Vandhulstur – et godt tip til børnefamilien i byen

Jeg har plæderet for området et par gange før på bloggen. Vestamager Naturcenter that is. Jeg elsker simpelthen det sted – og jo ældre Blommen bliver, jo større bliver vores kærlighed til området. Naturcenteret er en del af Kalvebod Fælled og dermed en spytklat fra os. Vi kan derfor udnytte vores grønne omgivelser, som må være Københavns bedste svar på ægte urban nature, ved kun at gå eller cykle ganske få minutter.

I formiddags tog vi fx – helt spontant – på vandhulstur for at fange tudser eller andre vandhulsskabninger. Det er efter min mening helt genialt for børnefamilier i København, at de har så nem adgang til et ægte naturområde, der endda er fredet. Ellers er det jo nødvendigvis ikke så ofte, at naturen er en naturlig (muhaha, fik I den?) del af hverdagen for et bybarn.

Vi smed os selv på cyklerne, smuttede forbi naturcenteret for at låne bakker og fiskenet, og var fem minutter efter ved det første vandhul. Blommen elsker det og fiser rundt for at finde fisk. Barnefader og jeg prøvede ivrigt at fange de grønne frøer – som, der var ualmindelig mange af – men vi var ikke så skide gode til den kunst. Det var der til gengæld andre familier, der mestrede en del bedre en os, så vi kunne se med, når de fangede en frø eller andre spændende sager. Jeg fangede en del iler, men de var ikke særlig interessante – mest lidt ulækre.

På vejen hjem fra frøfangeriet kom vi lige til nybagte fladbrød på naturcenteret, som, ligesom lån af fiskenettene, var en ganske gratis fornøjelse. På centeret finder man ligeledes guidede vandhulsture, fine høns, haveslangesprøjtning (til afkøling af både børn og voksne), snobrødsbagning, får, lam og alt muligt andet. Intet koster penge – alt er til fri afbenyttelse, og der er masser af viden at hente fra de personer, der frivilligt er tilknyttet naturcenteret.

Ok, nok ros herfra. Jeg vil blot sige. Smid ungerne i bilen, på cyklen eller i metroen og se at komme af sted. Der er masser at tage sig til – både et par enkelte timer, en halv eller en hel dag. Nå ja, ponyridning er også en mulighed, som vi ikke selv har benyttet os af endnu.

Jeg kommer sådan til at savne området (savne at have det lige ved hånden i hvert fald), når vi, sikkert inden længe, gør alvor af vores tanker om køb af hus og have. Men så har vi jo vores egen have, som barnefader siger 🙂

IMG_9736IMG_9751 IMG_9746 IMG_9741 IMG_9735IMG_9749IMG_9750

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

2 thoughts on “Vandhulstur – et godt tip til børnefamilien i byen

  1. Vi elsker også at gå over i Naturcenteret, når vi er barnepige for vores dejlige barnebarn. Vi kan mærke på hende at hun elsker at komme der. Hun er meget interesseret i alt det hun ser der. Super sted.

  2. Det er da dårligt at jeg endnu ikke har haft Karla med i Naturcenteret – det må vi lave om på en dag 🙂
    Du ser da i øvrigt forrygende godt ud, og dejlige skarpe billeder af blomster og frø 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.