark eller under fremmede himmelstrøg. Det er også derfor, jeg krummer tæer ved tanken om charterferie. Giv mig til hver en tid en ferielejlighed i en storby (eller i en lille landsby) og lad mig selv udforske omgivelserne med min lille familie. Og slap nu af med det dér argument ‘at det er så nemt og der er masser af legekammerater’. Ferie med børn – uanset hvor man holder det – er altså ikke sværere end man gør det til. Og der er børn i hele verden, der kan leges med. Også selvom det bare er på en tilfældig legeplads eller i junglen et sted. Kæreste elsker at ligge i telt. Men ikke at campere. For ham er en telttur ud i vildmarken (eller den nærmeste skov) og så være alene med naturen, sidde omkring bålet med en øl og godt selskab når børnene sover. Den slags telt kunne jeg måske bedre overtales til at prøve. (Nej, mor er ikke sur, og alle skal selvfølgelig gøre som de vil. Bare de ikke forsøger at slæbe mig med til charterferie eller på campingpladsen!)

    Reply
    • Plummum 29. juli 2014 at 22:39

      Ha ha ha, jeg er totalt enig i det med ikke at være campingtypen. MEN når det så er sagt, så har jeg lært, at der er mange måder at campere på. Man kan absolut godt opleve verden, selvom man har base i en campingvogn på en campingplads. Det har jeg set og mærket selv nu. De to gange vi camperede i Spanien, var vi på masser af ture alene til Barcelona, op i bjergene, til de små afsides byer, på museer, til kirker etc. Så at camping er lig med, at man ingenting laver er jeg ikke enig i at all. Men Stine, vi er faktisk slet ikke uenige her:) Charter og camping er heller ikke mine foretrukne rejsemåder. Næh, jeg vil også ha’ verden ind under huden, tak. Og ja, legekammarater findes overalt. Desuden er jeg slet ikke til den der campingdiskurs (Jow, den findes altså!), der går ud på, at hey, nu ligger vi her alle sammen, så lad os da endelig tale sammen hele tiden. Vi er jo så sociale. Hold nu KÆFT! Jeg har ferie og magter ikke tilfældige familier in my face all the time.

      Reply
      • Østfronten 31. juli 2014 at 17:19

        *Campingdiskurs* – I love it! Det er nok måske mest ‘de andre’ (læs: stereotyperne) som jeg ikke magter ved hhv. camping eller charter.

        Men selvfølgelig kan man gøre alting på sin egen måde 😉

        Reply

Leave a Comment