Ro på

Jeg har virkelig svært ved at komme til tasterne disse dage. Det klør lidt i mine fingre for at skrive herinde på mere jævnlig basis igen, men jeg ender altid med at prioritere mine mig-stunder til andre sager – fx strikning, et bad, en mad eller oprydning. Lyder det bekendt for andre barslende? Ja, mon ikke det gør.

Jeg skriver ofte en masse små dagbogslignende tekster på mobilen, som senere skulle blive til blogindlæg, men sjældent når de længere end til iPhones notesblok. Fx fandt jeg netop denne lille tekst fra i forgårs.

***

Arhmen, altså. Her sidder jeg – solidt plantet på sofaen med varm og velduftende babyklump sovende på mit bryst, mens spæde forårssolstråler kilder mit trætte ansigt gennem vinduet. Kunne man bare sætte tiden på pause – bare et lille øjeblik… Åh, hvor er jeg nede med den her barsel. Også selvom ammehjernen har gjort sit indtog og i morges fik mig til at smække mig ude af lejligheden uden nøgler, pung eller pusletaske. Godt, babyklumpen var på den rette side af døren, da den smækkede i med et brag bag mig;) Min mobiltelefon havde jeg dog i lommen. Troede jeg! Altså telefonen var i lommen, men den valgte at gå tør for strøm præcis som jeg skulle ringe til Kasper og fortælle om min lille fadæse – tak til iPhone, der altid slukker i tide og utide trods den to sekunder forinden havde meldt om rigelige mængder strøm. Men efter et opkald foretaget fra den lokale kiosk var Kasper endnu engang på vej gennem morgentrafikken i indre København for at komme mig til undsætning (sorry, honey!). Og jeg undgik endda skrig og skrål fra en sulten baby midt ude i det kolde morgenvejr og uden oplagte steder at amme.

***

Ovenstående beskriver muligvis rigtig fint en situation, der kunne have sat mine stresshormoner i fuld sving kun fjorten dage inde i min første barsel, hvor det meste ved moderskabet endnu var nyt og ukendt. Denne gang er det b e f r i e n d e at mærke hvordan man (læs: jeg) er i stand til at tage det hele meget mere oppe fra og ned. Det giver ro til at dvæle ved de små, fantastiske stunder (endda trods manglende nattesøvn), som der er så mange af, når man går hjemme med en lille babyklump.

Kan de af jer, der er fleregangsmødre genkende mine tanker omkring forskellen på første og anden barsel? Altså mindre stress og mere ro til at dvæle ved de små stunder?

Kys S

(null)

^^^Det er skønt med morgentrilleturene, når vejret ser sådan her ud^^^

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

One thought on “Ro på

  1. Åhh ja den kære ammehjerne. Herhjemme er det mandens sidste barselsdag i dag og gruer for morgendagen. Lillesøster har absolut ingen rytme endnu og udviser en skræmmende taktik om at holde sig vågen når vi bevæger os udenfor. Så morgendagens afhentning af storebror giver mig nu altså ærlig talt koldsved på panden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.