Familiedåbskjolen

Vi bliver lidt i barnedåbstemaet endnu. I går handlede det om Blommens outfit, og i dag skal det handle om lillesøsters. Jeg tillader mig nemlig at genudgive et gammelt indlæg fra 2012. Indlægget er højaktuelt lige nu. Det handler nemlig om dåbskjolen, som jeg håber vil gå i arv igen og igen. Bær over med billedstilen. Den har ændret sig en del siden, kan jeg se, og kjolen skal vist snarest foreviges på ny.

Dengang skrev jeg:

 photo Daringbskjole-6-680x510_zpsgg3yotyh.jpg

Jeg har netop fået frøken M’s dåbskjole hjem igen – som hun  blev døbt i den 18. august 2012 – nu med broderet navn og dato for dåben. Jeg dedikerer et helt indlæg til kjolen, fordi den betyder noget helt specielt for mig.

Vi har (havde) ikke en dåbskjole, der går i arv i hverken min eller Kaspers familie, som jeg i første omgang var ret ærgerlig over. Selv blev jeg døbt, da jeg var 12 år, og Kasper blev døbt i et lilla, strikket sæt tøj (den er god nok, jeg har set billeder:)). Derfor var det et stort ønske for mig, at frøken M skulle døbes i en kjole, der kunne gå i arv i så mange generationer, som den kan holde til.

Intentionen var, at jeg selv ville sy kjolen, men med en lille baby på 3 måneder i hjemmet – der dengang aldrig sov mere end under en time ad gangen – lod det sig ganske enkelt ikke gøre. Min mor overtog projektet og syede en virkelig smuk kjole ud fra mine ønsker og anvisninger.

Kjolen er cremehvid og består af to slags stof, som jeg har brugt lang tid på at finde og udvælge. Inderstoffet består af en lækker silke fra Prada, som jeg købte hos Skipperstoffer inde på Gl. Mønt. Yderstoffet er en tung blonde, der alligevel har et let og barnligt udtryk. Blondestoffet fandt jeg i en stofbutik på Holbergsgade bag det Kgl. Teater. Huen til kjolen er gjort af samme silke som kjolens inderstof. Huen fik lille M dog aldrig på i kirken, da det var så varmt den dag, at blot kjolen gjorde hende helt svedig (jeg kan ikke finde huen, men så snart den dukker op, kommer den også på bloggen med et billede).

Jeg blev ovenud tilfreds med resultatet, som kan ses på billederne herunder. Kjolen er i min optik så smuk og blev præcis, som jeg havde ønsket. Nu glæder jeg mig til at se, at kjolen bliver brugt igen og igen.

 photo Daringbskjole-2-680x1023_zpskxxiqtcz.jpg photo Daringbskjole-10-680x453_zpseh7ff2v1.jpg photo Daringbskjole-1-680x511_zps5eclfpkn.jpg photo Daringbskjole-4-680x510_zps4lnzjxzv.jpg photo Daringbskjole-9-680x453_zpso8krqinn.jpg

Du kan følge Plummum på FacebookInstagram og Bloglovin’ Jeg er også på Snapchat nu... Find mig under plummumdk

Published by

5 thoughts on “Familiedåbskjolen

  1. Hvor er den fin! Sejt at i har en dåbskjole med traditioner – eller måske nærmere en kjole med potentiale til at skabe traditioner 🙂

  2. – haha! Gud, ja. Lidt udvikling er der over tid. Jeg kan også se på de første indlæg med billeder med slet skjult skræk! Og tanken med kjolen og en nystartet tradition er fin uanset hvad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.