Graviditetsberetning No. 1 – How it all started

Jeg har aldrig fået gjort status over forskellen på mine to graviditeter, og jo tættere jeg kommer på min terminsdato, jo større bliver mit behov for at skelne de to forløb fra hinanden i detaljer og ikke mindst huske dem som to forskellige forløb – for det har de været. Vidt forskellige. Og jeg synes desuden, at det er en stor gave at kunne give sådanne små beretninger videre til mine to piger en dag, når tid er. Indlæggene kommer til at fungere som en føljeton – en føljeton over graviditeterne og muligvis også fødslerne, som jeg dog ikke er sikker på bliver delt her. Håber, I vil følge med og dele egne erfaringer med mig. Here goes.

Sådan opdagede jeg graviditeterne

Graviditeterne var forskellige helt fra day one. Begge graviditeter var højt ønskede fra både Kaspers og min side, og begge gange gik det stærkt med at få smækket ‘en kage i ovnen’, som man siger:) Første gang ved brug af to forsøg (jeg nåede mao. én menstruation) og anden gang lykkedes det i første hug. Bum.

Måden jeg opdagede de to graviditeter på var helt forskellig. Første gang – ca fem uger henne – havde jeg en stærk fornemmelse af, at kroppen havde gang i et eller andet. Om det var at producere en baby, var jeg ikke helt sikker på, men min konstante muren i maven og de vedvarende menstruationsagtige smerter uden mens gav mig dog en vis indikation på, at det kunne være et embryon, der var ved at udvikle sig. Jeg tog i spænding en masse graviditetstests ude på vores lille kosteskab af et lortebadeværelse på Nørrebronx, hvor vi boede dengang. Jeg tog mange tests over mange dage, og hver gang var de negative. Øv. Jeg blev simpelthen så skuffet og tuede lidt over resultatet især den ene gang.

Op til lægen med mig. Jeg kunne jo ikke rende rundt med smerter i underlivet uden at vide, hvad der var galt. Og jeg var gravid, men de mange tests havde ikke kunnet måle indholdet af humant chorion gonadotropin i urinen så tidligt, så først hos lægen flere dage efter, kunne testen opfange HCG’en. Jeg græd som pisket lige der midt i konsultationsrummet – 27 år og fuld af uforfalsket lykke. Jeg er ellers ret fattet i de fleste situationer, men den her nyhed rev tæppet væk under mig. Fuldkommen. Lægen blev en smule forskrækket og overrasket, men jeg kunne hulkende forsikre hende om, at jeg var glad og ikke trist.

Jeg cyklede i al hast ind mod byen til arbejdet i det milde augustvejr den 26. august 2011 den dag Løkke udskrev valg, men ringede først til Kasper og fortalte, at jeg skulle fortælle noget alvorligt. Ja, jeg var nødt til at tage lidt feje midler i brug. Manden stod midt i en konference og kunne ikke sådan forlade det hele, men jeg KUNNE ikke vente til om aftenen med at dele. Jeg var ved at sprænges. Ud på gaden kom han, og den glædelige nyhed fik ham til at danse og hoppe rundt midt på gaden i indre Kbh. i sin fine habit – i øvrigt imens han vedblev at spørge: “Er det en dreng eller pige, er det en dreng eller pige?” tssssk 🙂 Jeg tudede igen. Og smuttede så på arbejde og følte mig forandret for altid.

Og hvordan opdagede vi så graviditeten her anden gang. Jo, jeg fik de præcis samme symptomer som første gang. Muren i underlivet og små stik i maven. Jeg var egentlig ikke i tvivl om, hvad det betød, men igen viste en masse graviditetstests kun én streg mange dage i træk. Jeg gik i mellemtiden til lægen for den obligatoriske SMEAR-test, og min læge kunne så fortælle mig, at jeg bestemt ikke viste tegn på graviditet – hverken på den ene eller anden måde. At mine symptomer var ren pseudo. Jeg fik derfra meget nedtrykt. Jeg var jo ret sikker i min sag, før autoriteten på området havde talt. Men hey, cirka en uge længere fremme viste en test to fine streger – de første par dage dog meget svagt for så at stige i farveintensitet over de næste par dage. Jeg turde næsten ikke tro på det, men den var god nok. Kasper turde heller ikke tro på det, og trods tre positive tests blev han først overbevist om sagens natur efter endnu engang hos lægen, der denne gang kunne ønske stort tillykke.

Vi blev drønlykkelige. Jeg havde i månederne op til den her graviditet været vanvittig skruk. Min krop skreg vitterligt på endnu en graviditet. En følelse, der opstod meget pludseligt. Men med det positive resultat meldte alle tankerne sig også. Fuck, fuck, fuck! Var det nu også det rigtige tidspunkt? Kan vi klare to små børn i vores i forvejen hektiske hverdag? Er det synd for Blommen, der endnu er en lille pige? Kan vi undvære vores nattesøvn over en lang periode én gang til lige nu, hvor vi stadig har et barn, der meget sjældent sover igennem? etc. etc. etc. Helt naturlige tanker, der stadig popper op fra tid til anden her to måneder før termin. Men heldigvis overskygger de positive tanker altid, og vi er snart totalt klar til at udvide familien med et medlem mere.

Og så kom ventetiden… Ventetiden på gentest vha. moderkagebiopsi af begge fostre, som vi vidste vi skulle igennem. Ventetiden på om vi var købt eller solgt med hensyn til graviditeterne. Og anden gang kom tilmed den forfærdelige kvalme med mange daglige opkastninger til følge. Følg med i næste afsnit af føljetonen om et par dage, hvis I har lyst og del meget gerne egne erfaringer og historier.

IMG_7137d-print_resize

 

^^^Billedet her er taget 19 dage før Blommens fødsel. En temmelig grænseoveskridende seance, kan jeg afsløre – altså photo-shootet. Nå ja, også også fødslen for den sags skyld;)

Følg Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ 

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

12 thoughts on “Graviditetsberetning No. 1 – How it all started

  1. Sikke et flot billede. Virkelig, virkelig elegant og smukt! 🙂

    Det er så dejligt at få lov til at blive indviet i dine graviditeter her på bloggen.

  2. Hvor er det et godt indlæg, jeg glæder mig allerede til næste!
    Har i fundet noget nyt ‘alias’ til den nye lille? Nu når blommens er blomme? 🙂

    1. Dejligt, du glæder dig. Håber, jeg snart får lavet næste indlæg i føljetonen:) Nej, desværre. Navnet (altså det officielle) er ikke engang på plads, og jeg tror, at det kommer til at betinge et alias også.

  3. Så hyggeligt at følge med! 🙂 blev lige nysgerrig, hvorfor skulle du have taget moderkagebiopsier?

  4. Det er uden tvivl det flotteste gravidbillede jeg til dato har set. Sådan et man sagtens kan vise frem til alle.

    Og glæder mig til at læse fortsættelsen

  5. Jeg er så vild med dit graviditets billede, det er virkelig smukt af dig.

    Må man spørger, hvilken fotograf du har brugt? Jeg er selv gravid, og overvejer at få taget nogle billeder, men synes det er svært at finde et godt sted.

    Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.