Lillesøsters Ride

IMG_2189Hvis du følger med på min Instagram (plummum), har du allerede set den flere gange. Lillesøsters ride, som flere efterhånden har spurgt ind til. Så hermed et indlæg med fokus på nogle af vognens funktioner. 

Vores kombivogn er fra Californiske Orbit Baby og har næsten lige ramt det danske marked, hvorfor mange af jer ikke har set den i gadebilledet endnu. Modellen, vi har, hedder Orbit Baby G3 – en yderst populær model i USA. En hurtig googling vil vise, at Nicole Richie, Kim Kardashian, Halle Berry med flere også stroller rundt med vognen 🙂 

Til Blommen købte vi dengang en Odder, som på alle måder er en lækker og robust vogn. Desværre var den simpelthen for klodset og stor til mine behov, når jeg ofte trillede rundt inde i byen. Derfor ledte jeg denne gang specifikt efter en vogn, der var egnet til familien på farten. I vores tilfælde skulle vognen nemt kunne smides bag i bilen dagligt uden det store foldearbejde, ikke fylde alverden og være nem at manøvrere med fx inde i byen. De kriterier opfylder Orbit Baby, og derfor takkede vi ja, da vi blev spurgt, om vi ville være ambassadører for vognen og teste dens færdigheder over de næste tre års tid. 

Faktisk sagde jeg ikke ja med det samme. Vognens design skulle lige vokse på mig. I starten synes jeg, den så noget speciel ud og helt anderledes end andet, vi kender fra det danske marked. Men efter en uges tid var jeg fuldkommen hooked, og nu er jeg vild med vognens look. 

Produktet er opdelt i moduler, så man ved køb af et stel kan montere enten lift, autostol eller klapvogn, når man skal på tur med baby. Lige nu bruger vi udelukkende liften og autostolen med Isofixbase, og når lillesøster er stor nok, skifter vi liften ud med klapvognsdelen.

Et af de punkter, hvor Orbit Baby G3 adskiller sig radikalt fra andre produkter, jeg kender, er med muligheden for 360 graders rotering af modulerne. Både lift, klapvognsdel og autostol kan sættes på stellet i alle retninger og nemt drejes, selvom barnet sidder/ligger i. Det er smart, når vindretningen driller på trilleturen eller når solen står ret ind i babys ansigt. Jeg har ofte vendt klapvognsdelen sidelæns på vores ture, så lillesøster slipper for strid vind. Folk, vi møder på turen, kigger ret forundret i vores retning, men det er skisme smart;) Også når autostolen skal sættes i bilen er den funktion helt genial. Her slipper jeg nemlig for at vride hele min krop. Autostolen sættes simpelthen sidelæns i bilen, klikkes på basen og drejes nu, så baby sidder med ryggen mod bilens front. Jeg viser den funktion i et andet blogindlæg. Det er klart nemmest at forstå med visuelt materiale.

Orbit Baby G3 har et såkaldt Dual Shock suspension system, som skal give baby en rolig tur uden for mange rystelser. Men trods det system kan affjedringen altså ikke helt måle sig med det, man får i fx den store Odder. Men affjedringen i de små kombivogne er ofte en helt anden end i de store barnevogne, så man må gøre op med sig selv, hvad man har mest behov for. Jeg foretrækker klart en lille smart byvogn. Til gengæld kommer vi til at bruge vores Odder på altanen, så snart lillesøster begynder at sove sine lure ude. 

Det var kort om vores Orbit Baby. Den kommer til at blive vist frem i mange flere indlæg, men jeg tager lige lidt ad gangen, så de enkelte funktioner ikke kommer i en store pærevælling. Næste gang viser jeg de muligheder, der er, hvis I har ældre søskende, der også skal med på trilleturen. Her er Orbit Baby nemlig ganske smart – både hvis man har en helt lille storesøster eller -bror eller en lidt større af slagsen. Stay tuned og stil endelig masser af spørgsmål i kommentarfeltet.

Orbit Baby kan i Danmark købes lige her.  

Kys S

INDLÆGGET ER SKREVET I SAMARBEJDE MED ORBIT BABY, MEN ORD OG HOLDNINGER ER MINEIMG_2180IMG_2196Er fan af den indbyggede kopholder. Jeg har ofte en kop kaffe med på mit tidlige morgenride.IMG_2197

Vi har et sæt indkøbstasker på hver side af vognen. De kan nemt tages af og på og er fine til opbevaring af enten indkøbsvarer eller storesøsters sager som her på billedet.  IMG_2176 IMG_2218 IMG_2190

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

2 thoughts on “Lillesøsters Ride

  1. smart ser den ud, men findes der noget “ordentlig” sikkerhedstest af autostol delen der IKKE er udført af producenten selv?

  2. Ej
    hvor er den smart, og jeg er fuldstændig faldet for den
    jeg er gravid, og har stadig ikke fundet den rette vogn
    og jeg er afhængig af bussen og ville bare spørge om den kan være i bussen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.