Et lynhurtigt blik på min Instagrams (@plummum) sidste mange billeder afslører, at den her barselstid åbenbart for mig er lig med kreatid. Jeg er vild med DIY-projekter, men tiden i hverdagen (uden barsel) med to travle forældre tillader ikke så meget tid til den slags, når det hele skal gå op. Ærgerligt. Det er simpelthen noget af det bedste, jeg ved. At skabe og kreere foran symaskine, overlocker og nu også med strikkepindene i hånden, som jo er mit nyeste påfund. Hvor ville det være vildt med et liv, der også efterlod (mere) plads til den slags sysler i ny og næ.
I formiddags tillod jeg mig selv lidt tid til et par baby bloomers med en meget interesseret Blomme siddende ved siden af mig dybt begravet i alle mine syting. Jeg forudser allerede, at vi sammen skal kaste os over mange kreaprojekter i fremtiden – #morhåber 😉
Jeg kommer helt sikkert med et par DIY-guides over den løbende periode her på bloggen. Det plejer I at være glade for, og jeg synes det er hyggeligt – dog ret tidskrævende – at lave de guides. Nu må vi se, hvornår lillesøs melder sin ankomst, og hvor meget tid det efterlader til bloggen, til kreaprojekter og lignende. Vi tager det, som det kommer… i familiens tempo.
God søndag derude.
Kys S
EDIT: Billedet af de rosa strikkede gamacher og hue nederst til højre er ikke mit, men strikkefarmors værk.
Du kan følge Plummum på Facebook, Instagram og Bloglovin’
Tak, fordi du læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'.
Så mange fine ting, Signe! Altså har du også strikket huen? Og er det den, du har sendt mig en opskrift på?
Kram
Nej, det glemte jeg helt at skrive. Billedet med hue og gamacher er farmors værk, og ja det er den opskrift. Blot uden kanten. 🙂
Fedt. Det er rart at se, hvordan den ser ud 🙂 Nu prøver jeg
Og du skal jo ende med den der batman-agtige form, som så syes sammen til sidst.
Hvor køber du dine stoffer henne?
Jeg ville ligesom dig ønske at der var flere timer i døgnet til hobbyting. Min 2,5 årige spørg dog ofte, om vi ikke skal lave hobbyting.
Vi har allerede kastet os over perler, krymbeplast, fimo ler, vandfarver og glimmertuscher. Det er et hit.
Lyder hyggeligt:) Jeg elsker det også, når Blommen viser interesse for små sysler.
Mht. køb af stof. Det er meget forskelligt afhængigt af formål, men Malika og Rosa har fantastiske stoffer, Stofdepotet ligeså, Shaukat i London (hvis det skal være Liberty), men også Stof2000 og Stof og stil, hvis jeg blot skal bruge ‘almindeligt’ stof.
Vil vildt gerne have opskrift/guide til de fine baby bloomers – de er virkelig virkelig fine 🙂
Jeg er vildt interesseret i en opskrift/guide til de fine baby bloomers – de er virkelig virkelig fine 🙂
Jeg har brugt et guide, som bloggeren Camilla fra olinesmor.dk har lavet. Jeg har dog modificeret mønsteret, så det passer en baby. Spørg endelig, hvis du vil have mine mål:) Men ellers så søg lige på hendes blog.
Hej
Sikke en masse fine ting.
Jeg vil rigtig gerne bede om målene på dine bloomers i størrelse mini