Fagre nye (strikke)verden

En lille strikkestatus fra mig. Og ja ja, jeg er helt bevidst om, at bloggen for tiden er ret krea- og diy-agtig. Meget mere end vanligt. Men nu er det jo sådan, at bloggen altid afspejler en lille del af det, der foregår i mit liv netop nu. Og p.t. fylder kreadelen en del hos mig. Er der mon nogle af jer læsere, der er ligeså vilde med sådanne sysler? Del gerne erfaringer og gode tips – det ved I, jeg elsker, når I gør.

Jeg er i hvert fald blevet helt gal med den strikning. Så meget at jeg drømmer om det om natten, hvis der fx er noget i en opskrift, jeg ikke umiddelbart forstår. Pludselig kan jeg vågne og have løsningen. Tilmed ser jeg en masse strikkevideoer hele tiden og alle steder (også i metroen) for at lære nye teknikker. Nørdet? Ja, temmelig. Men så fedt.

Mit andet strikkeprojekt blev endnu en babyvest i modellen “Vokseværk” i dobbelt perlestrik og rib, og denne gang blev den faktisk pæn, næsten uden fejl og aldeles brugbar. Meget tilfredsstillende. Jeg brugte en god begynderopskrift fra TusindfrydCPH, som I kan finde lige her. Vesten er strikket i det foreslåede engleuld fra selv samme shop. Blødt og lækkert garn i de fineste farver. Derefter røg et par meget simple djævlehuer af pindene efter en gammel opskrift, som strikkefarmor havde liggende. Den ene hue freestylede jeg en smule for at få lidt en anden struktur i huen end blot retstrik.

P.t. er jeg just startet på en alt for cute baby romper, som jeg er ultraspændt på at se resultatet af. Fagre ny verden altså!

Og så et lille strikketip fra en nybegynder. Vil du selv i gang med at strikke, så kast dig ikke over et for kedeligt projekt til at starte med. Udfordr hellere sig selv en smule. Mit allerførste projekt var en babyvest udelukkende i retstrik. Og ærlig talt. Det er virkelig røvsygt at strikke retstrik i lange baner på pind 3, hvis man intet andet skal foretage sig. Så er det klart sjovere at prøve lidt forskelligt af, når man nu alligevel er i gang, og risikoen for, at du kører sur i det, før du rigtigt er begyndt er meget mindre.

IMG_1745 IMG_1744 IMG_1743

(null)Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’


Tak, fordi du  læste med. Vil du se mere stof fra Plummum? Så følg også med på Instagram, Facebook og Bloglovin'

7 Comments

  • Maria 8. februar 2015 at 21:53

    Hej plummom.
    Hvor er det hyggeligt at følge din nyopdagede strikkeglæde. Jeg fødte vores 3. barn – en pige for et år siden. Jeg har aldrig strikket så meget som jeg har det sidste år – elsker det. Tænkte jeg ville linke dig til paelas.com. De har nogle rigtig fine pige opskrifter synes jeg. Er helt vild med de små “vinger” på deres veste.
    Men god strikkelyst:):)
    Mvh. Maria

    Reply
    • Plummum 8. februar 2015 at 23:03

      Uh, ja Paelas er et hit. Har købt flere af deres fantatiske opskrifter og er i gang med en af deres små dragter nu:) Hvor skønt at du også finder glæde i strikkeriet.

      Reply
  • camilla // Olinesmor 9. februar 2015 at 9:04

    Jeg synes godt nok du er blevet ret god på meget kort tid. Du må være et natur talent :-).

    Reply
    • Plummum 9. februar 2015 at 9:13

      Du er sød. Det er jo et kæmpe kompliment fra superstrikkeren! Jeg har ikke helt en fornemmelse af, hvor god ‘man skal være’ efter hvor lang tid. Men lige nu kæmper jeg med Paelas “Kjappstrikka drakt”, som jeg har fucket lidt op i. Grrr. Den dobbelte perlestrik har nemlig ændret sig, hvis gang, jeg enten skulle tage masker ind eller ud for at forme dragten. Og det irriterer mig helt vildt, at jeg ikke har kunnet lure det. Så… nu ser jeg i tvivl om, jeg skal strikke den snart færdige dragt helt færdig, eller om jeg skal trævle hele molevitten op og starte forfra:D

      Reply
  • Christina Maria 9. februar 2015 at 10:06

    Jeg er også blevet bidt af strikning i min anden graviditet og strikker på livet løs til begge børn. Og ja, jeg kaster mig også bare ud i det, da der ikke var nogen at lære det fra. Bliv endelig ved. Jeg elsker at få ny inspiration. Fejl er det der gør det unikt og det lærer man også at rede (og også at det kan være nødvendigt at trevle op) 😉

    Reply
    • Plummum 9. februar 2015 at 10:30

      Skønt! Uh, jeg skal lige lære det der med at acceptere fejl i mit eget arbejde. Kan blive helt vildt irriteret over fejl i mønsteret 😉

      Reply
  • Emma 3. marts 2015 at 13:45

    Sikke nogle fine ting!
    Når du får tid, vil du måske ligge den gamle opskrift på djævlehuer ud?
    Synes kun jeg finder dumme opskrifter, som jeg går død i 🙁

    Reply

Leave a Comment