I den sidste tid har jeg erfaret…

At projekt putning af toårig med lethed kan gå fra at være rimelig let, hyggeligt og ukompliceret til ar være et mareridt, der tager mellem halvanden til to timer HVER aften med skrig, skrål og raserianfald. Vi kører sådan på tredje uge nu. Hvad fanden skete der? Tigerspring for viderekomne? Deterenfasedeterenfasedeterenfasedeterenfase messer vi dagligt.

At det er overordentlig irriterende, når såkaldt perronudvidelse på metrostationerne skal spærre hele det ene spor i et uvist tidsrum, så den korte tur til og fra arbejde pludselig er en dagsrejse. Kunne lige så godt pendle til og fra Odense hver dag, hvor der sikkert ville være mere plads i toget end de ‘sild i tønde’-lignende forhold, jeg oplever hver dag p.t. Sæt dog en metrobus ind på strækningen.

At jeg burde skifte min gamle bunke mintgrønne lort af en cykel ud med en ny og hurtig en af slagsen, så jeg ikke længere skal være ramt af metro-issues. Nogle gode forslag til en god (og megahurtig) cykel?

At jeg elsker den dag i weekenden, hvor JEG ikke har morgentjansen, men derimod kan boble, så længe jeg har lyst. Hvorfor min boblen så aldrig varer til mere end kl. 7, ved jeg ikke. Jeg kan ikke længere sove hele formiddagen. Hvad skete der med mit sovegen?

At jeg smelter fuldkommen af kærlighed, når den toårige holder mig på begge kinder, giver mig et kys og siger, at hun elsker mig. Ægte og rendyrket lykke!

At det slet ikke gør mig så meget, at jeg ikke kunne deltage meget i den der modeuge denne gang. Mit job kommer naturligvis i første række. Har ikke fleksibiliteten til lige at tage et par shows eller events i ny og næ, mens det hele kører. Næh, jeg har travlt. Sådan ægte travlt. Især her i august. Men til sagen. Det er sgu lidt af et overfladisk cirkus, som jeg kun magter i små doser, så det er egentlig lidt rart, at jobbet kommer i vejen.

At jeg elsker at have startet en madblog med barnefader, selvom tiden til den netop nu er meget begrænset. Men bare vent. Vi har gode projekter på dagsordenen denne weekend. Fx lækker morgenmad på 15 min, ’panna cotta med lakrids, langtidshævede boller og minisliders med hjemmelavet barbecue-sauce. Så kig ind senere på Familien Madglad.

Hvad har I erfaret i den seneste tid, kære læsere? Giv mig lidt sjov og spas.

Fred's World

^^^Til det ene event, jeg besøgte under modeugen, lå blandt andet denne lækre kjole i goodiebag’en. Simpelthen så fin og anvendelig fra Fred’s World. Jeg har fundet kjolen på udsalg her.

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

8 Comments

  • Anja 16. august 2014 at 12:16

    Er præcist samme sted med det der putning, havd fanden skete der lige???

    Reply
    • Plummum 16. august 2014 at 12:22

      Det er ikke fair, tænker man hver aften! Vi havde fået etableret det fineste rutine med et ‘godnat og sov godt’ hvorefter tumlingen lå og snakkede stille med sig selv, indtil hun faldt i søvn. Jeg glæder mig virkelig til det cirkus stopper igen. Pyh!

      Reply
  • Michala 16. august 2014 at 13:02

    Det ER en fase! Vi har også selv været der, men er nu nede på 5 minutter, ved godt det har noget at gøre med at hun ikke sover lur længere, men det var blot for at sige, hold ud! Det bliver bedre, for det er bare træls pludselig at få spist flere timer af ens aften ik? <3

    Reply
    • Plummum 17. august 2014 at 8:28

      Jo, uendelig træls. De aftentimer i voksenland er simpelthen guld værd.

      Reply
  • Østfronten 16. august 2014 at 21:02

    Fase. Helt klart. Vi har også kørt en sommer med putte-krise, men selvom det stadig tager tid (læs: mellem 30-60 minutter), så er der ikke længere gråd og hysteri. Det er altid noget!

    Reply
    • Plummum 17. august 2014 at 8:27

      Absolut. Gråden og hysteriet er næsten ikke til at bære på sigt. Det er ikke sjovt at putte et barn, der ikke er glad og tilfreds. Jeg hører, hvad I siger. Fase! 🙂

      Reply
  • Ida 16. august 2014 at 22:23

    Jeg holder mig lige for ørene og siger “lalalalala” ik? Her går putning af Penny (6 mdr) nemlig rigtig fint og jeg vil bare så gerne bilde mig selv ind, at det kan blive ved på den måde 😉 – Hvilket jeg jo godt ved er utopi. Håber I snart finder tilbage tilbage til de gode rutiner.
    Mht cykel er jeg selv fuldstændig skudt i en model fra finske Pelago, en meget let citybike. Desværre er prisen også alt for højt til mit budget, men lækker det er den.

    Reply
    • Plummum 17. august 2014 at 8:31

      Det bliver sikkert mere eller mindre ved med god putterutine, men det kommer nok til at gå op og ned over de næste mange år. Blommen var i sit første leveår ALDRIG nem at putte. Så da vi endelig fandt en balance i det hele, var det intet mindre end fantastisk. Derfor føler vi ret meget, at vi nu er trådt flere skridt tilbage. Men selvfølgelig bliver det bedre igen. Det er bare altid hårdt, når det står på. Især når man ved, at arbejdet kalder næste dag.

      Reply

Leave a Comment