Sådan får du bedre søvn med baby

IMG_1665Et lille tip, der absolut er guld værd, hvis det også virker for dig. Tippet handler om, hvordan du får en bedre nattesøvn med dit spædbarn. Den rigtige vugge kan nemlig gøre underværker. Men først lidt forhistorie.

Udstyrsjunglen til baby er massiv, og de fleste (især førstegangsforældre) gør sig da også et par overflødige køb eller mange. I er flere der har spurgt mig om en must have liste med udstyr til baby, men den har aldrig fundet vej til bloggen. Sagen er nemlig den, at det jo er SÅ forskelligt, hvad babyer, har brug for og ikke mindst, hvad DU sætter pris på. Derfor vil jeg faktisk nødig gøre mig til dommer over, hvad man skal have til den lille guldklump, hvor mange stykker tøj, etc.

I sin tid, fik jeg selv et utal af råd, der startede med “den her KAN du ikke leve uden…”, hvorefter jeg ofte for ud og købte pågældende ting i dyre domme. Jeg kunne jo ikke leve uden. Men det kunne jeg i langt de fleste tilfælde.

Fx fik jeg under første graviditet anbefalet Leander-vuggen af flere, som viste sig at være et fejlkøb dengang. Blommen gad den kun i ganske kort tid, og jeg var mere end træt af at skulle ud af sengen mange gange hver nat og løfte hende op og ned. Hun endte derfor hurtigt som fast inventar i vores seng, som hun i øvrigt er endnu 😉 Leander-vuggen er til gengæld ret uundværlig for os denne gang, hvor den hænger midt i stuen. Lillesøster elsker den og sover langt de fleste af hendes dagslurer i den.

Til soveværelset har vi denne gang købt en bedside crib. Og den gjorde altså tricket for os, når det handler om en god nattesøvn med baby. En bedside crib er en vugge, der sidder fast på dobbeltsengen og flugter med højden, så der ikke er niveauforskel fra vores til vuggens madras. Og nu vil jeg faktisk vove den påstand, at en sådan fætter er et must have til babyfamilien. Det er nemlig skønt, at du ikke skal op og ned, hver gang baby skal natammes. Du slider blot baby fra side til side: Op og amme (i liggende position naturligvis). Bum. Tilbage i vuggen igen. Selvfølgelig skal de helt spæde børn skiftes efter hver amning, som alligevel får dig ud af sengen, men vuggen har stadig kæmpe værdi, fordi den giver en mere rolig natterutine.
Det er nemt og behageligt for både baby og dig, og samtidig følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at baby helst skal sove i egen seng i mors og fars soveværelse. Om mit råd virker lige så godt for andre vides ikke, men hold fast, vi har glæde af den. Vi har bestemt også nætter, hvor lillesøster helst vil sove helt limet sammen med mig, men de fleste nætter lykkes det mig at vippe hende over i vuggen, uden hun vågner.

Vi har ikke købt den populære Tobi Babybay-version af sidevuggen, men en anden version – nemlig en Easy Baby. Den passer – uden tilkøb af forlænger og deslige – meget bedre til en seng med bred sengekant, som vores har og er endda en del billigere end Babybay’en. Og vuggen har tilmed et ret stort liggemål, så den kan bruges længe. Find vuggen her (den er IKKE sponsoreret) og leo-senetøjet her (affiliate link). Den prikkede sengerand med sløjfer er syet ud fra min egen DIY-guide, som du finder her.

Et lille tip fra mig, som jeg håber kan hjælpe flere af jer til en bedre nattesøvn med baby.

Hvad er jeres bedste tip til bedre søvn med baby?

IMG_2013 IMG_2009

 

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

12 thoughts on “Sådan får du bedre søvn med baby

  1. Rigtig godt tip til en roligere natterutine med baby og en sikker “det her KAN du ikke leve uden” 🙂

    Vi har købt IKEA’s tremmeseng til lidt over 300 kr. og har undladt at sætte den ene langside på. Vi har for en sikkerheds skyld skruet bund og ender sammen, der hvor langsiden mangler, så bunden ikke risikerer at ryge ud. Samme princip bare en del billigere, men selvfølgelig med den ulempe, at man ikke kan være sikker på, at den flugter med ens egen seng. Det gør den dog med vores og det fungerer bare så godt 🙂

    -Og langsiden gemmer man jo bare til når det bliver aktuelt, en billig løsning, der kan bruges i mange år 🙂

  2. Det er nemlig rigtig smart. Vi havde også købt Leander vuggen men solgte den igen, da Emma alligevel endte ved siden af os i sengen. Jeg kiggede på en bed side crib, men da hun allerede var ved at være 4 måneder var det begrænset hvor længe hun kunne være i sådan en. Og ville ikke købe en for 2-3 måneder.

    Så sparemoderen kom op i mig og tænkte at der måtte findes en bedre og billigere måde.

    Vi tog den ene side af hendes tremmeseng (som ikke er lavet til det, så manden købte et stykke pind som blev skruet fast til at stabilisere den med). Tremmesengen blev så stilt op ad vores seng og sat fast med 3 skrue tvingere (24 kr stk). Fungerer på samme måde som en bed side crib, bare langt billigere og så kan den bruges længere

  3. åhh du har så ret. Vi havde også sådan en på vores seng til nr 2. Og det var helt klart min redning om natten. Man skulle heller ikke bekymre sig om at den store kom til at ligge oven på baby

  4. Vi har pillet den ene side af en helt almindelig tremmeseng fra IKEA, og spændt den fast på vores seng, og så lagt to madrasser i, så højden kom til at passe (bare en billig en nederst). Billigt og brugbart længe.
    Men jeg er alligev skyldig i at sove i arm med min babygøj en del af natten.
    Her blev søvnen først god for både baby og mig, da jeg kom over min angst for at have ham i vores seng. Vi sover begge bedre. Og jeg aner ikke hvor ofte, jeg ammer ham, for det foregår halvt i søvne, og ofte sover jeg, inden han er færdig med at spise.

  5. Det var lige den slags info / ‘anmeldelser’ jeg ledte efter da jeg begyndte at kigge efter bedside-cribs! Tak for brugbart indlæg – Har netop bestilt en Easy Baby, så måske du skulle om ikke du kunne få lidt affiliate ud af det alligevel 😉

  6. Hej,

    Tak for grundig review
    🙂 Har nærstuderet produkt-fotos af easybaby’en og kan ikke lure hvordan den spændes fast på forældre-sengen. Synes det lyder genialt at have bebs sovende lige ved siden af sig, men tør ikke vælge den løsning, hvis ikke sengene kan fastgøres til hinanden. Kan du mon hjælpe?

    1. Hej Cathrine – ja sengen fastgøres med beslag, så du nemt kan hægte sengen af og på uden værktøj og blot med et løft. Så vær ikke nervøs for, at baby triller på gulvet 🙂

  7. Hvordan med lagner til babysengen, hvad gør du der? Jeg overvejer nemlig også en easybaby seng (meget kraftigt!) men kan ikke helt finde ud af det med lagner på 60×90 cm (jeg synes nemlig normalt at stræklagner er så nemt…)

    1. Jeg bruger også stræklagner. Har købt en bunke fra Babysam, og det fungerer så fint 🙂

  8. Hvilken størrelse, hvis man må spørge? 🙂 Synes nemlig ikke jeg kan finde noget der har ‘den rigtige’ størrelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.