Så er der kaf’

IMG_0187

^^^Vores køkkenbord p.t. med en kande kaf’ brygget af Svart Optimal. 

Den 29. september var det international kaffedag og i den anledning, var jeg inviteret til et presseevent af Wilfa i Meyers Madhus. Her skulle vi se nærmere på Wilfas nyeste kaffebrygger Svart Optimal og i det hele taget blive klogere på kaffebrygningens kunst. Det event kunne jeg absolut ikke sige nej til, også selvom at kaffe jo ikke lige er et emne, der normalt fylder så meget herinde – lige med undtagelse af dengang, jeg delte opskriften på den perfekte iskaffe sidste sommer;) Indlægget her er i virkeligheden mere egnet til vores madblog, og mon ikke der får sneget sig lidt kaffe ind der i ny og næ også.

Men kaffe skal der til – vi drikker det i store mængder her hjemme (og ja, jeg holder en hel del igen under graviditeten). Håber, du har lyst til at læse med, selvom emnet ikke er mommy-relateret!?

Indtil for ganske nylig var jeg overbevist om, at stempelkande-kaffe var det eneste rigtige – det havde jeg ladet mig fortælle af diverse kloge baristaer. Men så skete der lidt af en revolution, da de danske kaffebarer og cafeer med respekt for deres kaffebrygning begyndte at servere kolbe- og filterkaffe i et væk brygget på alverdens lækre kaffer. Og jeg må indrømme, at det knageme da også er både lækkert og ser fancy ud, når baristaerne med kyndig hånd hælder vandet over de kværnede og velduftende bønner.

Nu har vi vores egen Wilfa Svart Optimal her hjemme, som jeg kunne bringe med hjem efter arrangementet hos Meyers, og vi har nu pakket både stempelkanderne og Nespresso-maskinen væk. Svart Optimal, som i øvrigt er designet af Designit, pynter lækkert på køkkenbordet og laver kaffe til os mange gange om dagen. Og hver gang har vi gang i det helt store show med køkkenvægten, så vi kan afmåle den korrekte mængde bønner, som vi naturligvis selv kværner (mængden varierer fra kaffe til kaffe, men den anbefalede dosis er 60 til 70 gram kaffe per liter vand). En vægt er ikke et must, men det er lækkert at kunne lave ens kaffe hver gang, og baristaerne bruger også vægt, så de netop sikrer et korrekt bryggeforhold.

Og et lille tip til jer, som I sikkert ikke kender. Skyl dit kaffefilter under vandhanen inden du putter kaffen i. Det fjerner overskudsstoffer og dermed smagen af papir.

Hvad med jer, kære læsere. Er I kaffedrikkere, og hvilke brygger foretrækker I?

Lidt billeder herunder fra kaffearrangementet:

AF0I9721[1] AF0I9902[1] AF0I9895[1] AF0I9813[1] AF0I9723[1] AF0I9773[1] ^^^ Ja, det er mig den trætte og blege, der står lige der. AF0I9718[1]

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

One thought on “Så er der kaf’

  1. Vi er ikke kaffedrikkere derhjemme, men efter at have budt vores kaffedrikkende gæster på pulverkaffe gennem en årrække, valgte vi sidste år at købe en Nespresso Pixie – så nåede pulverkaffen da ikke at blive for gammel fra gang til gang, og kvaliteten blev øget en kende. Det vagte stor tilfredshed hos mine svigerforældre :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.