M.I.S.U.N.D.E.L.S.E. vel nok

Hold nu OP altså. Jeg tror simpelthen, jeg boykotter Instagram de næste par uger (as if). Mit feed er fyldt med lækre feriebilleder af smækre solkyssede mennesker ved pool, i sommerhus, ved Bryggebadet, i udlandet, på stranden, ispisende mennesker, dasende mennesker etc. etc.

Ja, jeg ved da godt, at jeg selv for ganske nylig har været der. I ferieland. Og selv har været god til at spamme med ferieagtige ’jeg slapper helt vildt meget af i paradis’ billeder på Instagram. Men det ændrer ikke på, at jeg bliver lige så grøn som en lime af misundelse over at se alle de dejligt afslappede feriefolk, når her p.t. er noget nær indendørs hedebølge på mit kontor på fjerde sal midt i København. Pyhh.

Nå ja, et temmelig overfladisk og navlepillende indlæg. Sorry.

Men nu er det sørme weekend, og vi har på familiemødet planlagt hele to strandture de næste par dage for at få lidt ferie-feel tilbage i krop og sind. Stranden er toppen. Det vil jeg glæde mig til, mens Blommen og jeg tilbringer fredag aften helt alene på bedste tøsevis. Måske jeg endda vil gå tidligt i seng, så jeg er frisk som en havørn, når jeg skal klare tumlingemorgentjansen, mens daddy har tømmermænd, eller hvad han nu har i morgen tidlig (som ikke er så tidligt endda, fordi tumlingebarnet stadig kører på ferietid).

God weekend, venner.

P.s. Vender I ikke snart tilbage fra ferieland, kære læsere. Hele blogland er jo tilnærmelsesvis dødt. Jeg er sikker på, at jeg næsten kan høre et ekko, når jeg om lidt trykker på ‘udgiv’ knappen. Jeg savner jer faktisk 😉

P.p.s. Jeg kommer snart med en ualmindelig lækker opskrift på sommerfrisk limonade her på bloggen. Den smager himmelsk og er genial i disse varmegrader – og så er den tilmed pæn.

Lidt sene eftermiddagsglimt fra iPhonen herunder:

foto-74

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

4 thoughts on “M.I.S.U.N.D.E.L.S.E. vel nok

  1. Hehe, hvordan tror du, at jeg havde det de første tre uger af skolernes sommerferie, hvor resten af Danmark (næsten) var på ferie, og jeg var stavnsbundet til mit kontor? 😉 I det mindste har vi nok den bedste sommer i mange, mange år, så alle når at nyde godt af det gode vejr.

  2. Hehe, det er faktisk noget af det, som jeg har i tanke at skrive speciale om: turisternes selviscenesættelse på sociale medier. Længere er jeg dog ikke kommet med emnet endnu, da jeg selv er en, der ikke er såå meget på ferie pt, men også er af den arbejdende flok.

    1. Det lyder da super spændende! Vi har jo en analyse (kvantitativ undersøgelse) i WoCo, som kunne støtte godt op om dine indledende teser. Kommer du ind til os og skriver lidt så? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.